Den grusomt sandfærdige beretning om den slemt deforme, dybt intelligente stakkel, der i Victoria-tidens England må hutle sig gennem tilværelsen som attraktion i et freakshow til spot & finger-pegeri for massen, inden han møder lægen Frederick Treves (Hopkins i sin bedste rolle... der har været mange, men denne slår dem alle!), der som den første får kendskab til Merricks smukke sind og sjæl, er ubeskrivelig stærk og tankevækkende kigning.
Den klassiske fortælling om Scarlett O'Hara og hendes kamp for at beholde sydstatsgodset Terra på trods af borgerkrig og fattigdom. Samtidig også den tragiske kærlighedshistorie om hendes forhold til gentlemanen Rhett Butler.
Persepolis er fortællingen om den selvstændige pige Marjane, der nægter at makke ret. Marjane forsøger gennem sin barndom og ungdom at finde sig til rette med sine omgivelser. Men det er ikke nemt, slet ikke når man vokser op under præstestyret i Iran. Hendes interesse for ABBA og Nike-sko, og ikke mindst hendes lyst til at ytre sig overfor autoriteter gør, at hun vækker vel meget opsigt.
Den unge engelske digter Christian ankommer i 1899 til Paris og forelsker sig stormende i en af natklubben Moulin Rouge's kurtisaner, den smukke Satine. Hun efterstræbes også af natklubejeren Hertugen. Mod alle odds forsøger Satine og Christian at blive sammen, men en kraft, som ikke engang kærlighed kan overvinde, truer Satine.
20-årige Willie McKay er vokset op i New York uden forbindelse til sit fødested i Kentucky. Da han modtager et brev om, at han har arvet sin fars ejendom, beslutter han sig for at tage det første og bedste tog for at besøge sin oprindelige hjemby. På toget møder han en yderst tiltalende kvinde: Virginia Canfield. Hvad de to ikke kender til, er deres slægters familiefejde, og at Canfields hader McKays overalt på jorden.
I midten af 1800-tallet rejser en ung enke fra Skotland til New Zealand, hvor hun har aftalt giftermål med en mand, hun aldrig har set. Med sig har hun sin datter, lidt bagage - samt sit dyrebare klaver.
Året er 1882. Wyatt Earp er sammen med sine tre brødre James, Virgil og Morg i færd med at drive en flok kvæg over prærien. En aften tager Wyatt, Virgil og Morg til den nærliggende by Tombstone for at få sig et glas øl og en barbering. Tombstone viser sig imidlertid at være en by, hvor lovløsheden hersker, og Wyatt bliver tilbudt jobbet som Tombstones sherif.
I 1860’ernes New York og bydelen Five Points på Manhattan, ligger et af verdens farligste kvarterer. Total lovløshed råder og byens korrumperet politi løfter ikke en finger for at stoppe gadebandernes blodige slag om magten over bydelen. Som lille dreng ser Amsterdam Vallon sin far, bandelederen Priest, blive bestialsk myrdet af modstandernes frygtede leder Bill ’The Butcher’. Amsterdam bliver anbragt på et drengehjem og efter 16 år vender han tilbage til Five Points for at få hævn. Via Bill ’The Butchers’ elskerinde, den smukke lommetyv Jenny Everdane, kommer Amsterdam langsomt ind på livet af faderens ærkefjende - som ikke aner hvem Amsterdam i virkeligheden er!
Den skruppelløse spekulant Auric Goldfinger truer verdensøkonomien, og derfor bliver den hemmelige britiske agent James Bond sat til at undersøge ham. Under arbejdet med at finde ud af Goldfingers planer bliver Bond udsat for en dødbringende laserstråle, Goldfingers asiatiske håndlanger Oddjob, der bruger sin bowlerhat til at sætte sine fjender ud af spillet, og ikke mindst den sexede kvindelige pilot Pussy Galore. Snart går det op for Bond, at Goldfinger har planer om at bryde ind i USA's gulddepot Ford Knox. Det er en plan, som Bond bliver nødt til at stoppe.
Ichabod Crane, er excentrisk og ivrig politibetjent med en nytænkende indgangsvinkel til at opklare forbrydelser. Ichabods moderne efterforskningsmetoder bliver sat på prøve, da hans overordnede sender ham til den lille by Sleepy Hollow for at undersøge en række mord, angiveligt begået af en hovedløs rytter.
På den grå Yorkshire hede ligger huset Wuthering Heights. Men en dag kommer familiens overhoved hjem med et hittebarn, den mørke og temperamentsfulde Heathcliff. Datteren Cathy knytter straks et bånd til ham, et bånd der udvikler sig til en destruktiv kærlighed.
Eliane ejer en gummiplantage i 1930'ernes Indokina, hvor hun bor sammen med sin adoptivdatter Camille. Eliane falder for den smarte søofficer Jean-Baptiste, men han vil hellere have Camille, der gengælder følelserne. Som hævn sørger Eliane for af Jean-Baptiste bliver sendt en afsides ø, men Camille følger efter på egen hånd.
Emma (Gwyneth Paltrow) henslæber sit liv i starten af 1800-tallet med at leje Kirsten-Giftekniv for byens ugifte sjæle. Veninden Harriet (Toni Colette) står især for skud. Skønt hun har forelsket sig i en landmand, mener Emma, hun skal stile højere. Uden held forsøger hun at matche Harriet med unge mænd med stand og formue i behold. Emma indser først, at hun leger godt og grundigt kispus med alle impliceredes følelser, da hun selv bliver ramt af Amors pil. © Scope