George Bailey er en tilsyneladende lykkelig familiefar, der inderst inde føler, at hans liv er forfejlet. Ingen af hans drømme er blevet realiseret, og den årelange kamp mod byens hensynsløse rigmand ser ud til at slutte med et totalt nederlag. George overvejer at begå selvmord, men hans skytsengel vil gøre alt for at overbevise ham om, at hans liv ikke er så mislykket endda - at det er herligt at leve.

Hverken engelske Iris eller amerikanske Amanda har meget held i kærlighed og de to aftaler over nettet af bytte hus i juleferien. Det viser sig at være en rigtig god ide, for efter at de begge er kommet sig over kulturchokket, forelsker Amanda sig i Iris' bror Graham, og Iris møder komponisten Miles. Forviklingerne er mange, snart er juleferien slut, og hvad så med kærligheden?

Greg Focker er dybt forelsket i sin kæreste Pam. Da de sammen skal tilbringe en weekend med hendes forældre, forbereder han sig på at fri til hende. Pams far Jack er dog alt andet end begejstret for Greg, og han gør intet for at skjule det. Samtidig synes den håbefulde ungersvend forfulgt af uheld under sine forsøg på at gøre et godt indtryk på familien.

Lily og hendes mor flytter til en ny by, hvor Lily møder tre unge kvinder, der kalder sig selv hekse og har ledt efter et fjerde medlem til deres cirkel. I starten er det uskyldig sjov, men de kommer hurtigt på dybt vand.