To betjente bliver hver især svigtet af deres kærester og lukker sig inde med et nærmest rituelt vemod. Betjent #223 køber al den dåseananas (ekskærestens yndlingsfrugt), der har sidste salgsdato den 1. maj (hendes fødselsdag). Betjent #663 henter hver aften en bestemt salat til sin stewardesse-kæreste, indtil ejeren af fastfood-restauranten overtaler ham til at variere menuen. To dage senere afleverer hun afskedsbrev ved serveringsdisken. Hvad nu? 'Chungking Express' er en sørgmodig, skæv, vittig og varm fortælling om tilfældighed og mønstre i en storby.

Mød Jackie Brown, en 44-årig stewardesse som suplerer sin indkomst ved at smugle kontanter til Mexico. Manden hun gør det for, hedder Ordell, han er våbensmugler og iskold dræber. Ham vil strisserne meget gerne have fat i, så derfor stoppper de en dag Jackie. Hun får valget mellem at stikke Ordell (og ende på kirkegården) og at stikke strisserne fingeren (og ende i fængslet). Men Jackie har en helt tredje plan - og nu begynder et dødsensfarligt spil om en halv million af Ordells dollars...

Da en gruppe terrorister kaprer et fly på vej over Atlanten, må en kvinde med en mystisk sygdom afsløre en skræmmende hemmelighed for at beskytte sin søn.

Kyle falder i søvn på flyet til New York. Da hun vågner, er hendes lille datter, Julia, væk. Det bliver begyndelsen på et mareridt. Kyle søger overalt, men Julia er sporløst forsvundet. Der er tilmed ingen tegn på, at hun overhovedet har været om bord, for hendes navn står ikke på passagerlisten. Er Kyle ved at miste forstanden? Hvordan kan en lille pige forsvinde fra et fly i ti kilometers højde?

Militæreksperten David Grant bliver pludselig sat på en opgave, der er en del mere farlig end at spidse blyanter, da en Boeing 747 bliver kapret af terrorister. Grant må nu forsøge at snige sig omborg på flyet - MIDT I LUFTEN - sammen med en gruppe toptrænede soldater, for at forsøge at desarmere terroristernes bombe og redde alle de uskyldige passagerer.

Donna Jensen fra Nevada er en ung kvinde, der kommer fra beskedne kår. Hun drømmer om et bedre liv og at se den store verden. I hendes øjne må det være lykken at arbejde som stewardesse for et glamourøst flyselskab. Det viser sig dog, at jobbet ikke altid er en dans på roser.

Hvorfor nøjes med at flyve, når man kan stige til vejrs med stil? Efter at være udsat for en ydmygende oplevelse om bord på et passagerfly, lægger Nashawn Wade (Kevin Hart) sag an mod luftfartsselskabet og får en stor sum penge ud af det. Det gør ham i stand til at opfylde sin drøm om det perfekte fly, så han fylder sit eget "Soul Plane" med sexede stewardesser, smart musik, en hot danseklub og en badeværelses-piccolo. Det bliver en tur, ingen nogensinde vil glemme!