Den højt dekorerede London politibetjent Nicholas Angel er god til sit arbejde. Lidt for god, synes hans overordnede, så de forflytter ham til en lille soveby. Her sker der ikke noget, altså lige ud over havefester og dyrkelse af naboskab. Men Angel lader sig ikke narre. Bag den pæne provinsoverflade er der noget, som ikke er, som det skal være!
Anført af familieoverhovedet Vittorio Manalese planlægger en siciliansk gangsterklan et storslået juveltyveri fra Villa Borghese i Rom. På snedig vis lykkes det Manaleses sønner at befri den berygtede, professionelle forbryder Roger Sartet fra en fangetransport, og Sartets ekspertise er uundværlig i planlægningen af det store kup. Kriminalkommissæren Le Goff er imidlertid blot ét skridt efter forbryderne, så tingene bliver mere og mere komplicerede.
På en ø i Middelhavet er en række velhavende mennesker på ferie. Alt ånder fred og idyl - indtil en kvinde findes myrdet. Men heldigvis er mesterdetektiven Hercule Poirot til stede, og han sætter sine små, grå celler i sving.
En ung soldat ankommer til Peterson familien. Han hævder at være en god ven af deres elskede søn, der døde i kamp. Petersons byder David velkommen i deres hjem og ind i deres liv, men da folk på mystisk vis dør i byen, begynder familiens teenagedatter Anna at spekulere på, om David er ansvarlig.
Europæiske neonazistiske terrorister har fået fingrene i en atom bombe og planlægger at anvende den under Super Bowl-finalen i USA. Terroristerne forsøger, at få det til at ligne et russisk angreb i håb om at genoplive den kolde krig. Jack Ryan, en ung CIA analytiker, er på sagen.
Betjenten Meechum har haft stor succes som kriminalforfatter, men han er løbet tør for ideer. Det vil lejemorderen Cleve gerne gøre noget ved. Han er nemlig blevet fyret af sin boss Madlock og er nu meget ivrig efter at fortælle om sit morderiske liv. Cleve håber, at Meechum vil skrive en bestseller og gøre dem begge rigtig rige. Den plan synes Madlock ikke så godt om.
Da den beregnende Mrs Boyntons mand meget belejligt dør, lykkes det hende at overtale familiens advokat til at destruere det nye testamente. Ifølge det, skulle hun kun have huset men da det nu er det oprindelige testamente, der gælder får hun hele formuen - og Boyntons børn får en lang næse. De kan ikke gøre noget, men drager modvilligt med på en ferie til Middelhavet hvor Mrs. Boynton efter noget tid dør under mystiske omstændigheder. Uheldigvis for morderen er en af de andre gæster den berømte belgiske amatørdetektiv, Hercule Poirot, der sætter de små grå i sving for at finde morderen.