Charlie opdager ved sin fars død, at han ikke skal arve familieformuen. Overraskelsen bliver ikke mindre, da det viser sig, at arven går til en hidtil ukendt storebror, som oven i købet er autist. Charlie bortfører resolut sin autistiske bror for at få de penge, der tilkommer ham, men mødet med den ukendte bror bringer minder frem, og Charlie undergår en forvandling.
På plejehjemmet fortæller den aldrende Ninny sin buttede niece historien om Idgie og Ruth. De to veninder kommer sammen til at drive Whistle Stop Cafe, hvor man altid kan få stegte grønne tomater og stegeben med barbecue-sauce. De to veninder har ufortrødent kæmpet mod de ting, der har gjort livet svært - bl.a. en voldelig ægtemand og ku-klux-klan.
Vi følger sportsjournalisten Raoul Duke og hans advokat Dr. Gonzo på deres vej til Las Vegas, hvor de to skal dække Mint 400. Men for Duke og Gonzo ender turen mere i druk, stoffer, ballade, druk og endnu flere stoffer, end det egentlige formål med turen.
En ung norsk kvinde flytter til Oslo og forelsker sig i sin smukke kvindelige klassekammerat. Næsten samtidig begynder hun at lægge mærke til sin gryende forbindelse og uforklarlige med overnaturlige fænomener.
Demi Moore og Woody Harrelson spiller Diana og David Murphy, et par som er hårdt spændt for og satser på lidt held i spil på en hurtig tur til Las Vegas. Men oddsene bliver pludselig meget mere interressante da milliardæren John Gage (Robert Redford) forhøjer indsatsen til absolut økonomisk frihed. Prisen? En lidenskabelig nat med Diana. Udbyttet? En rund millon dollars. Men hvad der synes at være en hurtig og enkel løning på deres økonomiske problemer skaber flere uoverensstemmelser end parret havde regnet med da Gages overbevisende tilbud sætter tillid, kærlighed og tiltrækning på spil. Fra den roste instruktør Adrian Lyne (Farligt begær, Flashdance) kommer her en film om et fascinerende moralsk spil, et spil hvor hver deltager han sin strategi og sine spilleregler.
Elizabeth er blevet droppet af kæresten og søger trøst på en cafe, hvor cafeejeren Jeremy serverer blåbærtærte og opmuntring. Aften efter aften vender hun tilbage for at snakke og spise blåbærtærte hos Jeremy. Men en aften tager hun en pludselig beslutning og drager ud på en lang rejse i USA.
Lucky Jackson kommer til byen med sin bil på slæb – bogstaveligt talt. For at kunne deltage i det allerførste Las Vegas Grand Prix må han skaffe penge nok til at købe en ny motor. Det lykkes ham at skaffe pengene, men han mister dem igen, da hotellets svømmeinstruktør distraherer ham. Skal Lucky tage hjem med halen mellem benene, eller kan lykken stadigt nå at vende?
Den professionelle pokerspiller Huck Cheever møder den uimodståelige Bille Offer og lærer at handle i kærlighed, som han gør i kortspil: At stole på hjertet frem for hjernen. I mellemtiden kæmper han for at skaffe de $10.000, som han skal betale for at være med i den eftertragtede turnering World Series of Poker, selvom - eller måske netop fordi - han måske skal spille mod sin far. De to er gledet fra hinanden - og faderen har vundet turneringen to gange tidligere.