Mød Nemo, en ung og nysgerrig klovnfisk, der bliver fanget af en sportsdykker og havner i et akvarium på en tandlægeklinik i Sydney. Nu er det op til Marlin, Nemos ængstelige far, at redde ham! Han får selskab af den hjælpsomme men meget glemsomme kirurgfisk Dory, og sammen begiver de sig ud i det store og farlige ocean. Undervejs tvinges de til at passere skrækindjagende hajer, surfende hav-skildpadder, lumske gopler, sultne måger og meget mere. Samtidig udtænker Nemo og de andre fisk i akvariet en dristig flugtplan, der måske kan føre dem tilbage til havet...
Drengen Sosuke bor med sin dejlige mor på en klint med havudsigt. Og ligesom prinsen møder havfruen i H. C. Andersens eventyr, så samler han en dag guldfisken Ponyo op i brændingen. Den storøjede, røde hunfisk føler straks en fundamental samhørighed med sin nye menneskeven. Ved hjælp af lidt oceanisk magi udvikler hun lemmer og stemmebånd, så de kan lege og spise skinkemadder sammen på landjorden!
De kom begge til Jorden som spæde, intergalaktiske hittebørn. Mens alt flaskede sig for den populære Metro Man, så endte Megamind som en forhadt superskurk. Da det lykkes Megamind at udslette sin ærkefjende, begynder han at kede sig - for hvad er en skurk uden en helt? Han skaber derfor en ny magtfuld modstander, der tilfældigvis også er lun på Megaminds hemmelige flamme: tv-reporteren Roxanne.
En fejlslagen fisketur bringer de tre børn Svip, Stella og Plum på afveje. De havner hos den mystiske Professor Mac Krell, som har opfundet en eliksir, der gør det muligt for mennesker at leve under vand. Stella kommer til at drikke af eliksiren, og straks forvandles hun til en søstjerne. For at redde hende må de to andre følge efter - Plum som vandman og Svip som fisk. De har nøgagtig 48 timer til at finde Stella og modgiften. Hvis ikke, vil de forblive fisk for evigt...
Løven Alex, zebraen Marty, giraffen Melman og flodhesten Gloria hygger sig på Madagascar. Da de får mulighed for smuttur hjem til New York, så de siger ja tak. De får nemlig flyvelejlighed med de tre pingviner, der i sin tid var skyld i, at de havnede på Madagascar. De fire venner kommer dog ikke længere end til Afrika, og her finder de ud af, at der findes andre giraffer, løver, zebraer og flodheste end dem.
Kongepingviner danner par ved at synge sig ind i hinandens hjerter. Derfor er det mere end almindelig surt for pingvinen Mumble, da han opdager, at han ikke kan synge. I stedet beslutter Mumble at forsøge at danse sig til opmærksomhed fra sin elskede. Opmærksomhed får han, men ikke på den gode måde. I hvert fald ikke til at begynde med.
I en blanding af rigtig film og tegnefilmkunst - det kan næsten ikke gøres anderledes - fortælles en sjov historie om den upåagtede revisor Henry Limpet, der så brændende ønsker sig at slutte sig til den amerikanske flåde, men ikke er fundet egnet. I stedet for vil han gerne være en fisk, og minsandten om han ikke en dag falder i vandet og får sit ønske opfyldt. Fra nu af kan Henry hjælpe regeringen mod de nazistiske U-både.
Sønnen af den berygtede haj-boss Don Lino får et anker i hovedet og dør. Liget bliver fundet af den lille fisk Oscar, der ikke er sen til at udnytte situationen. For at indynde sig hos hajernes fjender, tager Oscar selv ære for drabet og optræder fremover som den barske lejemorder 'Hajdræberen'. Fin ide - hvis ikke lige det var for Don Lino.
Hvis det ikke lige var for den uheldige begivenhed, hvor Lille Kylling kom til at skabe kaos i hele byen, da han kom til at råbe den formastelige sætning: ”Himlen falder ned!”, ja, så ville alt sådan set være meget godt. Det eneste, Lille Kylling ønsker, er, at byens indbyggere kunne glemme denne pinlige hændelse, så han kan komme videre med sit liv. Men da tingene langt om længe begynder at lysne, falder himlen faktisk ned. Nu er himlen måske så meget sagt for det, der falder ned, kommer fra en fremmed verden. Men hvem vil tro ham denne gang? Det er kun hans outsider venner, der tror på ham. Verdens skæbne ligger nu i hænderne på en and, en gris, en fisk og en lille kylling.
Filmen fortæller historien om en 10-årig dreng, der er udstødt af sine klassekammerater og tvunget til at tilbringe sommerferien alene. Med sine to usynlige venner - figurerne i filmens titel - tager han på en mission for at bevise, at drømme kan gå i opfyldelse. David Arquette og Kristin Davis spiller drengens forældre.