Charlie Croker er netop blevet løsladt fra fængslet, men har ikke i sinde at få sig et 9 til 5 job. Han har i stedet en fabelagtig plan om et storslået røveri. Med hjælp fra den kriminelle mastermind, Mr. Bridger, og en lille bande uregerlige tyveknægte lykkes det Charlie at snuppe $4.000.000 i guldbarrer lige for næsen af politiet i Torino. Men med både strømerne og den italienske mafia i hælene må Charlie snart indse, at selv om selve røveriet var barnemad, er det straks langt sværere at slippe væk med guldet i live!

Mestertyven Charlie Croker begår sammen med sin bande et kup i Venedig, hvor de stjæler guldbarrer til en værdi af 35 millioner dollars. Alt skulle nu se perfekt ud, men efter kuppet bliver banden forrådt af et af medlemmerne, Steve. Han myrder pengeskabseksperten John Bridger og stikker af med guldet. Crocker lader sig dog ikke slå ud af det. Han samler banden igen, og de allierer sig med den smukke pengeskabsekspert Stella. Sammen vil de stjæle guldet tilbage, og Crocker lægger en snedig plan, hvis vigtigste ingrediens er tre små biler og en gigantisk trafikprop!

Der er dømt funky disco rytmer og 70’er stemming når mestertyven Lupin III indleder jagten på Babylons guld. Mystiske lertavler er blevet fundet i New Yorks undergrund og kileskriften på tavlerne fortæller om Babylons ufattelige guldskat. Lupin drager ud for at løse gåden om hvorfor disse ældgamle tavler lå under New York og for at finde skatten. Dette bliver dog et kapløb mod New Yorks mafia og endnu en flugt fra den evigt uheldige Inspektør Zenigata. Undervejs får Lupin hælp af sine venner Jigen og Goemon, den tavse samurai. Den underskønne Fujiko deltager også i jagten men om hun er en hjælp, modstander eller sexet distraktion for den pigeglade Lupin må være op til seeren.

Den charmerende mestertyv, Max Burdett, og hans smukke medsammensvorne, Lola, er netop ankommet til den idylliske Paradise Island for at nyde livet i fulde drag. Og der er virkelig tale om at nyde livet, for de har netop fået afsat deres seneste bytte – en af de værdifulde Napoleon Diamanter – der er adskillige millioner værd. Men den arbejdsomme FBI agent, Stan Lloyd, er lige i hælene på tyveparret, og Stan tror ikke et øjeblik på, at Max og Lola har lagt deres metier på hylden… Stan er overbevist om, at de vil have fingrene i den tredje Napoleon Diamant, der snart vil ankomme til Paradise Island. Men i kulissen lurer den lokale gangster, Kingpin, der også meget gerne vil have fat i diamanten...

Den skrupelløse mestertyv og forklædningskunstner Simon Templar får af en russisk mafiaboss til opgave at stjæle en formel for en ny billig energiform. Formlen er udviklet af den amerikanske forsker Dr. Emma Russell. Imidlertid forelsker han sig i hende og må nu redde både hende og formlen

Mestertyven Hudson vil egentlig gerne være en lovlydig borger - det går bare ikke. De to bindegale multimilliadærene Darwin og Minerva Mayflower har fundet ud af at Leonardo Da Vince opfandt en maskine der kan lave guld, og bagefter gemte maskinens tre dele. Hudson får et tilbud, han ikke kan afslå, og det bliver hans opgave at stjæle de tre dele.

Ti år i spjældet er nok for mestertyven McCoy (Basinger), der sværger at holde sin sti ren. Desværre har mafiaen alvorlige planer med hende. De kidnapper hendes 6-årig søn, for at tvinge hende til at røve en bank. Men McCoy er ikke sådan lige at bide skeer med.

Da Kevin Caffery (Lawrence) bliver taget på fersk gerning under et indbrud i en stor rigmandsvilla, må han gå tomhændet derfra, fordi husets ejer, den hensynsløse milliardær Max Fairbanks (DeVito), får øje på Kevins “lykkering” og påstår, at det er hans. Da den rasende Kevin endelig bliver løsladt, er han villig til at gøre hvad som helst for at få sin ring tilbage. Men Max betragter den som sin hidtil største gevinst, og han vil gøre hvad som helst for at beholde den. Da fronterne er trukket hårdt op, og ingen af de to skyr nogen midler, giver de sig i kast med at gøre livet surt for hinanden … og det lykkes glimrende for dem begge!