Jeff Dunham er en voldsomt populær komiker med speciale i bugtaling. Han har skabt en hel del elskede karakterer, frem for alt Achmed the Dead Terrorist, som er blevet en enorm kultfigur på Internettet. Ikke mindre end 61 millioner mennesker har set Achmed-klippet på You Tube! Achmed bryder sig ikke om, at folk griner af ham, og så snart han tror, de gør, skriger han "Silence! I kill you!". Denne "catch-phrase" er blevet en kæmpe ting på nettet - så stor faktisk, at den topper alverdens downloadlister over ringetoner.

Amerikanske Jeff Dunham er på kort tid blevet en af de mest succesfulde komikere nogensinde med en hær af trofaste fans. Med på scenen har han de yderst livagtige og flabede karakterer Walter, Peanut, José jalapeño (…on a steeek!), Bubba J og Sweet Daddy Dee. Humoren er intelligent, talentet er unikt og showet er et sprudlende univers af velplacerede, politisk ukorrekte jokes.Ved det prestigefyldte The American Comedy Awards er Dunham blevet tildelt titlen som Male Stand-Up Comic of the Year – en ære der tidligere er overgået branchens største ikoner som Jerry Seinfeld, Jeff Foxworthy og Robin Williams.

Jeff Dunham har inviteret Walter, Peanut, Bubba J., José Jalapeño og Achmed the Dead Terrorist med i sit først juleshow nogensinde. Desværre deler holdet fra hans kuffert ikke helt Jeffs jule-ånd, hvilket resulterer i et juleshow ulig noget andet du før har set. Jeff Dunhams to første shows solgte millioner af DVD'er og har haft over 200 millioner visninger på hjemmesider verdenen over. Det nye juleshow indeholder en masse nyt materiale, nye sange og historier, som med garanti vil blive klassikere: fra Achmeds "Jingle Bombs" og Bubba J's "Roadkill Christmas" til Peanuts unikke version af "The Night Before Christmas".

FAR er Elias Ehlers tredje one-man show. Som titlen afslører handler showet om Elias’ nye rolle i livet – en rolle som har vendt op og ned på hans verden. Elias blev far for lidt over et år siden og besluttede sig ret hurtigt for, at han ville lave et show, der handler om det første år som nybagt far. Det er en hektisk og overvældende periode, hvor der ikke rigtig er rum nogle steder til at få sagt alle de ting, der får ens hoved til at eksplodere. Det rum skaber Elias med "FAR" og inviterer publikum med helt indenfor i en for ham, smuk, skræmmende og fuldstændig vanvittig tid, som også har fået ham til at kigge indad og se på, hvem han egentlig selv er, og hvem han gerne vil være. Det er der kommet et ustyrligt underholdende show ud af, som man måske også kan gå hen og blive klogere af - uanset hvor I livet man er.