Du må tage en blodig hævn - dette er de sidste ord, som Yukis mor presser over sine læber, inden hun udånder. Under hele sin opvækst lærer den unge pige Yuki, at meningen med livet er at søge hævn over de forbrydere, der myrdede hendes far og bror, og som forbrød sig mod hendes mor. Fængslet på livstid for mordet på en af banditterne beslutter moderen Sayo sig for at lære sin datter, hvordan hun skal realisere ønsket om hævn! Yuki må derfor lære sig alt om, hvordan man håndterer et sværd, hvordan man dræber sin modstander, og at man aldrig under nogen omstændigheder udviser nogen form for barmhjertighed. Oplært som lejemorder er Yuki klar til at udleve sin mors drøm i skikkelse af den hævnende engel Lady Snowblood!!!
Max Cady har afsonet 14 år for en brutal vodtægt. I fængslet har han udvilet sig til en rendyrket og jernhård psykopat, som er fast besluttet på at få hævn over den advokat, som fik ham dømt. For advokat Bowden er Cady et ubehageligt spøgelse fra fortiden, og hans tilværelse forvandles til et mareridt. Han er ikke i stand til alene at beskytte sin kone og sin datter, og hyrer derfor en privatdetektiv til at stoppe Cady. Men så bryder helvede for alvor løs. Et helvede som leder til Cape Fear... Den perfekte ramme om den umenneskelige fuldbyrdelse af Max Cadys Hævntogt
Den franske hemmelige agent Joss Baumont bliver efterladt i et afrikansk land ledet af en brutal diktator. Da det lykkes ham at flygte fra fængslet to år senere, er diktatoren på statsbesøg i Frankrig. Baumont planlægger at snigmyrde diktatoren, men dermed får han sine gamle arbejdsgivere på nakken.
Den gamle, blinde vandringsmand Zatoichi ernærer sig som massør og hasardspiller i det 19. århundredes Japan. Trods alderen har han dog ikke mistet sine fantastiske evner som samurai, og sværdet svinges stadig med lige dele hurtighed og præcision. Zatoichi kommer til en lille by i bjergene, der hærges af den onde Ginzo og hans kumpaner, som ikke holder sig tilbage i deres nådesløse tag på byen. Her støder Zatoichi og hans godtroende ven Shinkichi, som han møder i byens spillebule, på de to unge geishaer, der dog viser sig at være et ungt søskendepar, som er i byen for at hævne mordet på deres forældre. Zatoichi vikles ind i deres tragiske, men hemmelighedsfulde historie, og jagten på den mystiske Kuchinawa går i gang. Med en hjord fuld fjender må Zatoichi og hans venner således tage kampen op, og det kan kun blive blodigt.
Den pacifistiske matematiker David Summer flytter med sin kone til en lille engelsk ø for at slippe væk fra Vietnam-krigens indflydelse i USA. En gruppe bøller på øen begynder systematisk at moppe parret, og da situationen eskalerer til voldtægt af hans kone, beslutter David at lægge sine pacifistiske idealer på hylden.
Året er 1997, og med en kæmpe mur rundt om Manhattan har man omdannet øen til et kæmpe ruinfængsel for landets mest forhærdede kriminelle. En god ide, indtil USA's præsident styrter ned på fængselsøen. Snake Plissken bliver tilbudt sin frihed, hvis han finder præsidenten og et tophemmeligt bånd. Hvis ikke, bliver han henrettet. Et tilbud, der er svært at afslå.
Vietnamkrigen er forbi. Den tidligere Green Beret, Rambo, sidder i fængsel. Men Oberst Trautman henter ham ud, fordi han skal bruge sin bedste mand til en farlig, hemmelig mission. Rambo skal lede efter amerikanske krigsfanger og befri dem, men hans overlevelsesevner bliver sat på en hård prøve. Dordi han ikke lytter til sine overordnede, mener hans egne folk, at de kan undvære ham. Rambo er ude på egen hånd. Kun bevæbnet med kniv, bue og pil træder han ind mod fjenden, der er udrustet med de mest moderne våben....
Lejemorderen Chev Chelios vågner en morgen nærmest ude af stand til at bevæge sig. I løbet af natten, mens han sover, har forbryderen Ricky forgiftet ham, og Chev har nu kun en time tilbage at leve i. Kun ved at holde sin puls oppe kan han forlænge sit liv. Med pumpende adrenalin i kroppen raserer han gennem gaderne både for at få hævn men også for at lede efter den modgift, der kan redde hans liv. Jason Statham, kendt fra The Transporter og Snatch, spiller hovedrollen i denne hæsblæsende actionfilm om en mands kamp for at overleve. Der er dømt højt tempo, spændende biljagter og intense opgør i dette actionbrag. En must-se film for alle actionfans.
Parker er ikke den mest vellykkede kriminelle. Sammen med Longbaugh ender de ofte med at have taget munden for fuld. Under et noget specielt og lovligt forsøg på at skaffe sig hårdt tiltrængte penge, overhører de en samtale, de ser store muligheder i. Et par, Chidducks, venter barn ved hjælp af rugemoderen Robin. Hun får en million dollars for at gøre det. Hvor meget vil parret så ikke være villig til at betale i løsepenge, hvis de kidnapper barnet? Men det er først, da de har barnet i deres magt og har sat kursen mod Mexico, at de finder ud af, hvem det er, de har at gøre med. Snart deltager folk fra begge sider af loven i jagten.
Den guitarspillende desperado El Mariachi er en levende legende. Hans guitarkasse er fuld af våben, og han er lige så ferm med en seksløber, som han er med den seksstrengede. Efter en personlig tragedie har El Mariachi trukket sig tilbage, men den korrupte CIA-agent Sands lokker ham ud af skjulet. El Mariachi's dødsfjende, general Marquez, og narkobaronen Barillo har planer om at myrde Mexicos præsident. Kun én mand kan stoppe dem, og snart er El Mariachi atter midtpunkt i en blodig fejde. Robert Rodriguez' stærkt underholdende actionthriller er en hyldest til Sergio Leone's klassiske spaghettiwesterns.
Som lille ser May sine forældre bliver dræbt at gangstere. Som voksen indleder hun et forhold til en af morderne for at kunne få hævn. Til det skal hun bruge ex-CIA bombeekspert Ray, der lever ensomt som lejemorder. Ray bliver forelsket i May og alt går godt, indtil Rays eks-partner Ned melder sig på banen. Han er ikke bare bindegal - han er også skrupelløs.
Rudolf IV er den regerende monark af den lille nation Ruritania. Rudolf IV lider en tragisk død, der indeholder den livsfarlige kombination af en varmluftsballon og en champagne-korkprop. Den retmæssige arving til tronen, Prins Rudolf V, frygter for sit liv. Han har hørt, at hans bror Prins Michael, har planer om at likvidere ham, så han derefter vil være den retmæssige ejer af tronen. Heldigvis finder de Syd, en chauffør fra London, der ligner prins Rudolf V til forveksling. Syd bliver overtalt til at lade som om han er prins Rudolf V, og han bliver indsat som konge af Ruritania. Prins Rudolf V tror, at han har lavet en perfekt plan for at snyde sin bror, men vil deres nummer blive opdaget? Og hvad sker der, når Syd bliver forelsket i den smukke Prinsesse Flavia - Prins Rudolf V's forlovede...?
Sadie vågner op, det er mørkt, og hun er indespærret. Panisk kæmper hun sig fri og finder ud af, at hun er i et kølerum på et lighus. Hun er ikke død, men hun er heller ikke levende. Den morbide undergrundskult, som hun har afsløret i undersøgende artikler, har fået ram på hende. Men nu har hun endnu en sidste, drastisk mulighed for at nå frem til bagmanden. Hvis hun først kan få stille sin tørst efter blod...
Farmer (Jason Statham) som er en ydmyg familefar, lever et liv i al stilfærdighed, men en dag ændres hans liv radikalt, da hans landsby bliver plyndret, søn myrdet og smukke kone kidnappet. Opildnet og med sværdet i hånden drager Farmer ud i landet for at befri sin kone og han fi nder hurtig ud af, at det ikke kun er hans landsby, der er blevet plyndret. Den onde troldmand Gallian (Ray Liotta) og hans hær af onde bæster har nemlig sat sig for at vælte kongen (Burt Reynolds). Sammen med kongens mænd kæmper Farmer en indædt kamp mod de onde kræfter, og det skal snart vise sig, at han har en styrke, der måske rækker udover det sædvanlige... JASON STATHAM ('The Transporter') JOHN RHYS-DAVIES ('Ringenes Herre') BURT REYNOLDS ('Boogie Nights') Glæd dig til at forsvinde hen i en magisk middelalderlig verden fyldt med gysende eventyr, spektakulære kampe og stridende troldmænd.