Forrest Gump er en mindre begavet, men hjertensgod fyr fra sydstaterne, som ganske uforvarende kommer i berøring med en lang række af de vigtigste personligheder og de mest skelsættende begivenheder i USA i midten af det 20. århundrede. Men gennem hele livet jagter han tilsyneladende forgæves den store kærlighed, barndomsveninden Jenny. Livet er som en æske med fyldte chokolader - man ved aldrig præcis, hvad man får.
Lester Burnham lever et behageligt liv i en flot forstad. Men han er havnet i en midtvejskrise. Alting er kedeligt, hans chef er en skiderik og hans kone er ham utro med sin kollega. Lester siger op og begynder at arbejde på en hamburgerrestaurant, dyrker flittigt fitness og tager stoffer. Han bliver også lidt for fascineret af teenagedatterens smukke veninde Angela.
Kirsten Dunst spiller Nicole. Hendes far er senator, og de mangler ikke noget, men hendes mor døde, da hun var mindre, og hun kan selvfølgelig ikke lide sin stedmor. Carlos kommer fra latino-ghettoen. Hver dag tager han bussen i to timer for at komme til en god skole. Selv om han kommer fra fattige vilkår, er han opsat på at blive til noget, og hans familie støtter ham. Da Nicole og Carlos møder hinanden og bliver forelskede, er det mere end to verdener, der støder sammen. Det er to skæbner, der er på vej i hver sin retning. Den ene mod toppen, den anden mod afgrunden. Det er selvsagt ikke problemfrit. Bruce Davison (X-Men) spiller Dunsts fader, og scenen, hvor han må bede Carlos om at holde sig fra Nicole, fordi han ved, at hans datter ikke er god nok og vil bringe Carlos i fordærv, er en af filmens bedste.
Det neglebidende gys er i højsædet i det australske Sundance-hit 'The Babadook' om en enlig mor og hendes syvårige søn, der bliver besat af en skræmmende børnebog. Fans af film som 'Børnehjemmet' og 'Eksorcisten' kan se frem til en uhyggelig oplevelse af de helt store!
Advokaten Peter Sanderson lever et stilfærdigt liv, men har svært ved at finde melodien som alenefar efter sin skilsmisse. Via nettet møder han Lawyer-Girl, og da de mødes, viser hun sig at være en sort kvinde ved navn Charlene, der er på flugt efter at være dømt for væbnet røveri. Det var unægtelig ikke hvad Peter havde drømt om, men Charlene er ikke en kvinde man siger nej til.
I sin fritid spiller Joe i bandet 'The Barbusters' sammen med sin søster Patti. Hun er familiens rebel, der lever og ånder for rockmusikken, og hendes udfarende levevis har stødt hende væk fra søskendeparrets religiøse mor. Joe, der er en artig dreng, prøver at mægle mellem familiens stridende parter. Samtidig må han også tage hensyn til sine ambitioner med bandet.
To meget forskellige fraskilte kvinder mødes i et voldsomt skænderi på en parkeringsplads og bliver derefter veninder, mens de forsøger at klare singlelivet i Stockholm.