En børnemorder hensætter en storby i skræk og rædsel. Politiet søger efter morderen med alle midler men forgæves. Heller ikke hyppige razziaer leder frem til ham. Til gengæld generer det de kriminelle bander så meget, at de beslutter sig for selv at finde frem til morderen. En blind tigger genkender morderens fløjten, et M bliver skrevet med kridt på hans jakke, og så går jagten ind...........Filmen var en af de første tonefilm og er en de mest betydningsfulde i tysk filmhistorie.

Den tidligere bokser Terry Malloy kunne været blevet en mester, men nu knokler han for bossen Johnny Friendly på den gangsterstyrede havnefront. Terry begynder at blive plaget af dårlig samvittighed, da han forårsager en oprørsk arbejders død. Men det kræver Edie Doyles kærlighed, den døde arbejders søster, at få Terry til at indse, hvor dybt han er faldet.

Ann er prinsesse og keder sig bravt. På en rejse til Rom pjækker hun fra sine officielle pligter og tager ud for at opleve byen incognito. Hun møder journalisten Joe, der får færten af en god historie, og derfor lader som han ikke genkender hende. Joe tilbyder at vise hende den evige stad og bliver i processen forelsket til op over begge ører i den dejlige prinsese.

Om en ung mand, der uimodståeligt drages mod lommetyvens virke. Han er fatalist, og accepterer sin skæbne, da han arresteres af politiet. Siden oplever han med ét nådens lys, da det går op for ham, at en ung pige elsker ham betingelsesløst.

I '4.50 fra Paddington' overværer Miss Marple et mord gennem vinduet af et forbipasserende tog. Da politiet affærdiger hende som en halvskør ældre dame, der vist læser for mange krimiromaner i sin fritid, beslutter hun ufortrødent at tage sagen i egen hånd. Som en sand blodhund sporer hun hurtigt blodsporet til et palæ nær togskinnerne. Under dække som den nye stuepige infiltrerer Miss Marple listigt det store palæ med de mange hemmeligheder.

En brandvarm bus fyldt med sløve amerikanske turister kommer trillende i en ørken i Marokko. Som et lyn fra en klar himmel, rammes passageren Susan (Cate Blanchett) af et riffelskud, som også er startskuddet på tre hæsblæsende historier, der elegant flettes sammen til én smuk, smertefuld fabel. Det essentielle tema ligger i filmens titel, nemlig myten om babelstårnet, som symbol på manglende kommunikation og forståelse. En aldeles højaktuel politisk sprængfarlig film kombineret med universelle følelser. Bered dig på Babel, en tindrende smuk, bevægende og stærk beretning, der både har imponeret og glædet anmeldere og publikum.

Miss Marple får elevplads i det omrejsende teater Gosgood Players for at opklare det mystiske mord på skuespillerinden McGinty.

Der foregår noget fordægtigt ombord på HMS Battledore, et skib, som har til formål at give unge kriminelle en ny chance i livet. Da Miss Marple ankommer for at foretage en undersøgelse, finder hun ud af, at nogen er mere optaget af at gøre de unge forbrydere til bedre tyve end til bedre borgere. Dette er den sidste af fire film om Agatha Christies skarpsindige Miss Marple med Margaret Rutherford i hovedrollen.

Her er endnu en film i I Love You-serien. Efter en tur til Paris, New York og Rio skal vi nu til Berlin. Ligesom de foregående film består Berlin, I Love You af en række kortfilm, der udspiller sig i samme by. I en af historierne spiller Keira Knightley en kvinde i et flygtningecenter, der tager en lille dreng med hjem til sin usympatiske mor, spillet af Helen Mirren. En anden af historierne er skrevet af Neil La Bute og instrueret af Til Schweiger!