I den vel nok mest kendte af Astaire/Rogers' berømte 30'er musicals spiller Fred en entertainer, som demonstrerer sine nyeste dansetrin på et hotel i London til stor irritation for Ginger, der sover på værelset nedenunder. Hun går ovenpå for at klage over støjen, og de to bliver straks tiltrukket af hinanden. Foruden parrets dansenumre swinger filmen på grund af Irving Berlins sange og herlige birollepræstationer af Eric Blore og den uforlignelige Edward Everett Horton.
White Christmas er et skatkammer fyldt af Irving Berlin-klassikere, deriblandt Count Your Blessings Instead of Sheep, Sisters, Blue Skies og den højt elskede julesang White Christmas. To talentfulde sangere og dansere (Bing Crosby og Danny Kaye) går sammen efter krigen og bliver et af de hotteste numre i show business. En vinter slår de sig sammen med to søstre, som optræder sammen (Rosemary Clooney og Vera-Ellen), og rejser til Vermont for at tilbringe en hvid jul. Den fornødne morskab følger naturligvis med damerne, men det egentlige eventyr begynder, da Crosby og Kaye opdager, at kroen drives af deres gamle general fra hæren, som nu er i pengevanskeligheder. Og resultatet er det materiale, som drømme er lavet af.
En ældre musiklærer, der giver klaverundervisning til fanger, finder et vidunderbarn i en ung indsat og vier sit liv til at udvikle talentet.
Bertram Pincus (Ricky Gervais) er en mand uden de store sociale eller medmenneskelige evner. Da han en dag fuldstændig uventet dør og derefter mirakuløst reddes tilbage til livet, vågner han op til den irriterende erkendelse, at han kan se spøgelser - og desværre ønsker de alle noget af ham. Især spøgelset Frank (Greg Kinnear) presser på. Han vil have Pincus til at ødelægge det forestående bryllup for Franks enke, Gwen (Téa Leoni). Pincus befinder sig nu midt i en rodet kærlighedstrekant med spirituelle følger.
Wayne og J.D. sætter alle kræfter ind på at forhindre, at deres kammerat Darren gifter sig med den forkerte kvinde.