Gerry Conlon er en ubetydelig tyv i 70'ernes splittede Belfast, og hans største interesser er at drikke sig fuld og feste, hvilket hans stille og skrøbelige far Giuseppe er meget imod. Da Gerry gør IRA vrede, sender hans far ham til England, hvor hans udskejelser gør, at han er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Han er uskyldig, men tvinges til at tilstå terroristers bombeangreb og idømmes livsvarigt fængsel. Den uskyldige Giuseppe bliver også anholdt og fængslet, og i fængslet opdager Gerry langsomt, at faderens tilsyneladende skrøbelighed dækker over en utrolig styrke og klogskab. Sammen med en meget engageret forsvarer beslutter Gerry at få sin uskyld bevist, rense sin fars navn og afsløre sandheden bag en af juraens mest skamfulde begivenheder i nyere tid.

Kevin Lomax er en ung succesrig forsvarsadvokat, der aldrig har tabt en retssag. Uanset forbrydelsens omfang lykkes det Kevin at forføre enhver jury med sin charme og logiske sans og i sidste ende at vinde. Derfor tilbydes Kevin et superjob hos et stort New Yorker advokatfirma. Her møder han firmaets karismatiske leder John Milton, der giver ham et tilbud, han ikke kan afslå. Men Kevin påvirkes kraftigt af sit nye liv. Succesen går ham til hovedet, og snart begynder hans liv at forandre sig til et mareridt...

Et offer for et sexovergreb, der i stedet anklages for forsøg på at myrde sin overfaldsmand, forsvares af en pensioneret advokat, der udfordrer Indiens voldtægtskultur.

Det handler om penge og moral. Mest om hvor dårligt de to ting går i spænd. Den unge advokat mod de højtlønnede kolleger, der forlængst har solgt deres sjæle til djævlen og hans kassekredit. Den unge advokat og hans forhold til en smuk klient. Det handler det også om. Men mest penge og moral.

De taler om sex. De dyrker sex. De hænger ud på gaden. De hænger ud hos hinanden. De tager coke. De tager crack. De smadrer en neger. De tager til fest. De dyrker mere sex. De falder i søvn i badekarret. De vågner op og starter forfra. Bare endnu et døgn for en helt særlig gruppe amerikanske teenagere, der vil få dig til at gispe efter vejret.

Selvom Brad Whitewood jr. ikke kender sin far særlig godt, ser han alligevel op til Brad senior. Det får dog en brat ende, da det bliver klart, at senior er en usædvanlig hensynsløs kriminel, der ikke går af vejen for noget i forsøget på at nå sine mål - heller ikke voldtægt og mord.

Langt ude på landet i Californien driver den græske immigrant Nick Papadakis (John Colicos) en lille café sammen med sin smukke og yngre kone Cora (Jessica Lange). Cora er træt af sine ægtemand og ville ønske, at hun kunne drive stedet alene. Da den charmerende laps Frank Chambers (Jack Nicholson) dukker op, starter de to en affære og lægger en plan for fremtiden - en fremtid uden Nick. Historien er filmet flere gange, dels i Hollywood, dels i andre lande.

Roman J. Israel, Esquire er en idealistisk forsvarsadvokat i et lille advokatfirma i Los Angeles, der er inspireret af 1960'ernes aktivisme for borgerrettigheder. Da hans partner får et hjerteanfald, må Roman tage arbejde for George Pierce i et stort og meget kommercielt advokatfirma. Her bliver hans moral og integritet sat på prøve, da han må håndtere nogle alvorlige sager.