John Nash er et matematisk geni, der modtager Nobel-prisen, men har det svært med andre mennesker. Efter arbejde med russiske koder for efterretningstjenesten i 1950'erne ser han koder og hemmelige agenter alle vegne. Han indlægges med uhelbredelig paranoid skizofreni. Med sin kone Alicia's hjælp lykkes det ham at kæmpe sig tilbage til virkeligheden. En sand, bevægende og Oscar-belønnet beretning om et menneskes kamp gennem en dyb krise.
Da den ansete kirurg Richard Kimble mister sin kone, tror ingen på hans forklaring om, at en enarmet mand har myrdet hende. I stedet dømmes Kimble selv for mordet, men da han får en uventet chance for at flygte, stikker han af for at finde den enarmede mand. Imens sætter marshal Gerard alle kræfter ind på en ubønhørlig menneskejagt med Kimble som det desperate bytte.
Det er en dramatisk beretning, baseret på en virkelig begivenhed om tre australske officerer, der under Boerkrigen stilles for en krigsret for at have myrdet nogle fanger og en tysk minister. De anklagedes sagfører (Jack Thompson) får én dag til at forberede et forsvar.
Tre uger før folketingsvalget kommer lederen af landets største parti ud for en ulykke. Samtidig får den unge journalist Ulrik Torp sit livs chance som Dagbladets nye mand på Christiansborg. Snart kommer han på sporet af en kynisk konspiration, der involverer landets kommende statsminister. Men ingen vil lytte til ham, og mens valgdagen nærmer sig, står Ulrik alene i kampen mod magtens centrum.
I en post-apokalyptisk fremtid, hvor befolknings kontrol er dikteret af en high-school afgangsprøve, to studerende opdager testen er uetisk og skjuler en større sammensværgelse.
Langt ude på landet i Californien driver den græske immigrant Nick Papadakis (John Colicos) en lille café sammen med sin smukke og yngre kone Cora (Jessica Lange). Cora er træt af sine ægtemand og ville ønske, at hun kunne drive stedet alene. Da den charmerende laps Frank Chambers (Jack Nicholson) dukker op, starter de to en affære og lægger en plan for fremtiden - en fremtid uden Nick. Historien er filmet flere gange, dels i Hollywood, dels i andre lande.
Krigshelten Raymond Shaw køres i stilling til at blive vicepræsident efter det kommende valg. Men en gammel krigskammerat får mistanke om, at Shaw er blevet hjernevasket. At han slet ikke er den helt, alle tror, han er - men at han tværtimod er en tikkende bombe, der er blevet kodet som et redskab for stærke kræfter med nederdrægtige planer.
John Kruger er en U.S. Marshall, der skal beskytte et kvindeligt vidne mod hendes tidligere arbejdsgiver, som er involveret i ulovlig våbenhandel. Det viser sig hurtigt, at de ikke kan stole på andre end sig selv - og så brager det ellers løs med sofistikerede supervåben og kvikke bemærkninger.
Som 18-årige bliver soldaterne Gulliver og Tate udstationeret i den fredsbevarende del af den Britiske hær i Irak i 2003. Deres kaptajn mister livet da han bliver offer for en vejsidebombe og herefter står kompaniet tilbage uden hverken leder eller moral. Efter ordre fra øverstbefalende gennemsøger soldaterne huse efter gerningsmanden og tilbage i lejren tager hændelserne fart. Mærkede for livet af de grusomme hændelser vender de hjem til England hvor krigens spøgelser stadig hjemsøger dem.