Grev Dracula flytter fra Transsylvanien til Wismar og spreder skræk og rædsel rundt i landet. Kun en kvinde af et rent hjerte kan stoppe Grev Dracula.
Da arkitekten George bliver fyret og får konstateret at han er alvorlig syg, beslutter han sig for at ændre sit liv radikalt. Han beslutter sig for at bruge sommeren på at bygge et drømmehjem ved vandet sammen med sin teenage-søn Sam. Sam er oprørsk og har længe haft et problematisk forhold til sin far. I løbet af sommeren får George også forbedret sit forhold til sin eks-kone Robin.
Palæstinensiske Salmas nye nabo er den israelske forsvarsminister, der flytter ind over for hendes citronplantage på grænsen mellem Israel og Vestbredden. Af sikkerhedshensyn skal Salmas citrontræer fjernes, men hun tager sagen helt til højesteret. Kampen påkalder sig interesse fra ministerens kone Mira, og mod alle odds udvikler hun og Salma et usynligt bånd.
Bobby Garfield kunne umuligt vide, hvad advarslen gik ud på. Men inden den sommer, hvor han fylder 11 år, er ovre, finder han ud af det... og han mønstrer et mod og en overbærenhed, han aldrig havde troet, at han havde. Anthony Hopkins har hovedrollen i denne nostalgiske og atmosfærefyldte film, som foregår i en lille by i Connecticut i 1960. Han spiller Ted Brautigan, en mystisk, mentalt begavet enspænder, som bliver læremester og faderskikkelse for Bobby, da han benytter sig af drengens hjælp til at slippe af med de dunkle skikkelser, som prøver at få magten over Ted. Filmen er instrueret af Scott Hicks ("Shine") med manuskript af William Goldman ("Misery") baseret på Stephen Kings fortællinger. "Hearts in Atlantis" er "en helt vidunderlig film" (Joel Siegel, Good Morning America).
En postmester fra Provence bliver forflyttet til Bergues i Nordfrankrig, hvor både folket og dialekten kaldes Chtis. Han ankommer iført dynejakke og en masse fordomme mod de indavlede, fordrukne og regnvåde nordboere. Han lærer dog hurtigt, at disse mennesker er både gavmilde og gæstfri.
De altid uheldige brødre Lars og Ernie Smuntz er ikke særligt imponerede over det faldefærdige gamle herskabshus de arver...indtil de opdager at deres forfaldne gods faktisk er flere millioner værd. Men før de kan kræve pengene ind er de nødt til at få husets sidste, stædige beboer ud; en lille hårdnakket mus. Hvad der måske synes legende let bliver en storslået kamp af hysteriske dimensioner.
Larry og Richard er inviteret på weekend hos deres chef Bernie. Desværre går Bernie hen og dør. De tror, de har slået ham ihjel og bruger alle midler for at overbevise alle andre om, at han er i live. Lejemorderen, der troede, at han havde dræbt Bernie, må på den igen...
Vi er i 90'erne, og selv familien Brady kan ha' en dårlig dag. Mike og Carol har kun én uge til at hoste op med $20.000 i restskat, ellers mister de huset til deres beregnende nabo. Som om det ikke er nok, så må Marcia møde op til et stævnemøde med opsvulmet næse, Cindy er blevet en rigtig sladretante, og Jan hører en psykotisk indre stemme, der skriger "Marcie, Marcia, Marcia". Dette er selvfølgelig familien Brady, så børnene melder sig til en talentkonkurrence med $20.000 i gevinst - ja, så skinner solen atter i det lille hjem.
Henry Poole forlader sin forlovede og familievirksomhed for at tilbringe, hvad han tror, er hans resterende dage alene. Opdagelsen af et 'mirakel' af en nysgerrig nabo bryder hans ensomhed og genopretter hans tro på livet.