Superskurken Fantômas er tilbage, og denne gang vil han ikke nøjes med mindre end verdensherredømmet. Professor Lefèvre har opfundet en maskine, der kan hjernevaske mennesker, hvilket passer særdeles godt i Fantômas' kram. I et tog til Rom har reporteren Fandor maskeret sig som professoren - og på den måde håber kommissær Juve at kunne lokke forbryderen frem. Men Fantômas lader sig ikke narre, og det bliver et nervepirrende eventyr med storslået finale i bunden af en særdeles aktiv vulkan.
Fantomas har en djævelsk plan. Han vil beskatte verdens rigeste mænd og lade dem få lov til at beholde livet til gengæld. De stakkels skattebetalere søger beskyttelse på et slot i det skotske højland, hvor parret kommissær Juve og journalisten Fandor prøver at standse mestertyvens fremfærd. Men som det plejer at ske, famler lovens lange arm i mørket, og de bliver nødt til at slås med spøgelser, falske lorder og snigmordere. Slottet er fuldt af fantomer, men hvor er den maskerede hævner?
Efter at have vundet en turnering i karate rejser unge amerikanske Daniel sammen med sin lærer, den gamle japanske karateekspert Miyagi, til Japan. Men her venter hans gamle ærkefjende Sato på at få gjort et meget gammelt regnskab op. Sato's nevø Chozen udvælger sig Daniel til sin ærkefjende.
Alex er præst og bliver bedt om at undersøge de mystiske omstændigheder omkring en af sine kollegaers død. Da Alex ankommer til Rom, opdager han, at den døde præsts lig er mærket med nogle mystiske tegn, der muligvis stammer fra en såkaldt Sin Eater - en mand, der tilbyder tilgivelse uden for den anerkendte kirkes rammer. Alex er havnet midt i et godt gammeldags mysterium... Brian Helgeland (Payback, A Knight’s Tale) har instrueret.
Den kappeklædte superhelt er tilbage. Denne gang med personlighedsspaltning. Computer geniet Gorman opfinder stoffet Rød Kryptonit, der deler Superman i en god og en ond halvdel - med hver sin krop. Den retfærdige Superman må nu kæmpe mod sig selv for the American way of life. Samtidig prøver skurken Webster at udnytte Supermans svaghed til at overtage verden. Ikke nogen dårlig plan.
Alex er alene hjemme med skoldkopper, fordi mor og far har travlt på arbejdet. Nabolaget ligger øde midt på dagen, og Alex opdager snart, at fire dødsensfarlige terrorister er på færde. De leder efter en mikrochip, der ved en fejltagelse er havnet i Alex' legetøjsbil. Politiet tror ikke på hans historier, og han må selv tage kampen op mod de farlige kriminelle.
Da den modige eventyrer Allan Quartermain hører, at hans bror er forsvundet i Afrika, udskyder han sit bryllup og tager straks af sted for at finde ham. Sammen med sin viljestærke forlovede, der er arkæolog, begiver Quartermain sig ud på endnu et jungleeventyr. Undervejs opdager de den hemmelige sti, der efter sigende skulle føre til den gyldne by og så begynder eventyret...