Løjtnant Dunbars heroiske indsats under borgerkrigen giver ham fribillet til selv at vælge tjenestested. Drevet af et ønske om at se "The frontier", inden den helt forsvinder, vælger han en post dybt inde i "Indianerlandet". Snart kommer han i kontakt med en Sioux indianerstamme, der er lige så ivrige efter at lære om de hvide, som han er efter at lære om dem.

En lille by på grænsen til Mexico styres af den forbryderiske landejer Nathan Burdette. Da Nathans bror Joe begår et mord, bures han inde af sheriffen Chance, indtil en politichef udefra kan se på sagen. Chance forventer, at Nathan og hans slæng vil forsøge at befri Joe. Til at hjælpe sig har han den unge mesterskytte Colorado, den tørlagte alkoholiker og vicesherif Dude og den halte og tandløse Stumpy.

En blandet selskab af etablerede samfundsborgere og mere skumle eksistenser rejser med diligence fra New Mexico mod en koloni ved Lordsburgh trods risiko for at blive angrebet af apache-indianere. Undervejs samler de den undvegne fange Ringo Kid op, der søger hævn for mordet på sin far og bror. Under turens strabadser viser det sig, at mod og medmenneskelighed ikke hænger sammen med social status.

Jacks forældre bliver dræbt i det vilde vesten, og den lille dreng bliver opfostret af indianere. Senere tager Jacks liv en række mærkværdige drejninger, hvor han blandt andet bliver revolvermand, gift med tre kvinder på samme tid og spejder for den forbryderiske generel Custer ved Little Big Horn.

Selvom sydstaterne har tabt krigen nægter Josey Wales at overgive sig og bliver erklæret lovløs. Han flygter sydpå med det amerikanske kavaleri lige i hælene. Selvom Josey helst vil være i fred, får han efterhånden følgeskab af en høvding, en sød pige og hendes bedstemor. Sammen forsøger de at skabe et nyt liv, men fortiden truer med at indhente Josey.

Stifinderen Jess Remsberg slutter sig i sin jagt efter manden, der har dræbt hans kone, til løjtnant McAllister's vogntog gennem apache-territoriet. McAllister står i spidsen for en flok uerfarne rekrutter og får brug for Remsberg's hjælp. Stifinderen forsøger samtidig at finde en hvid kvinde, han allerede én gang har reddet fra indianerne. Et opgør med apacherne synes uundgåeligt.

Den charmerende og dovne svindler, Joe Thanks - også kaldet Nobody, rejser fra by til by og optræder som en anden gøgler med mere eller mindre realistiske revolverdueller. En dag beslutter han sig for at kaste sig ud i det helt store svindelnummer, der ikke alene skal gøre ham rig, men også gøre kål på det æreløse amerikanske kavaleri og dermed hjælpe nogle flinke og groft udnyttede indianere til at genvinde det land, regeringen har stjålet fra dem.