I begyndelsen sætter Anden Verdenskrig ikke de store spor i hverdagen for børnene Seita og Setsuko i Japan. Men da krigshandlingerne intensiveres, og moderen dør efter et bombeangreb, melder de barske realiteter sig. De to børns overlevelse ender med at være udelukkende op til dem selv, efterhånden som krigen dræner landet for mad og medfølelse.

Jerbanebaronen Morton hyrer en flok lejemordere med den sadistiske Frank i spidsen for at slippe af med jordejeren Brett McBain og hans familie. Herefter arver Bretts nyankomne anden kone, Jill, hele balladen. De fredløse Cheyenne og Harmonica kommer Jill til undsætning i kampen mod Frank. Det viser sig snart, at alliancer og konflikter fra fortiden har stor indflydelse på de nuværende relationer.

Romerrigets kejser udpeger hærføreren Maximus som sin efterfølger, men kejserens magtbegærlige søn Commodus har andre planer. Han lader Maximus' familie myrde, mens Maximus undslipper, hårdt såret. Maximus bliver gjort til slave og trænet som gladiator. Hans berømmelse i arenaen vokser hurtigt, men selv lever han kun for at hævne sin familie. Og en dag bliver han sendt til Rom for at kæmpe i Colosseum for øjnene af den nye kejser - Commodus.

Rumskibet Nostromo fungerer som slæbebåd i rummet og er netop nu ved at fragte et kæmpe raffinaderi. De modtager et nødsignal der kunne tyde på intelligent liv, og da de undersøger sagen finder de en mængde pupper. Op af en af pupperne springer en fremmed livsform. Og da det senere bliver klart at den har lagt æg inde i kroppen på et af besætningsmedlemmer kan alle tiders mareridt begynde.

Travis Bickle (Robert De Niro) er en Vietnam-veteranen, der kører taxa i nattetimerne. Langsomt, men sikkert, påvirkes han af storbyens råddenskab, luderne, volden og den makabre og umenneskelige livsstil. Og langsomt forvandles hans i forvejen perforerede sind til en tikkende bombe for til sidst at eksplodere i afmagt over hans stærke oplevelser.

Langt ude i den antarktiske ødemark ligger en lille amerikansk forsøgsstation. Den iskolde fred på basen forstyrres af en ikkejordisk eksistens med alt andet end fredelig hensigter, der kan tage form efter hvad den slår ihjel. Snart må beboerne kæmpe for livet uden at vide, om deres kolleger i virkeligheden er monsteret i forklædning.

Charlie opdager ved sin fars død, at han ikke skal arve familieformuen. Overraskelsen bliver ikke mindre, da det viser sig, at arven går til en hidtil ukendt storebror, som oven i købet er autist. Charlie bortfører resolut sin autistiske bror for at få de penge, der tilkommer ham, men mødet med den ukendte bror bringer minder frem, og Charlie undergår en forvandling.

Den 12-årige Ofelia rejser med sin gravide mor til skovene i det nordlige Spanien for at bo hos morens nye mand Vidal, en sadistisk kaptajn i Francos hær. Da Ofelia udforsker en stor stenlabyrint, viser den sig at være hjem for skovguden Pan. Pan overbeviser hende om, at hun er prinsesse i et hemmeligt undergrundsrige. Hvis Olfelia ønsker at vende tilbage til sit kongerige, så må hun udføre tre livsfarlige opgaver.

Filmen fortæller historien om to blikkenslagere fra Brooklyn, som er brødre og bedste venner: Mario, den modige, der altid er klar, og den evigt ængstelige Luigi, der helst vil blive, hvor han er. Det hele starter med at Super Mario brødrerene må se i øjnene at det går dårligt for deres VVS-forretning, hvilket bringer dem ud i et stormfuldt eventyr gennem Svampekongedømmet.

Ny tegnefilm med Scooby-Doo og resten af Mystery Inc-banden, i fuld spillefilmslængde!Scooby-Doo og vennerne søger dækning bag slørene, da ældgamle mysterier kommer op til overfladen! Arkæologen og superdetektiven Velma er i Egypten til en ceremoni, hvor sløret løftes for den nyrestaurerede Sfinks, en mystisk skabning med hoved som en mand og krop som en løve - kun for at opdage en skjult grav, der tilhører selveste Kleopatra! Men vær på vagt over for en faraos ældgamle forbandelse: "Nilen vil falde, ørkenen vil stige, og enhver, der prøver at få adgang, vil blive til sten" Naturligvis holder det ikke Scooby-Doo og Mystery Inc.-teamet fra at gå ind og finde noget endnu mere mumificerende.... en forbandet hær af de ikke-døde! Så sæt dig godt til rette i dit eget gravkammer og oplev den hidtil mest fantastiske Scooby-Doo-spillefilm!

Vi befinder os i vestberlin under den kolde krig. Da Mark vender hjem efter en rejse, finder han ud af at hans kone Anna vil forlade ham. Den jaloux Mark hyrer en privatdetektiv, som skal følge Anna og finde ud af om hun har en hemmelig elsker, men privatdetektiven bliver brutalt myrdet. Hans frygt for at Anna har mødt en anden, eller noget andet, bekræftes...

John Nada gør en utrolig opdagelse. Da han tager nogle solbriller på, som han tilfældigt finder, forandrer alt sig omkring ham. Nogle af menneskene, der kommer mod ham, har mærkelige, forvrængede ansigter. Overalt blinker mærkelige lysreklamer med mærkværdige budskaber og ordrer, der ikke er til at misforstå. John mener, at den verden, han lever i, er beboet af fremmede væsner. Alt tyder på en længe planlagt invasion. De fremmede væsner udrydder systematisk Jorden, og næsten ingen slipper uden om deres hjernevask. Da John slutter sig til en undergrundsbevægelse for at ødelægge de fremmede væsners hovedkvarter, opdager de ham og starter en nådesløs jagt.

Efter et sammenbrud indlogerer den fremtrædende komponist Gustav von Aschenbach sig på et luksushotel på Lidoen ud for Venedig. Her møder han den guddommelige, blonde Tadzio, der med sin på én gang engleagtigt rene og sensuelle udstråling synes at rumme et håb om frelse og forløsning. Aschenbach giver sig til at følge efter den unge mand i en stadigt stigende smertefuld betagelse.

Har du nogensinde fantaseret om en yngre udgave af dig selv? Demi Moore har sit livs rolle som den Oscar-vindende skuespiller Elisabeth Sparkle, hvis stjerne i Hollywood er falmet i takt med, at hun er blevet ældre.

En mild-manneret professor Moonlighting som en falsk hitmand i politiestikken antænder en kædereaktion af problemer, når han falder for en potentiel klient.

To mennesker går mod hinanden på en gade et tilfældigt sted i London. En ung pige med skrigende rødt hår og en mand i 30’erne. Deres blikke mødes, og de smiler begge. Disse to personer er: Dan, en forfatter, der arbejder med at skrive dødsannoncer, og Alice, en frisk, åbenhjertig pige, der stripper. Da de mødes, er det kærlighed ved første blik, og de to flytter hurtigt sammen. Vi møder Dan igen nogen tid senere. Han har fået skrevet og udgivet sin første bog, og nu er han hos en professionel fotograf for at få taget et portrætbillede. Fotografen Anna har læst hans bog, der er baseret på Alices liv, og hun er en smule fascineret af ham. Han bliver til gengæld med ét forelsket i hende og på trods af, at Alice henter ham om kort tid, kysser han Anna. De to er lige på nippet til at kaste sig over hinanden for alvor, men bliver afbrudt, da Alice ringer på døren. Anna møder Alice, og derefter bliver hun nødt til at afvise Dan.

Efter den fummelfingrede produkttester Fielding Mellish er blevet fyret af sin politisk aktive kæreste, Nancy, rejser han til den sydamerikanske mini republik San Marcos for at restituere sin selvrespekt. Men det bliver så som så med respekten, for kort efter ankomsten kidnappes han af en gruppe revolutionære og - utroligt nok - lykkes revolutionen. Men da deres leder går bananas og bliver fuldkommen vanvittig, erstatter guerillaerne ham med den til lejligheden nødtørftigt forklædte Mellish i den tro, at han kan redde revolutionen og landets fremtid... Men det kan han sjovt nok ikke...! Han indfører bl.a. svensk som hovedsprog og dekreterer en højst ukonventionel brug af borgernes undertøj inden hans karriere som diktator ender ved domstolene.

Den erfarne strømer Frank Keller jager en seriemorder, der udvælger sine ofre blandt mænd, der har sat en kontaktannonce i avisen. I håb om at lokke morderen frem sætter Frank sin egen annonce i avisen, og den sexede Helen er blandt de mange kvinder, der besvarer den. Frank forelsker sig hovedkulds i den unge kvinde, men snart melder tvivlen sig. Kan Helen være den morder, han jager?

The dawn of the 20th century: L’Apollonide, a luxurious and traditional brothel in Paris, is living its last days. In this closed world, where some men fall in love and others become viciously harmful, the women share their secrets, their fears, their joys and their pains.

Aaron Boone har nogle rigtig lede mareridt fulde af skumle monstre på en kirkegård. Samtidig bliver en række makabre mord begået i området og Aaron aner en sammenhæng. Hans forsatte søgen efter en forklaring leder ham til den underjordiske by Midian, hvor nattens yngel i form af mutilerede mennesker med superkræfter holder til.