Bankmanden Andy Dufresne idømmes livsvarigt fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået. Han sendes til Shawshank-fængsel, hvor han nu må forsøge at opbygge en tålelig tilværelse blandt nogle af USA's værste forbrydere. De første år synes som et mareridt, men lidt efter lidt får Dufresne opbygget både status og vennekreds. Men selv som garvet indsat lægger Dufresne stadig planer om, hvordan han kan flygte og hævne sig på dem, der har gjort ham ondt.

I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

Den 12-årige mexicanerdreng Miguel drømmer om at blive musiker, men det vil hans familie slet ikke høre tale om. Da han i smug vil deltage i et talentshow på De Dødes Dag, stjæler han en guitar fra den afdøde popstjerne Ernesto de la Cruz' gravsted. Men det skulle han aldrig have gjort! Miguel transporteres til dødsriget, hvor han må søge sine forfædres tilladelse til at vende hjem igen.

Året er 1983, og 17-årige Elio bruger sommerferien i familiens norditalienske villa på at læse og flirte med veninden Marzia. Da den 24-årige amerikanske praktikant Oliver ankommer for at hjælpe Elio's far, en anerkendt professor, spirer ukendte og stærke følelser frem mellem den uskyldige Elio og den charmerende Oliver. Med Oscar-belønnet manuskript af James Ivory.

Wembley Stadion, 1985. Queen-forsangeren Freddie Mercury træder ud på scenen foran tusindvis af fans til Live Aid. Bandet er på sit højeste. Det har været en kometagtig rejse, fra han møder et band, der mangler en forsanger til den ikoniske koncert: Op- og nedture, stoffer, sex, alkohol, aids. Musikken er revolutionerende og Freddie bryder alle konventioner.

Historien foregår på den fremmedartede og tryllebindende måne kaldet Pandora. Her lever mere end tre meter høje, blå, menneskelignende væsner, Na'vi. Denne fremmede verden er rig på fantasifulde landskaber, væsener og ukendt beplantning. Mennesker kan ikke ånde den pandoriske luft, så de udvikler genetiske hybrider af mennesker, kaldet avatarer, som kan kontrolleres via en mental forbindelse på jorden. Avatar er historien om den tidligere soldat, Jack, der i skikkelse af sin avatar kastes ud på endannelsesrejse gennem Pandoras forunderlige verden.

Deadpool er blevet en garvet dræber, der rejser verden rundt for at fjerne kriminelle fra jordens overflade. Da en yngre mutant bliver truet af den kyniske, hyperfarlige og ikke mindst tidsrejsende skurk Cable, må Deadpool indse, at han ikke kan tage kampen op alene. Han sammensætter derfor et broget hold af outsider-mutanter til at indgå i sin X-Force. For at fange Cable må Deadpool gå på kompromis med sit ikke ubetydelige ego og lære at være en del af en familie. Men der bliver ikke sparket mindre røv af den grund.

Den lille familie - far, mor og to børn - lever isoleret ude på landet uden kontakt til de få andre mennesker, som har overlevet invasionen. De har indrettet deres hverdag efter, at alt, hvad de fortager sig, skal foregå i fuldstændig stilhed. For mystiske og dødsfarlige væsner, som angriber ved den mindste lyd, strejfer rundt.

I 2000'erne går det ufatteligt godt for bankerne, ejendomsmarkedet buldrer frem, og Wall Street fester i champagne. Men enkelte særlinge som Michael Burry er sikker på, at boligboblen vil briste, og sammen med ligesindede som finansmanden Mark Baum, bankrådgiveren Jared Vennett og den tidligere børsmægler Ben Rickert beslutter de at satse mod markedet. Deres uhørte manøvre får flere af bankernes svinestreger frem i lyset - og da markedet pludselig krakker - gør det dem rige.

En hærdet lejesoldats seneste mission bliver en kamp for overlevelse, da han sendes til Bangladesh for at redde en narkobarons kidnappede søn.

Enhver familie gemmer på hemmeligheder. Da Graham familiens matriark, Ellen, går bort, opdager hendes datters familie flere mystiske og skræmmende hemmeligheder om deres ophav. I takt med at hemmelighederne afsløres, finder familien sig på flugt fra en uhyrlig skæbne, de synes at have arvet.

Den midaldrende Fern mister sit arbejde, da den lokale gipsfabrik bliver lukket. Der er ingen grund til at blive hængende i byen, så Fern begiver sig af sted i sin lille varevogn, der nu er hendes hjem. Ud på de amerikanske landeveje sammen med de andre nomader, der - måske tvunget af omstændighederne - har sagt farvel til hus og hjem og nu lever det hårde, men frie liv på vejene.

Dani og Christian er et ungt amerikansk par, hvis forhold hænger i en tynd tråd. Efter en familietragedie inviterer den sørgende Dani sig selv med på Christian og vennernes tur til Midsommerfejring i en afsidesliggende svensk landsby. Det, der begynder som en afslappende sommerferie i det soloplyste Sverige tager hurtigt en mørk drejning, da landsbyboerne inviterer deres gæster til at deltage i festlighederne, som tager det svenske paradis i en mere og mere foruroligende retning. Fra den visionære instruktør Ari Aster kommer et stærkt foruroligende eventyr, hvor mørkets rædsler udfoldes i klart dagslys.

Den verdenskendte detektiv Benoit Blanc tager til Grækenland for at opklare et mysterium, der udspiller sig omkring en milliardær og hans brogede venneskare.

Hvor går grænsen for retfærdighed? For socialt ansvar? The Accused kaster et stærkt og tankevækkende blik på menneskets natur og individets moralske samvittighed og på en retsproces, der behandler ofret som en forbryder. Jodie Foster ses her i den Oscar-vindende præstation som den intense og indædt selvstændige Sarah Tobias, som udsættes for gruppevoldtægt på en lokal bar. Det er imidlertid kun begyndelsen på hendes prøvelse. Sarah går nu i kamp mod retssystemet – ikke én, men to gange eftersom hun og hendes advokat går efter både overfaldsmændene og tilskuerne, som i begejstring heppede på og opfordrede til overfaldet.

Tahiti 1983. Den unge Tami møder sejleren Richard. Sammen begiver de sig på vej mod San Diego på Richard's sejlbåd - uden at vide, at de har direkte kurs mod en af historiens værste orkaner. Da Tami kommer til sig selv efter stormen, opdager hun, at Richard er alvorligt såret, og at båden er ødelagt. Nu starter en desperat kamp for at overleve på det store, øde ocean.

Fem år efter en usynlig tilstedeværelse drev det meste af samfundet til selvmord, gør en overlevende og hendes to børn et desperat forsøg på at komme i sikkerhed. Filmen er en Netflix film af Susanne Bier

Egentlig var det meningen, at det skulle være en hemmelighed, da brandmændene Chuck og Larry bliver gift af forsikringsmæssige årsager. Men en nævenyttig bureaukrat tror ikke på ægteskabet, og så er de to venner nødt til at spille komedie med bryllupsrejse og hele svineriet.

Two lovers are stuck in stale relationships due to lean finances. But when one is duped into thinking he's suddenly rich, he takes very drastic action.