Jonathan Harker er blevet inviteret til Draculas slot under dække af at være en bibliotekar, som skal indeksere grevens bibliotek. I virkeligheden kommer Harker for at tilintegøre ondskaben, for han ved, hvem og hvad Dracula er. Da Harker ikke vender tilbage, tager Van Helsing til Draculas slot for at finde ud af, hvad der er sket. Van Helsing finder ud af, at Dracula er i byen, og at han ønsker Lucy, som sin nye ledsager.

Den britiske spion og flugtekspert Patrick Mason skal sammen med videnskabsmanden Stanley Goodspeed og en håndfuld elitesoldater trænge ind i det tidligere fængsel på Alcatraz, hvor general Hummel truer med at sende raketter med giftgas mod San Francisco. Det ligner en umulig opgave, men Mason er den eneste, der er sluppet levende fra den berygtede fængselsø.

Den 11. september 2001 bliver det amerikanske fly United 93 kapret af terrorister fra mellemøsten. Passagererne erfarer, at tre andre fly er blevet kapret og brugt som gigantiske selvmordbomber mod World Trade Center og Pentagon. De rædselsslagne rejsende og flypersonalet forsøger at holde sammen og opbygge mod til at kæmpe imod.

Han er sympatisk, sexet og han kan godt li' at sove længe. Du synes måske, at han lyder som den perfekte nabo, men før du inviterer Jerry ind til en godnatdrink, er der lige en ting du bør vide. Jerry foretrækker sin drink varm, rød og direkte fra halspulsåren! Kun den 17 år gamle Charley Brewster kender Jerrys blodige hemmelighed. Da Charley ikke kan overbevise nogen om sandheden, går han til gyserværten fra TV, Peter Vincent, der engang var kendt som "Den Store Vampyrdræber" fra filmene. Kan disse dødelige redde Charley og hans kæreste, Amy, fra den morderiske blodsugers dødbringende favntag?

Frank Bannister har alle tiders fidus. I kraft af sine overnaturlige evner, får han en gruppe sølle spøgelser til at spøge udvalgte huse, til skræk og rædsel for beboerne. Bagefter rykker han selv ud og klare problemerne for et beskedent vederlag. Men så en dag bliver byen hjemsøgt af virkelige gespenster med alt andet en reelle hensigter.

Da Toshio ikke kommer i skole, tager hans lærer, Kobayashi, hen for at besøge ham. Toshios forældre er sporløst forsvundet og han er fuld af snitsår og blå mærker. Kobayashi opdager, at Toshios mor har været forelsket i ham. Han finder moderen død, og hendes uhyggelige ånd begynder at hjemsøge ham. Toshios far indrømmer senere, at det er ham, der har myrdet såvel sin egen kone som Kobayashis gravide kone. Kobayashi bliver også dræbt, og der flytter en ny familie ind i huset. Men Toshios mors ånd hjemsøger stadig huset, og dermed fortsætter den uhyggelige cyklus med mystiske dødsfald...

U.S. Marshal Sam Gerard hænger på et fly fuld af fanger. Efter et dramatisk styrt i Ohio-floden savnes en fange - Mark Roberts, der er mistænkt for mordet på to Secret Service-agenter. Gerard sætter alt ind i jagten, som går gennem skove, sumpe og Manhattans gader. Hver time, hvert minut på døgnet udnyttes til det yderste for at finde den mistænkte...

Billy leder en gruppe ballademagere på en fornem kostskole. Sammen med sine venner, der også er børn af rigmænd, bruger han tiden på at lave sjov med lærerne og bryde alle reglerne. Da den farlige terrorist Luis' far bliver arresteret, invaderer Luis skolen og tager eleverne som gidsler, fordi han vil have faderen sat på fri fod. Luis og hans terroristbande forskanser sig på skolen med sprængstoffer. Men det finder Billy og vennerne sig ikke i!

Billy laver ged i den og mister sit job som helikopterpilot. Det forhindrer imidlertid ikke CIA i at rekruttere ham til Air America, der flyver med smuglervare og andet godt i Laos under Vietnamkrigen. Her bliver Billy teamet op med den bindegale pilot Gene, der hellere tager en chance for meget end en for lidt. Det bliver selvfølgelig ikke ved med at gå godt.

Arkitekten Jonathan er helt nede i kulkælderen efter mordet på sin kone. En dag dukker Raymond Rice op og påstår at kunne kommunikere med de døde. I starten er Jonathan skeptisk men forsøger så selv at skabe kontakt gennem den hvide støj på en radio og tv. Men Jonathan mister hurtigt kontrollen og uhyggen breder sig.

Året er 3000. På en rutinemission i verdensrummets evige mørke opdager et ensomt fartøj resterne af en rumtransporter, der blev meldt savnet 100 år tidligere. I det mennesketomme rumvrags mørke finder besætningen skibets mystiske last: 50 store, sorte ligkister. Og da besætningsmedlemmerne begynder at forsvinde en efter en, bliver det efterhånden klart, at det forladte rumskib gemmer på en mørk hemmelighed. Og en frygtelig forbandelse…