I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Man siger, at konkurrence er sundt, men for de to tryllekunstnere Robert Angie og Alfred Borden har det taget overhånd. Fra de mødtes som helt unge, har de konkurreret om at være den bedste, og det har udviklet sig til en intens og altomsluttende besættelse, som bryder ud i lys lue, da Alfred præsenterer det mest mystiske og fascinerende trick nogensinde.

Da U.S. Marshal Teddy Daniels ankommer til et fængselsagtigt hospital for sindssyge forbrydere på Shutter Island, tager hans forventeligt rutinemæssige opgave snart en dyster drejning. Under opklaringsarbejdet afslører Teddy den ene mere grufulde sandhed om øen end den anden, alt imens han må sande, at fortidens minder kan være svære at slippe af med.

Menneskeheden har for længst forladt jorden. Tilbage er efterladt én enkelt lille robot, Wall-E, der har brugt et par århundrede på at rydde op. Men en dag ankommer undersøgelsesrobotten EVA og noget tyder på, at der stadig er noget af interesse på jorden. Og Wall-E er bestemt også interesseret i EVA.

Marvels univers strækker sig endnu længere ud i rummet når vovehalsen og eventyreren Peter Quill stjæler en mystisk kugle og bliver mål for en nådesløs dusørjagt. For at undslippe fjenden indgår han en modvillig våbenhvile med den skydeglade vaskebjørn Rocket, træ-mennesket Groot, lejemorderen Gamora og den hævntørstige Drax. Sammen kæmper de en storslået kamp som vil afgøre hele galaksens skæbne.

I april 1912 stævner den enorme luksusliner Titanic ud på sin skæbnesvangre jomfrurejse. Ombord forelsker den 17-årige overklassepige Rose sig i den fattige, fandenivoldske Jack, der har vundet sin billet i et spil kort. Ingen af dem aner, at 'skibet der ikke kan synke' har kurs mod katastrofen. James Cameron's episke drama gjorde Leonardo DiCaprio og Kate Winslet til superstjerner og modtog hele 11 Oscars - deriblandt priserne for bedste film og instruktion.

'Inderst inde' bliver fortalt af følelserne inde i pigen, Rileys, hovede. Fortælleren er Glæde og hendes venner Vrede, Frygt, Tristhed og Afsky. I mange år har Glæde styret showet, men da Rileys forældre beslutter sig for at flytte til en anden by, forsvinder Glæde og Tristhed fra Rileys hovede. Nu er det Vrede, Frygt og Afskys job at holde styr på Rileys følelser, og det går ikke helt så godt.

Velkommen til en ny, animeret triumf fra studiet DreamWorks, der også har stået bag Shrek og The Prince of Egypt. Vi følger den utæmmede hingst Spirits eventyrrejse tværs over det vilde vesten, hvor han bliver ven med en ung Lakota indianer og finder den store kærlighed i en sød hoppe. Filmen er holdt i en realistisk stil, hvor dyrene ikke kan tale, men kommunikerer gennem prust, støn og øjenkontakt.

En ekspedition til Mars går galt, da astronauten Mark Watney bliver fanget i en voldsom storm. Hans kolleger tror, at han er død, og de rejser tilbage til Jorden uden ham, men Mark har overlevet og er nu strandet alene på den ugæstfri røde planet. Han må klare sig med et minimalt forråd og bruge al sin energi og forstand på at finde en måde at overleve på. Samtidig skal han finde en metode, som han kan bruge til at sende nødsignaler til Jorden. Men selvom det lykkes ham at få sendt signalerne, vil det tage flere år for NASA at få sendt en redningsmission til Mars. Hvad skal han stille op?

Historien foregår på den fremmedartede og tryllebindende måne kaldet Pandora. Her lever mere end tre meter høje, blå, menneskelignende væsner, Na'vi. Denne fremmede verden er rig på fantasifulde landskaber, væsener og ukendt beplantning. Mennesker kan ikke ånde den pandoriske luft, så de udvikler genetiske hybrider af mennesker, kaldet avatarer, som kan kontrolleres via en mental forbindelse på jorden. Avatar er historien om den tidligere soldat, Jack, der i skikkelse af sin avatar kastes ud på endannelsesrejse gennem Pandoras forunderlige verden.

Tre teenageveninder får tilbudt et lift efter en fødselsdagsfest. Men manden bag rattet er en vildfremmed, Kevin, som bortfører Claire, Marcia og Casey og låser dem inde i en kælder. Her går det op for pigerne, at Kevin lider af galopperende personlighedsspaltning. For at slippe fri må pigerne prøve at tale en af hans 23 identiteter til fornuft, førend den 24. og grusomste personlighed indfinder sig.

Vilde Rolf er skurken i et computerspil, og han længes efter at være helt. Så da et nyt spil lanceres, lister han ind i det for at få opfyldt sin drøm. Men alt går skævt, da hen ved en fejl, kommer til at slippe en dødelig fjende løs.

I 2009 redder den erfarne pilot Chelsey 'Sully' Sullenberger 155 menneskeliv, da han nødlander et passagerfly i Hudsonfloden i New Jersey. Efter heltedåden følger imidlertid en undersøgelse af, hvorvidt nødlandingen var berettiget, eller om flyet kunne være nået tilbage til lufthavnen i New York. Medieopmærksomheden og de kritiske røster lægger stort pres på Sully og hans familie: Er han en helt eller ej?

Tony Stark plages af mareridt og søvnløshed og lider af konstant frygt for sine nærmestes sikkerhed - og med god grund, for i kulissen lurer Starks værste modstander. Inden længe angribes Stark fra flere fronter, og hans verden bryder sammen. Nu må han, ikke mindst ved hjælp af sin avancerede dragt og alias som Iron Man, kæmpe sig tilbage for at finde de personer, der stod bag angrebet. Men er han helt nok til sin superdragt?

Lukas er en ung farmer, hvis familie bliver dræbt af brutale røvere på landet. Han begiver sig ud på et episk hævntogt og allierer sig med en majestætisk drage og en fandenivoldsk lejesoldat, Darius. Helena Bonham Carter lægger stemme til dragen Siveth, der engang blev forvist fra kongedømmet for ikke at have reddet kongens liv. Hun kommer frem af sit skjul og bruger sin fantastiske magt på trioens eventyrlige rejse, der bringer afsløringer og belønninger ud over hævn. Dragonheart: Vengeance er et spændende action-eventyr spækket med fantasy og humor, der vil underholde hele familien.

Verden har mange helte... men kun en som er en gud. Da den arrogante kriger Thor forvises til Jorden fra sit hjem i Asgård, må han kæmpe for at genvinde sin tabte styrke. Forfulgt af en invasionsstyrke, som skal tilintetgøre ham, må den faldne Tordengud tage kampen op og lære, hvad det kræver at blive en rigtig helt.

Teknologien er kommet et langt stykke vej, siden John Hammond fik idéen til sin Jurassic Park. De tekniske problemer er løst, og de seneste ti år er Jurassic World på Isla Nublar blevet en af verdens mest succesfulde temaparker. Men som med alle andre parker svinder nyhedens interesse, og der skal hele tiden nye attraktioner til. Børnezoo med rideture på unge triceratopser kan være meget godt, men det virkelige trækplaster er større, vildere og med flere tænder. Forskerne er løbet tør for dinosaurer at genoplive med deres genteknologi, så de går det næste logiske skridt og opfinder en helt ny art ved at splejse nogle egenskaber sammen, som de er sikre på, vil give publikum det søde gys - og det får de helt ret i.

Som børn var de venner. Som voksne vil de gerne være lidt mere. Men hvordan kan Leo og Nikki finde sammen, når deres forældres rivaliserende pizzeriaer sætter en kæp i hjulet for romancen?

Jackie Chan optræder som en hærdet specialstyrke agent, der kæmper for at beskytte en ung kvinde fra en uhyggelig kriminel bande. Samtidig føler han en særlig forbindelse til den unge kvinde, som om de mødtes i et andet liv.