Jason Bourne, der er blevet reddet med to kugler i ryggen, har fået totalt hukkommelsestab. Det går snart op for ham, at han bliver nødt til at finde ud af, hvem han er for at overleve. Han jages af mordere i et kapløb med tiden, samtidig opdager Bourne hurtigt, at han også har et udpræget dræberinstinkt.

Vi er i Chicago i år 2035. Her i en ikke så fjern fremtid er robotter blevet en integreret del af menneskenes tilværelse. De gør rent, laver mad, går ærinder, lufter hunden - ja, passer tilmed vores børn for os. Kriminalassistent Del Spooner (Smith) bliver kaldt ud til et dødsfald i firmaet U.S Robotics, hvis seneste generation af automatiserede husassistenter, NS-5, er i gang med at blive distribueret til hver eneste husstand i USA. Firmaets grundlægger, Dr. Alfred Lanning (Cromwell) har tilsyneladende begået selvmord, men jo mere Spooner borer i omstændighederne omkring dødsfaldet, jo mere overbevist bliver han om, at Lanning er blevet myrdet?af en robot! Det bliver snart meget farligt at være Spooner? Og sammen med psykologen Susan Calvin (Moynahan) skal han nu overbevise såvel hendes chef som sin egen om, at noget er helt ravruskende galt... Med robotterne!

En helt almindelig søndag kidnappes familien Mullen's søn Sean i Central Park i New York. Kidnapperen, en korrupt politimand kræver en kæmpe løsesum, og parret sætter i samarbejde med FBI opklaringen i gang. Men kemien med FBI er dårlig på grund af fortidige problemmer, og da Tom ikke kan forstå deres metoder, går han egne veje. Tom vender løsesummen mod kidnapperen selv, og udover at bringe sønnen i større livsfare, komplicerer han forholdet til FBI og sin egen kone yderligere.

Arkæologen Benjamin Franklin Gates finder ud af, at der bag den amerikanske uafhængighedserklæring gemmer sig et skattekort over tempelriddernes sagnomspudne skat. Desværre er han kommet til at røbe dette til skattejægeren Ian Howe, og nu er både skat og Uafhængighedserklæringen i fare.

Angelina Jolie spiller enken Marianne Pearl, hvis bog filmen bygger på. A Mighty Heart er baseret på Marianne Pearls erindringer om sin desperate kamp for at finde sin mand, før det var for sent. Han var Wall Street Journal journalisten Danny Pearl, der befandt sig i Karachi, hvor han blev kidnappet og halshugget af ekstremister. Filmen handler om hans bevæggrunde for at befinde sig i Karachi i Pakistan, om hans bortførelse og om Marianne Pearls intense bestræbelse på at finde ham i ugerne efter hans forsvinden og hans endelige død.

Bruce Willis er Sjakalen - verdens mest frygtede og berygtede lejemorder - som har fået til opgave at likvidere en amerikansk topembedsmand. Declan Mulqueen (Richard Gere), en fængslet IRA-terrorist, er den eneste, der kan stoppe Sjakalen. FBI's vicechef (Oscar-vinder Sidney Poitier) tager derfor et stort ansvar og en stor risiko, da han beslutter at løslade den ene voldsmand for at dræbe den anden i denne uhyre eksplosive og spændende actionthriller.

En gang var Jeff Talley politets fremmeste forhandler i gidseltagninger. Men en dag gik det galt, og Jeff slikker nu de mentale sår som politichef i en lille by. Da nogle unge vil stjæle en rig mands bil og ender med at forskanse sig i hans hus med familien som gidsler, bliver der igen brug for Jeffs evner som forhandler. Det er han nu ikke meget for til at begynde med.

Da en kongresmands datter kidnappes, bliver politimanden Alex Cross mod sin vilje draget ind i sagen. Han er ved at komme sig over sin makkers død, men da kidnapperen selv ringer Alex op, er han nødt til at tage affære. Kongressamndens datter går ellers på en speciel skole, hvor hun er beskyttet af Secret Service. De kan dog ikke stille noget op da en af lærerne viser sig at være undercover-psykopat, og kaster sin vrede på pigen. Læreren kidnapper hende, og drager selv Alex Cross (Morgan Freeman) ind i sagen. Han er dog ikke alene på den. Han får - igen mod sin vilje - følgeskab af en kvindelig kollega, som føler sig ansvarlig for kidnapningen. Så nu er de to medvirkende, i det der snart bliver en kattens leg med musen.

IRA-terroristen Frankie Maguire rejser væk fra borgerkrigen i Nordirland og søger tilflugt i New York. Her lejer han et værelse hos den idealistiske politimand Tom O'Meara og hans familie. Men Frankie er en eftersøgt terrorist, og hans tilstedeværelse bringer Toms familie i fare. Da det går op for Tom, at Frankie er i New York af en bestemt årsag, sætter han alt ind på at forpurre hans mission. De to mænd, der før var venner, er nu fjender!

Krigen i Afghanistan berører utallige amerikanere på meget forskellige måder. Således også senatoren Jasper, der gerne vil tage ansvar og retfærdiggøre krigen overfor en journalist i USA, mens den idealistiske professor Stephen forsøger at påvirke en lovende student til at ændre sit liv, alt imens en tidligere elev prøver at finde mening med livet, men bliver såret bag fjendes linier.

Noget går galt, da betjentene Pete og Terry Nessip eskorterer en fange i et fly. For både Terry og fangen suges ud gennem et hul i skroget, hvorefter de anses for døde. Pete får skylden og suspenderes, men mistænker specialtrænede skydiving-terrorister for at stå bag 'ulykken'. Derfor infiltrerer han en gruppe professionelle faldskærmsudspringere for at komme sandheden nærmere og hævne sin bror.

Jack Friar (Samuel L. Jackson) er en dreven storby-detektiv, der kan lugte ballade på flere kilometers afstand. Men hans indbyggede alarm svigter, da han intetanende vader ind i en bank midt i et røveri. Fanget! Mens banden højlydt skændes om hvorvidt strømer-svinet gør bedst gavn som levende gidsel eller som afskrækkende lig, arbejder Friars hjerne på højtryk. Den ubekendte faktor er hans fangevogter. Hun ser forresten forbandet godt ud, indrømmer han modstræbende over for sig selv. Sig mig? sidder tøsen ikke der og flirter med ham? Åbenlyst og skamløst. Men Friar er trods alt for rutineret til at bide på maddingen i form at hendes lokkende krop og tasken med de mange dollars. Det burde han i hvert fald være...

Set i den futuristiske landskab i Los Angeles den 4. juli 2008, da det står på randen af ​​social, økonomisk og miljømæssig katastrofe. Boxer Santaros er en action-stjerne, der er ramt af hukommelsestab. Hans liv flettes med Krysta Now, en voksen filmstjerne udvikle sit eget reality tv-projekt, og Ronald Taverner, en Hermosa Beach politimand, som har nøglen til en enorm sammensværgelse.

De Olympiske lege er igang! Verdens bedste atleter har sat hinanden stævne, og et øjeblik er hverdagens problemer glemt. Sikkerheden er i top, men pludselig sker det, alle har frygtet. En gruppe toptrænede terrorister angriber svømmeanlægget med militær præcision og tager alle som gidsler. De vil have frigivet en lang række politiske fanger over hele verden. For at understrege at det er blodig alvor, dræber terroristlederen en svømmer for øjenene af en milliard rædselsslagne TV-seere. Terroristerne har kun begået én fejl. De kender ikke til rengøringsmanden Jack Bryant - tidligere Martial Arts mester!