Professor Barbenfouillis samler et hold modige astronomer, til en rejse til månen. Fyret afsted i en kanon ankommer rumskibet til den fantastiske fremmede verden, hvor de opdager at der er mere mellem himmel og måne end de nogensinde har drømt om.

På sin 11-års fødselsdag bliver Harry Potter, som lever en kummerlig tilværelse hos sin tante og onkel, kontaktet af kæmpen Hagrid, som afslører at hans afdøde forældre var magtfulde magikere. Harry bliver derfor tilbudt en plads på den fornemme skole for trolddom, Hogwarts. Her får Harry nye venner, den charmerende og autoritetstro Hermione samt den klodsede, men trofaste Ron. Desuden møder han den vise rektor Dumbledore. Langsomt går det op for Harry, at han er noget særligt, hvilket hænger sammen med hans forældres død, som slet ikke var et uheld men derimod et mysterium, hvor den ondskabsfulde troldmand Voldemort spiller en vigtig rolle.

For ti-årige Jess er livet en lang kamp op ad bakke; han er upopulær i skolen, hans forældre har ikke råd til at købe det nyeste og smarteste tøj til ham og Janice fra ottende er konstant ude efter ham. Men en dag flytter pigen Leslie ind i huset ved siden af og hun er også anderledes og udenfor. De bliver hurtigt gode venner og begynder at udforske skovene rundt om deres huse. Sammen skaber de et vidunderligt fantasiland kaldet Terabithia, hvor de er helte og bekæmper gnomer, kæmper og andre fantasimonstre. I Terabithia kan de klare alt, og pludselig er hverdagens problemer ikke længere uoverstigelige. Men den største udfordring af alle venter forude for Jess…