Bankmanden Andy Dufresne idømmes livsvarigt fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået. Han sendes til Shawshank-fængsel, hvor han nu må forsøge at opbygge en tålelig tilværelse blandt nogle af USA's værste forbrydere. De første år synes som et mareridt, men lidt efter lidt får Dufresne opbygget både status og vennekreds. Men selv som garvet indsat lægger Dufresne stadig planer om, hvordan han kan flygte og hævne sig på dem, der har gjort ham ondt.

Den halvt afroamerikanske, halvt puertoricanske teenager Miles Morales lever et almindeligt liv i Brooklyn, indtil et bid fra en radioaktiv edderkop giver ham superkræfter. Da superskurken Kingpin åbner et hul til et parallelt univers og laver rav i rumtidskontinuummet, får Morales uventet hjælp af adskillige andre versioner af Spider-Man!

Rumskibet Nostromo fungerer som slæbebåd i rummet og er netop nu ved at fragte et kæmpe raffinaderi. De modtager et nødsignal der kunne tyde på intelligent liv, og da de undersøger sagen finder de en mængde pupper. Op af en af pupperne springer en fremmed livsform. Og da det senere bliver klart at den har lagt æg inde i kroppen på et af besætningsmedlemmer kan alle tiders mareridt begynde.

Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.

Da den otteårige dreng Cole begynder at sige, at han kan se døde mennesker, sender hans forældre ham til behandling hos den kendte børnepsykolog dr. Malcom Crowe. Coles symptomer minder om en tidligere patient Crowe havde, hvis liv endte tragisk, og for at råde bod på det, vil han gøre alt for at hjælpe sin nye patient. Som Crowe lærer Cole at kende, får han en frygtelig tanke. Hvad nu hvis Cole har ret - og han faktisk kan se de dødes ånder?

I april 1912 stævner den enorme luksusliner Titanic ud på sin skæbnesvangre jomfrurejse. Ombord forelsker den 17-årige overklassepige Rose sig i den fattige, fandenivoldske Jack, der har vundet sin billet i et spil kort. Ingen af dem aner, at 'skibet der ikke kan synke' har kurs mod katastrofen. James Cameron's episke drama gjorde Leonardo DiCaprio og Kate Winslet til superstjerner og modtog hele 11 Oscars - deriblandt priserne for bedste film og instruktion.

Da den velhavende krimiforfatter Harlan Thrombey findes med halsen skåret over på sin 85-års fødselsdag, er alle medlemmerne i hans familie under mistanke, og den excentriske detektiv Benoit Blanc tilkaldes anonymt for at undersøge mysteriet. Hurtigt begynder alle skeletterne at vælte ud af skabene, og Blanc mistænker, at mysteriet stikker dybere end blot skærmydsler i en dysfunktionel familie.

Den inadvendte førsteårsstuderende Charlie introduceres af sine venner Sam og Patrick, til den komplicerede verden af stoffer, sex og forhold.

Kaos og forvirring hersker på eksprestoget fra Seoul til Busan. En zombieepidemi er brudt ud i Sydkorea, og på toget starter en smittet passager en dødbringende kædereaktion. Mens toget ræser mod Busan, kaster frådende zombier sig over de andre passagerer, der må kæmpe med næb og kløer for at holde sig i live.

Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.

Deadpool er Marvel Comics mest ukonventionelle antihelt, og filmen fortæller historien om den tidligere Special Force agent og lejesoldat, Wade Wilson, der efter at være blevet udsat for et skrupelløst eksperiment, som efterlader ham med stærkt helbredende kræfter, udvikler alteregoet Deadpool. Bevæbnet med sine nye evner og en sort, skæv form for humor påbegynder Deadpool jagten på den mand, som næsten ødelagde hans liv.

Gådefulde rumskibe lander 12 forskelllige steder på jordkloden. Lingvisten Louise Banks indrulleres i et team, der skal undersøge et af fartøjerne og forsøge at kommunikere med dets besætning. Hvor kommer de fra, og hvad vil de? For at finde svarene må hun tage en chance, der kan være farlig for hende selv og måske endda for selve menneskeheden.

Chris og Rose har nået det stadie i deres forhold, hvor det er på tide at hilse på svigerforældrene, så Rose inviterer Chris på weekend hos sine forældre. Roses familie er ekstremt imødekommende, og i starten læser Chris det som et nervøst forsøg på at tackle, at deres datter har fået en sort kæreste. Men efterhånden som weekenden skrider frem, bliver familiens opførsel mere og mere bizar.

Shang-Chi blev trænet som snigmorder af sin barske far i en meget ung alder, men har siden lagt sin fortid bag sig og forsøgt at opbygge et normalt liv i USA, blot for ufrivilligt at blive trukket tilbage i sin fars grusomme verden.

I 1708 er England i krig med Frankrig. Den småskøre dronning Anne sidder på tronen, men hader at regere og vil hellere spise kage og lege med sine 17 kaniner. Landet er reelt styret af hendes hemmelige elskerinde, hertuginden Sarah Churchill. Da Sarah's fattige kusine Abigail Hill bliver kammerpige, begynder en skamløs, bitter og grotesk strid mellem dem.

Den erfarne musiker Jackson opdager - og forelsker sig i - sangerinden Ally. Ally kæmper for anerkendelse, og hun er tæt på at lægge musikken på hylden, da Jack lokker hende tilbage i rampelyset. Men netop som Ally får vind i sejlene, begynder parrets forhold at bryde sammen, alt imens Jack kæmper en hård kamp mod sine indre dæmoner.

Den viljestærke teenagepige Christine "Lady Bird" McPherson er ved at blive voksen, med alt, hvad der deraf følger af op- og nedture. Lady Bird drømmer om at forlade sin kedelige hjemby og blive optaget på universitetet i New York, alt imens hun forsøger at manøvrere i sit forhold til sin mindst lige så kamplystne mor. 'Lady Bird' er 'Barbie'-instruktøren Greta Gerwig's Oscarnominerede gennembrudsfilm.

Superheltealliancen Avengers har brug for en pause. Deres leder, Tony Stark, genopliver et gammelt fredsprogram, Ultron. Men programmets kunstige intelligens løber løbsk, og Ultron udser sig menneskeheden som sin nye fjende, der må udryddes. Så Iron Man, Captain America, Thor, Hulk, Black Widow, Hawkeye & Co. må på den igen, denne gang bistået af tvillingerne Pietro og Wanda Maximoff og androiden Vision.

Arthur Curry er halvt menneske, halvt havgud. Da hans oceaniske halvbror Orm truer med krig mod menneskeheden, fordi de forurener havene, rejser Curry med prinsesse Mera til undervandsriget Atlantis for at redde verden. Hun hjælper Aquaman i jagten på den magiske trefork, han skal bruge for at vinde kampen om magten i undervandsriget.

Den professionelle lejemorder Henry Brogan dræber folk, som den amerikanske regering ønsker skaffet af vejen. Han er blevet 50, og er begyndt at tvivle på sit arbejde, så han ønsker at trække sig tilbage. Men snart opdager han, at nogen er ude på at gøre hans pensionering permanent. Er det muligt for ham at komme ud af det farlige arbejde med livet i behold?