Sort komedie om Veromoca, der hader Heather I, II og III. Alligevel mingler hun med dem i et forsøg på at opnå samme popularitet som de tre piger. Men hun møder Jason Dean tager tinene en uventet morderisk drejning.

Den 12-årige Josh ønsker under en karneval, at han var voksen. Morgenen efter vågner han op - som voksen! Kort efter får han job på en legetøjsfabrik, hvor han hurtigt får succes pga. sine evner til at forudsige, hvad børn kan lide at lege med. Men selv hans smukke kollega Susan kan ikke afhjælpe Josh's søgen tilbage til den ukomplicerede barndom.

Holden og Banky er bedste venner med en vis succes som tegneserieforfattere. Ind fra venstre kommer Alyssa. Hun laver også tegneserier, og ser - måske mere vigtigt - fantastisk godt ud. Holden bliver forelsket på stedet. Og Alyssa? Hun har desværre ingen planer i den retning - hun er mest til kvinder. Holden er knust - men ser dog lys for enden af tunnellen, da Alyssa foreslår, at de to skal være "venner".

Producenterne bag "Amelie" har samlet nogle af verdens bedste filmfolk, som hver har lavet deres fortolkning af kærlighed i Paris. Det er der kommet i alt 18 små historier om kærlighed ud af, som foregår i hver deres kvarter i Paris, og som tager os med på den ultimative tur rundt i byernes by. Lige fra Walter Salles' rørende fortælling om en mors kærlighed, til Coen-brødrenes morsomme, fortabte turist på undergrundsstationen og horror-instruktøren Wes Cravens fortolkning af Pere Lachaise kirkegården...

Som så mange andre mennesker er den gruppe af New York’ere, som denne film følger, veludviklede individer, der lever en ufuldstændig tilværelse. Sofia (Sook Yin Lee) er en sexterapist, der aldrig har opnået seksuel tilfredsstillelse. James og Jamie (Paul Dawson og PJ DeBoy) overvejer at åbne op for deres forhold efter fem år sammen, og Severin (Lindsay Beamish) er en håbløs chauvinist, som kan det hele i sengen, men er ude af stand til at vise sine følelser.