Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Familiefilmen 'Raya og den sidste drage' følger den ensomme kriger Raya fra fantasy-riget Kumandra. Raya slår sig sammen med en gruppe udskud i sin søgen efter at finde den sidste drage og bringe lys og harmoni tilbage til deres verden. Fantasy-eventyret kommer til at have et tema som håb, hvilket er inspireret af de smukke og forskelligartede kulturer i Sydøstasien.

Livet som nørdet teenager bliver ikke lettere af, at man bor i en vikingelandsby fuld af barske krigere. Hikkes far er da også svært skuffet over sin svagelige søn, så Hikke giver sig i lag med at finde på nye metoder til at fange drager på. Det lykkes ham at skyde en natskygge ned, men han får medlidenhed med det sårede kræ og indleder et forbudt venskab med den kloge, ildspyende skabning.

Luca foregår i en by ved den italienske riviera og handler om en ung dreng, der oplever en uforglemmelig sommer. Luca deler disse eventyr med sin ven Alberto, men deres morskab trues af en yderst velbevaret hemmelighed: De er havuhyrer fra en anden verden under vandets overflade.

Supersoldaten Steve Rogers, der blev optøet efter 70 års dvale, prøver stadig at tilpasse sig livet i det 21. århundrede. Da en kollega i regeringens anti-forbryderorganisation SHIELD bliver angrebet af den dødsensfarlige Winter Soldier, går Rogers i aktion som Captain America. Sammen med Black Widow opdager han en konspiration, der rækker langt ind i Washington D.C.'s magtkorridorer.

Filmen fortæller historien om to blikkenslagere fra Brooklyn, som er brødre og bedste venner: Mario, den modige, der altid er klar, og den evigt ængstelige Luigi, der helst vil blive, hvor han er. Det hele starter med at Super Mario brødrerene må se i øjnene at det går dårligt for deres VVS-forretning, hvilket bringer dem ud i et stormfuldt eventyr gennem Svampekongedømmet.

Chris og Rose har nået det stadie i deres forhold, hvor det er på tide at hilse på svigerforældrene, så Rose inviterer Chris på weekend hos sine forældre. Roses familie er ekstremt imødekommende, og i starten læser Chris det som et nervøst forsøg på at tackle, at deres datter har fået en sort kæreste. Men efterhånden som weekenden skrider frem, bliver familiens opførsel mere og mere bizar.

Galaksens vogtere er blevet en slags rockstjerner, efter at de gav den onde Ronan smæk og reddede universet. Nu står nye fjender klar til at udfordre den sammenbragte gruppe af temperamentsfulde outsidere. Og deres kække leder Peter, alias Star-Lord, forbløffes, da han for første gang møder sin far, Ego, der er sin egen planet.

Et sikkerhedsfirma hyrer en ny ansat, Patrick Hill. Men Hill er ikke en hvilken som helst medarbejder. Han har en skjult fortid og er på jagt efter manden, der myrdede hans søn. Og da en gruppe tidligere militærfolk begynder at planlægge et kup mod sikkerhedsfirmaets depot, bliver det optakten til et blodigt væbnet opgør mellem Hill og folkene bag mordet på hans søn.

I Green Hills går der rygter. I skovene omkring den lille by huserer et væsen kaldet ”Den Blå Djævel”. Eller det kalder den lokale, skøre eneboer ham. Selv kalder han sig Sonic. Han har levet i skjul her på Jorden i årevis, levet af vores rester og lært vores menneskelige vaner at kende. Mest fra den lokale sherif, Tom Wachowski, som taler med sine donuts, når han keder sig, hans kæreste, Maddie, hvis yoga-øvelser fascinerer Sonic. Han har også lært baseball at kende. Den lille ensomme Sonic, som er i stand til at bevæge sig supersonisk hurtigt, forsøger at spille baseball med sig selv – og forårsager derved en kortslutning, som mørklægger hele den amerikanske vestkyst. Militæret beslutter at sende Dr. Robotnik i marken for at opspore og neutralisere denne fare for nationens sikkerhed. Selv søger Sonic sikkerhed fra den megalomane Robotnik hos Tom, der altid har drømt om at skifte lillebysheriffens kedsommelige liv ud med en opgave på liv og død. Han får din drøm opfyldt.

På et topsikret anlæg i Maryland ankommer et amfibielignende væsen i lænker. Det kan måske bruges i den kolde krig mod russerne. Den ensomme og stumme Elisa og hendes kollega Zelda får til opgave at gøre rent i laboratoriet. Men langsomt udvikler Elisa og væsenet en forståelse for hinanden, der forandrer hendes liv for evigt.

Thomas vågner op og er fanget i en kæmpe labyrint med en gruppe andre drenge. Han kan ikke huske noget om, hvem eller hvor han er, bortset fra at han har nogle underlige drømme om en mystisk organisation, der måske står bag hans placering i labyrinten. Nu må Thomas sammensætte minder fra sin fortid og ledetråde fra labyrinten for at finde frem til, hvem han er - og hvordan han slipper væk. Da han trodser drengegruppens selvudnævnte leder og forsøger at slippe ud af den farlige labyrint, opstår en magtkamp mellem drengene. Vil han slippe væk med livet i behold?

Da Gothams mest berygtede og narcissistiske skurk, Roman Sionis, og hans højre hånd, Zsasz, udlover en dusør på den unge lommetyv Cass, træder Harley Quinn og co. til for at redde hende.

Eddie Brock har længe forsøgt at afsløre den frygtede Carlton Drake. Da han undersøger et af Drake's eksperimenter, forenes rumvæsenet Venom med Eddie's krop, og pludselig har han utrolige superkræfter.

Efter at have taget sine første skridt ind i den større Jedi-verden, slutter Rey sig til Luke Skywalker på et episk eventyr med Leia, Finn og Poe, der afslører gamle mysterier om Kraften, og chokerende afsløringer om fortiden.

Tims lillebror ankommer ved fødsel i en taxa og har jakkesæt på. Fra den dag fornemmer Tim, at noget er galt. Lillebroren tager forældrenes opmærksomhed, og storebroren beslutter sig for at vinde den tilbage. Han undersøger hvor lillebroren kommer fra, og opdager, at direktøren fra Puppy Co. truer med at ødelægge balancen af kærlighed i verden.

Den 21-årige cykelkurer Lara Croft sætter sig for at lede efter sin far, den excentriske britiske eventyrer lord Croft, der forsvandt syv år tidligere. Laras søgen fører hende til en ø ud for Japans kyst, hvor faderen sidst er set i live. Øen rummer en kejserindes gravkammer, som farlige mennesker er ude efter. Lara får brug for alt sit mod og sine evner som bueskytte for at overleve.

I Baywatch møder vi livredderen Mitch Buchannon, som tager en, ny flabet rekrut under sine vinger. Men det umage par skal ikke kun redde nødstedte badenymfer. En superskurk truer nemlig stranden og vores to venner tager kampen op.

Batman og Superman har travlt med at udkæmpe deres indbyrdes opgør, mens resten af verden ikke kan finde ud af hvilken superhelt, de virkelig har brug for. Samtidig opstår der en ny fare, som viser sig at være større end nogen, menneskeheden hidtil har set. Nu må de to helte, der indtil nu har set skævt til hinanden, samarbejde om at redde planeten fra dommedag.

For 5000 år siden skulle prinsesse Ahmanet have arvet den ægyptiske faraos trone. I stedet blev hun mumificeret og lagt i et gravkammer med en forbandelse over sig. I moderne tid åbner et bombenedslag indgangen til hendes sarkofag. Lejesoldaterne Nick og Chris er ikke for fine til lidt gravrøveri, men da de fører sarkofagen til London, vækkes Ahmanet af sin slummer - og hun er godt muggen!