De to vildfarne hobitter, Frodo og Sam, har begivet sig ud på den farefulde færd mod Mordor for at tilintetgøre ringen. De opdager dog snart, at den mystiske Gollum følger i deres fodspor. Da de fanger ham, viser det sig, at han selv lider af ringens eftervirkninger og han lover, at han vil vise dem vejen til Mordors sorte port, hvis de til gengæld vil sætte ham fri. Men det er ikke alle, der har lige stor tiltro til den nye rejsefælle. Imens ankommer Aragorn, Legolas og Gimli til Rohans rige, hvor den engang så mægtige Théoden er faldet i kløerne på den hvide troldmand Saruman.

Danny Vinyard ser op til sin storebror Derek, som sidder i fængsel for et racistisk dobbeltmord. For at opnå Dereks kærlighed og respekt prøver Danny at avancere i de nynazistiske kredse, som Derek færdedes i, før han blev fængslet. Derek bliver løsladt, men fængslet har givet ham et nyt syn på tilværelsen. Spørgsmålet er så, om det nynazistiske miljø vil slippe grebet om Derek - og Danny.

Jordan Belfort, en børsmægler fra New York, nægter at samarbejde i en stor bedragerisag, der omhandler korruption på Wall Street, mafia-infiltration, ludere og mange andre ting. Baseret på Jordan Belforts selvbiografi.

Stand By Me er en usædvanlig og intelligent film om venskab og de uforglemmelige oplevelser, der er en del af at vokse op. Historien, der er fyldt med spænding og humor, er baseret på Stephen King's novelle "The Body".

Den ubeslutsomme Lou Clark driver fra det ene job til det andet for at få økonomien til at hænge sammen. En dag bliver hun tilbudt et job som plejerske for den unge forretningsmand Will Traynor, der har mistet førligheden i en ulykke. Will er blevet et kynisk menneske uden livsglæde, men da Lou dukker op viser hun ham, at livet trods alt er værd at leve, og sød musik opstår mellem det unge par.

En aldrende mand besøger jævnligt en kvinde på plejehjemmet. Under hvert besøg læser han op af en laset notesbog. Den rummer historien om et ungt elskende par, der bliver adskilt under Anden Verdenskrig, men mod alle odds genforenet syv år senere.

Filmen 'Her' handler om den introverte Theodore Twombly, der lever af at skrive kærlighedsbreve for folk, der har svært ved at udtrykke følelser. Theodore er netop kommet ud af et langt forhold og er både ensom og smådeprimeret. For at komme videre med sin tilværelse køber han et operativsystem, der tilbyder et intuitivt ”væsen”, som er skræddersyet til sin bruger. Langsomt begynder Theodore at knytte sig til dette underholdende, varme men alligevel kunstige væsen ved navn Samantha, og venskabet udvikler sig til et anderledes kærlighedsforhold.

Jefferson Smith, leder af drengespejderne, bliver valgt til senator af staten guvernør, men opdager snart at hans idealistiske mål kommer i konflikt med korruptionen i Washington.

Den unge Eggsy bliver headhuntet fra en fængselscelle af den ultracoole, tophemmelige agent Harry Hart. Sammen med en gruppe medrekrutter bliver Eggsy udsat for et benhårdt træningsprogram, der skal vise, hvem der er den bedste agentspire. Imens lægger tech-geniet Valentine skumle planer, der skal udrydde det meste af menneskeheden. Kan Harry og Eggsy stoppe hans forehavende?

Melanie skal besøge Mitch i Bodega Bay, hvor han holder weekend med sin mor og søster. Umiddelbart efter sin ankomst, bliver Melanie angrebet af en havmåge. Det pludselige og voldsomme angreb viser sig blot at være starten på en art epidemi blandt områdets fugle der gør dem ekstremt aggressive. Store flokke af krager og måger viser sig at være dødsensfarlige, og mareridtet i den lille ellers så normale by begynder.

USA, 1930’erne. Bonnie og Clyde mødes, da han forsøger at stjæle hendes mors bil. Snart er de i gang med små røverier, men da de slår pjalterne sammen med Clydes bror og og dennes kone, Buck og Blanche, samt den tungnemme tankpasser C.W. Moss, står der banker på menuen. Under et røveri lader Clyde en kunde beholde sine penge og bliver efterfølgende i medierne fremstillet som en ny Robin Hood. Det glamourøse forbryderpar har dog politiet lige i hælene…

Den velhavende, men ensomme galleriejer Susan Morrow får tilsendt manuskriptet til en roman fra sin eksmand Edward, som hun ikke har haft kontakt med i årevis. Bogen er tilegnet Susan, men handlingen er voldsom og chokerende. Historien gør dybt indtryk på Susan. Hun fortolker den som en fortælling om hævn - en fortælling, der tvinger hende til at se på sit forhold til Edward med nye øjne.

Det sker sjældent, at tre af de største kvindelige Hollywood-stjerner er med i samme film. Endnu sjældnere, at alle tre forsvarer deres roller så hudløst og brillant, at man vanskeligt kan fremhæve én uden at være uretfærdig mod de to andre. Men det mest usædvanlige er, at vi her har en stor, flot, stjernespækket Hollywood-film!"Urban:"Uden at overdrive sine virkemidler sniger filmen sig ind på os tilskuere og rører og river i følelsesregisteret. 'The Hours' er en historie om livet og døden. Kærligheden og smerten. Tag godt med lommetørklæder med i biografen, og sæt tid af til eftertanke!"Berlingske Tidende:"Elegance, trodsig humor og bevægende følsomhed, og den er en berigende, dybt tilfredsstillende oplevelse!

En ny ondskab lurer i form af Kylo Ren, der har tilsluttet sig Den Nye Orden, som er opstået af Imperiets aske. For igen at skabe ro i galaksen må både nye og velkendte helte arbejde sammen og stoppe den magtfulde fjende.

I 'The Lincoln Lawyer' spiller Matthew McConaughey forsvarsadvokaten Mickey Haller, der klarer forretningen fra bagsædet af sin Lincoln Continental. Haller har brugt det meste af sin karriere på at forsvare almindelige forbrydere, indtil han får sit livs sag. Han skal forsvare en playboy fra Beverly Hills, som er anklaget for mord. Den tilsyneladende enkle sag tager dog en pludselig dramatisk drejning, der kan bliver livsfarlig for Haller.

1995, Detroit, USA. Jimmy Smith Jr bor i en trailer sammen med sin mor og arbejder på en fabrik. Året er 1995 og Jimmy udtrykker sine frustrationer, frygt og vrede som rapper på byens hip hop-scene. Musik hjælper samtidig Jimmy i hans søgen efter identitet og en mening med tilværelsen. Det store spørgsmål er om Jimmy kan bruge sin musik til at opfylde sin drøm om at forlade sin triste baggrund og får anerkendelse udenfor bygrænsen, der også er kendt som ’8 Mile’.

I det historiske drama 'Napoleon' kan man opleve Oscar-vinderen Joaquin Phoenix i rollen som den magtsyge kejser, Napoleon Bonaparte. Igennem 6 krige skildrer filmen Napoleons ubarmhjertige rejse til rollen som kejser af Frankrig, samt hans komplicerede og nærmest sygelige forhold til hans hustru, Joséphine.

"Under the Skin" handler om en alien, der har taget form som en smuk kvinde og rejser rundt i Skotland, hvor den forfører mænd for derefter at slå dem ihjel og leve af dem.

Religionseksperten og kodeknuseren Robert Langdon vågner op på et italiensk hospital med hukommelsestab. Kort efter forsøger nogen at pumpe ham fuld af kugler, så Langdon vælger at tage benene på nakken. Sammen med lægen Sienna kommer han på sporet af en grusom plan, som truer med at udslette halvdelen af menneskeheden.

Den litteraturstuderende Anastasia Steele tropper op hos den stenrige Christian Grey for at interviewe ham. Ana fascineres af den smukke, begavede og magtfulde mand, som hun drages uhjælpeligt imod. Bag Christians glatte ydre gemmer sig en martret sjæl med en stærk kontrolfetich, og de betingelser, han stiller for Anas samvær med ham, bliver stadig mere grænseoverskridende.