Forrest Gump er en mindre begavet, men hjertensgod fyr fra sydstaterne, som ganske uforvarende kommer i berøring med en lang række af de vigtigste personligheder og de mest skelsættende begivenheder i USA i midten af det 20. århundrede. Men gennem hele livet jagter han tilsyneladende forgæves den store kærlighed, barndomsveninden Jenny. Livet er som en æske med fyldte chokolader - man ved aldrig præcis, hvad man får.

Forestil dig, at den virkelige verden slet ikke er virkelig, men en gigantisk computer-genereret drøm! Hvad nu, hvis du tror, at du befinder dig i det 20. Århundrede, men i virkeligheden er i det 22. Århundrede? Og hvad nu, hvis du en dag vågner op af denne drøm, til en verden overtaget af maskiner, der for at bevare magten tapper energi fra din krop? Hvad er sandheden? Og når den finder dig, tør du så tro på den?

Da U.S. Marshal Teddy Daniels ankommer til et fængselsagtigt hospital for sindssyge forbrydere på Shutter Island, tager hans forventeligt rutinemæssige opgave snart en dyster drejning. Under opklaringsarbejdet afslører Teddy den ene mere grufulde sandhed om øen end den anden, alt imens han må sande, at fortidens minder kan være svære at slippe af med.

I 60'ernes USA hyres den italiensk-amerikanske udsmider Tony Lip som chauffør for den sorte klavervirtuos Don Shirley. Don skal på koncertturné, og det umage par må gøre brug af en rejseguide til, hvilke restauranter og hoteller der tager imod afroamerikanere for at sikre, at han ikke nægtes servering. Undervejs bliver Tony og Don konfronteret med deres egne fordomme, og de får øjnene op for alt det, de har til fælles.

Den omrejsende tandlæge og dusørjæger dr. King Schulz er Det Vilde Vestens mest veltalende mand. Han er også lynende hurtig med en revolver, og da han befrier den sorte slave Django, har han tilmed fået en partner. Sammen går makkerparret i gang med jagte eftersøgte forbrydere, men den største udfordring bliver at redde Django's kone ud af den brutale plantageejer Calvin Candie's kløer.

Du har tredive dage tilbage at leve i! Det er den besked rodeocowboyen og stofmisbrugeren Ron Woodroof får, da han får konstateret AIDS i 1986.

Da den velhavende krimiforfatter Harlan Thrombey findes med halsen skåret over på sin 85-års fødselsdag, er alle medlemmerne i hans familie under mistanke, og den excentriske detektiv Benoit Blanc tilkaldes anonymt for at undersøge mysteriet. Hurtigt begynder alle skeletterne at vælte ud af skabene, og Blanc mistænker, at mysteriet stikker dybere end blot skærmydsler i en dysfunktionel familie.

Den inadvendte førsteårsstuderende Charlie introduceres af sine venner Sam og Patrick, til den komplicerede verden af stoffer, sex og forhold.

Fem gymnasieelever bliver tvunget til at sidde efter sammen en hel, lang lørdag. De er vidt forskellige af type og baggrund, og de bryder sig ikke synderligt om hinanden. Deres ophold i skolens bibliotek kommer ikke til at gå stille af, men bagefter er de ikke blot klogere på hinanden, men også på sig selv.

Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.

Jorden er truet af Det Onde. Et ildhav af en mørkets planet vil udslette alt liv i universet, herunder vor grønne planet. Heldigvis har vi i det 23. årh. en vis Korben Dallas. Han vil gerne redde jorden. Så det gælder om at finde de fire elementer og lade deres energier mødes i det Femte Element. Hun hedder Leeloo og er perfekt. Så der bliver også tid til lidt kærlighed.

Troldmanden Newt Scamander ankommer til New York i 1926 med en kuffert fuld af usædvanlige, magiske væsener, han har fundet på en nylig rejse. Ved et uheld slipper væsenerne ud af Newts kuffert, og nu må han og nogle nye bekendtskaber gøre, hvad de kan for at indfange dem igen.

Dani og Christian er et ungt amerikansk par, hvis forhold hænger i en tynd tråd. Efter en familietragedie inviterer den sørgende Dani sig selv med på Christian og vennernes tur til Midsommerfejring i en afsidesliggende svensk landsby. Det, der begynder som en afslappende sommerferie i det soloplyste Sverige tager hurtigt en mørk drejning, da landsbyboerne inviterer deres gæster til at deltage i festlighederne, som tager det svenske paradis i en mere og mere foruroligende retning. Fra den visionære instruktør Ari Aster kommer et stærkt foruroligende eventyr, hvor mørkets rædsler udfoldes i klart dagslys.

To astronomer tager på en presseturné for at advare menneskeheden om en altødelæggende komet med kurs mod Jorden. Reaktionen fra en travlt optaget verden: nå!

Når det kommer til jægerfly og damer er piloten Pete Mitchell bare kongen. Trods hæftig konkurrence med kollegaen Kasansky står Pete til at vinde den eftertragtede jægertitel "Top Gun". Men det hele går galt, da Petes ven dør. Heldigvis får han endnu en chance for at vise sit værd, da uidentificerede fly kommer ind i luftrummet.

Ingen anden tegnet langfilm har fængslet så mange generationer og mennesker, som Disneys Snehvide og de syv små dværge. Måske har det noget at gøre med det gribende eventyr om uskyldighed, misundelse, grådighed og kampen mellem det gode og det onde. Måske har det noget at gøre med at Walt Disney satsede alt hvad han ejede, for at virkeliggøre sin drøm om verdens første tegnede langfilm. Baseret på brødrene Grimms eventyr Kinder- und Hausmärchen (1812-15). Første tegnede langfilm nogensinde og den første egentlige spillefilm helt i farver. Walt Disney vandt en speciel Oscar for Snehvide, som bestod af én stor statuette og syv små.

Den unge patriot Steve Rogers vil så gerne være med til at afklapse nazisterne under 2. verdenskrig. Men han er for svagelig til hæren. En venlig general tilbyder ham i stedet hovedrollen i et hemmeligt eksperiment. Rogers' krop bliver toptunet med serum og vita-stråler, og efter intens træning er han klar til at bekæmpe ondskab som supersoldaten Captain America.

To passagerer rejser til en ny planet. Rejsen tager en katastrofal drejning, da deres dvalemoduler på mystisk vis vækker dem 90 år før ankomst. Da rumskibets system fejler, bliver de nødt til at redde de 5.000 andre passagerer, der stadig ligger i dvale.

Den karismatiske ranchejer Phil Burbank indgyder frygt og nervøsitet i alle omkring sig. Han bor med sin bror, George, og de to har et tæt bånd. Men da George gifter sig med enken, Rose, og hende og teenagesønnen, Peter, flytter ud på gården, føler Phil sig svigtet, og gør alt for at ødelægge stemningen. Ikke mindst ved at håne og udstille den unge mands manglende maskulinitet.

Det er et scoop for en ambitiøs ung journalist, da hun sendes til udlandet for at skrive en historie om en smuk prins, der snart skal udnævnes til konge.