Filmkritikeren Allan Felix - en neurotiker, der bor i New York - kommer ud for en krise, da hans kone forlader ham. Allan Felix' forestillingsverden næres af de gamle filmdrømmes romantiske verden, men hans eget liv lever sjældent op til idealbillederme. Hans gode venner, ægteparret Dick og Linda, prøver at skaffe ham en ny veninde, men uden held, for Allans forsøg på at leve op til det maskuline idéal, som Bogart repræsenterer, ender kun i klodsede og uheldige episoder. Sig selv er han kun sammen med Linda, og dette afslappede samvær åbner for romantiske muligheder, som ingen af dem havde anet.

Et år efter en forfærdelig trafikulykke med dødelig udgang beslutter 6 veninder sig for at mødes og kaste sig ud i et eventyr. Et eventyr, som går ud på at klatre under jorden igennem et bjerg. Midt inde i grotten sker katastrofen. Et kæmpe klippestykke falder ned og lukker for indgangen til grotten og de 6 kvinder er nu nødt til at kravle hele vejen igennem bjerget. Deres ekspeditionsleder Juno, som altid plejer at have fuldstændig styr på deres eventyr går til bekendelse og indrømmer, at denne grotte aldrig er blevet udforsket før og hun ved end ikke om der er en anden udgang. Bedst som de tror at det ikke kan blive værre bliver kvinderne angrebet af nogle væsener, som lever under jorden. Det bliver en nervepirrende kamp på liv og død og venskaber ændres for altid...

En flok teenagere er på vej i bil gennem Texas. Undervejs samler de en blodig og forvirret blaffer op. Hun fortæller – om end noget usammenhængende – at hun aftenen før er blevet angrebet med et eller andet våben af en eller anden person. Da pigen opdager, at de kører i den retning, som hun kom fra, bliver hun helt panisk, og lige pludselig skyder hun sig selv. De unge mennesker tilkalder den lokale sherif, der dukker op, men opfører sig meget besynderligt. Han tror ikke på deres forklaring og tager en af fyrene med på stationen. De andre bliver tilbage, og to af dem beslutter sig for at søge hjælp. De begiver sig rundt i området, der er beboet af mærkelige mennesker. De banker på i et af husene. Her sidder en gammel, sær mand i rullestol. Men han er ikke alene i huset. Nede i kælderen bor Leatherface. Hans yndlingsvåben er en motorsav….

I en lille hule i Alaska hæger en ældgammel dæmon ved at gå ind i almindelige menneskers kroppe og forvandle dem til mordere. Alt afhænger nu af dæmonjægeren Jebediah Woodley og en kvindelig FBI-agent. Men hvordan dræber man en dæmon, der ikke har noget imod at blive skudt? Dæmonen skifter nemlig altid værtskrop til netop den person, som har uskadeliggjort hans værtskrop.

Dr. Herbert West har siddet i fængsel de sidste 14 år for massakren på Miskatonic University. Hvor de fleste andre ville opgive deres videnskabelige eksperimenter i en lille celle, men ikke West. Han fortsætter med at vække døde til live, men i mangel af bedre materialer må han bruge rotter i stedet for mennesker. Da den unge doktor Howard får jobbet som fængselslæge beder han West om assistance. Inden længe begynder tingene at gå galt i fængslet.

Den kønne børnehaveklasselærer Sarah Nolan er skilt, opgivende og uden kæreste - indtil hendes søster lægger hendes profil ud på perfectmatch.com. Nu kommer hun på masser af dates. Med nørder, tøsedrenge, casanovaer, sportsidioter. Og Jake, en sensitiv bådebygger, hvis forestilling om sand kærlighed er som taget ud af Doktor Zhivago. Jake er flot, kvik og måske lidt for intens. Så Sarah forpasser ham. Og forpasser måske sin eneste chance for ægte kærlighed.