I en lille by i Californien begynder folk at opføre sig mærkeligt. Lægen Miles Bennell begynder at undersøge sagen og opdager at rumvæsner dræber befolkningen én efter én. Mordene sker om natten, hvor plantelignende væsner myrder de sovende mennesker og tager form efter deres ofre. Rædslen breder sig for det er svært at kende de rigtige mennesker fra de falske.

John Nada gør en utrolig opdagelse. Da han tager nogle solbriller på, som han tilfældigt finder, forandrer alt sig omkring ham. Nogle af menneskene, der kommer mod ham, har mærkelige, forvrængede ansigter. Overalt blinker mærkelige lysreklamer med mærkværdige budskaber og ordrer, der ikke er til at misforstå. John mener, at den verden, han lever i, er beboet af fremmede væsner. Alt tyder på en længe planlagt invasion. De fremmede væsner udrydder systematisk Jorden, og næsten ingen slipper uden om deres hjernevask. Da John slutter sig til en undergrundsbevægelse for at ødelægge de fremmede væsners hovedkvarter, opdager de ham og starter en nådesløs jagt.

Den Første Cylon Krig har raset i 10 år, da den unge Ensign William Adama slutter sig til flåden. Han er skuffet over ikke at skulle flyve et jagerfly men derimod et transportfly. Hans andenpilot er ikke begejstret for at en nybegynder skal flyve hans fly, da han ikke har lang tid tilbage, før han forlader flåden. Ombord på flyet har de en civil videnskabsmand, dr. Becca Kelly, som udsteder nye ordrer og en ny destination, lige så snart de er lettet. Hun er ikke meget for at røbe, hvad hendes hemmelige mission består i, men Adama adlyder gerne, da hun fører dem ind i territorier, der er kontrolleret af Cylon.

En gruppe forskere opdager en UFO i isen på Antarktis. Det lykkes af bjærge piloten, tilbage til den nærliggende base. Piloten viser sig slet ikke at være død, men derimod en yderst voldelig fremmed livsform, der på trods af sin menneskelignende skikkelse er mere i familie med planterne. Det forhindre dog ikke Tingen i at dræbe alt på sin vej.

Fra vikingernes oplevelser med fluesvampen til de sydamerikanske indianers oplevelse med kokaplanten. Siden tidernes morgen har mennesket eksperimenteret med sind og sjæl, og da den unge fysiolog Dr. Jessop under en rejse til Mexico finder en meskalinholdig svamp, starter han et frygtindgydende forsøg med sig selv. En dag forvandler en af hans forsøg ham til et slags abemenneske, og kun hans kone, antropologen Emily, kan redde ham.

En dekoreret marinesoldat tager på en redningsmission for at redde sine to unge sønner fra en umenneskelig trussel. Da deres rejse fører dem i stadig farligere retninger, bliver drengene nødt til at forlade deres barndom.

Hjernekirurg, rocksanger, tegneseriehelt og racerkører - intet mindre kan gøre det, når man er bæreren af et navn som Buckaroo Banzai. Han er også den eneste, der har haft held til at besøge den 8. dimension, men hans rejse åbner samtidig et vindue for ubudne gæster. Rummennesker fra Planet 10 vågner fra deres hi for at forstyrre verdensfreden, og den gale superskurk dr. Lizardo står klar til at heppe på dem

'Pixels' er en science-fiction komedie, hvor rumvæsner har misforstået gamle 8-bit spil fra 80erne som en krigserklæring, og angriber Jorden med figurer og elementer fra dem såsom Pac-Man og Tetris. Præsidenten Will Copeer indkalder sine gamle studiekammerater til hjælp, og det er nu op til de tre nørder, spillet af Adam Sandler, Josh Gad og Peter Dinklage, at redde verden.