En stakkels jazzmusiker plages af tanken om, at hans kone er ham utro. Bedre bliver det ikke, da han senere bliver anklaget for at have myrdet hende. En ung bilmekaniker bliver af en fristende smuk kvinde draget ind i et net af løgne og bedrag. Deres skæbner bliver knyttet sammen ved det, at de personer der gør deres liv så besværligt, måske er én og samme person. Og gennem en række mystiske og utrolige hændelser - som faktisk sætter spørgsmål ved deres egen identitet - knyttes de endnu tættere sammen. De kastes ud i en mental rejse fyldt med visuelle og lydmæssige oplevelser. Hvem er hvem, og hvem har gjort hvad?

Rumskibet Event Horizon rejser over store afstande gennem sorte huller, det selv skaber. En dag forsvinder det, men dukker pludselig op igen efter syv år. Videnskabsmanden bag det imponerende fartøj tager sammen med en gruppe rutinerede astronauter ud for at undersøge skibet, der tilsyneladende er blevet inficeret med unævnelig ondskab.

New York City, 1979: Et sygehus på Manhattan. Et barn fødes med et udsædvanligt modermærke. Nedtællingen er begyndt. Christine vokser op og bliver en smuk ung kvinde. Hun trækkes modvilligt ind i et djævelsk spil, hvor en mystisk mand dukker op den 29. december 1999. Et spil, der kan indebære dommedag for menneskeheden. Det er nu op til Jericho Cane, en afdanket eks-politibetjent, at forhindre katastrofen. Cane trækkes ind i det ene skræmmende møde efter det andet, og indser snart at Christine er nøglen til en overjordisk kraft uden menneskelige proportioner, og at hun er født i forbindelse med et urgammelt profeti. Nu er det, at hele menneskeheden må lægge deres liv i hænderne på én eneste mand.

En ung pige, anklager pludseligt sin far for at have seksuelt misbrugt hende. Faren husker intet, så en efterforsker begynder at grave i sagen, der viser sig at være langt mere kompleks end forventet.

På overfladen er Tim en ganske normal fyr i tyverne. Men bag facaden gemmer han på et forfærdeligt traume fra sin barndom. Han så sin far forsvinde, men siden har ingen troet på hans historie. Nu må Tim tilbage til sit barndomshjem for at konfrontere sin egen frygt og de chokerende mareridt, der har forfulgt ham hele livet. Men hvad nu, hvis Tim hele sit liv har haft ret? Var der noget i klædeskabet eller under sengen, der sugede faren til sig? Og er det der stadig?

Forældreparret Peter og Bronny tager med deres to børn til Grand Canyon, her falder sønnen Michael ind i et indiansk gravkammer, hvor han finder en speciel sten han tager med hjem. Snart begynder knægten at opføre sig mærkeligt.