En lille fattig mexicansk landsby plages af Calvera's røvere, der gentagne gange æder, stjæler og ødelægger alt af værdi. Ingen af bønderne tør sætte sig op mod Calvera. I stedet må den retskafne revolvermand Chris samle nogle erfarne lejesvende til at tage kampen op mod røverne. Syv mænd er ikke meget mod Calvera's hundrede mænd, men overmagten skræmmer ikke Chris og hans folk.

Den lille fredelige by Silverado er overtaget af en flok hujende, onde lejesvende. Med i komplottet er den korrupte sherif og salon-ejeren Stella. Men ondskaben får uventet modstand, den dag fire fyre rider ind i byen. De fire cowboys indser, at de er de eneste, der kan hjælpe byen. Kampen mod det onde kan begynde.

Denne opvæksthistorie handler om en dreng fra bjergene, der bliver forældreløs, da hans far bliver dræbt af et faldende træ under en hesteflugt. Han bliver sendt til en kvægranch for at tjene til livets ophold.

En hensynsløs og sadistisk oliebaron (Anthony Steel i en rolle der ligger temmeligt langt fra hans forudgående screen-image) spiller indianere og nybyggere ud mod hinanden for at opnå sine mål, men heldigvis er Old Shatterhand og Winnetou klar i kulissen med en plan. Lyder det bekendt? Karin Dor er tilbage, endnu engang som en ung kvinde der bliver kidnappet af skurken og Terence Hill spiller en officer i hæren, der også bliver involveret i begivenhederne. Desuden medvirker Klaus Kinski som en ualmindelig ækel håndlanger for Steel. Den ejendommelige type Eddi Arent er Shatterhands underlige ven Lord Castlepool der konstant taler i vers. Ganske underholdende film der leverer varen uden de store problemer. Trivia: Rialto Film var involveret i disse enormt populære produktioner, hvilket man kan forvisse sig om ved at kigge efter Preben Philipsen på credits.

Brødrene fra familierne Younger og James vender hjem fra borgerkrigen til deres hjemby i midtvesten. Da de erfarer, at den korrupte jernbanebaron Thaddius har svindlet sig til indbyggernes jordlodder, beslutter de sig for at give deres mening til kende med krudt og kugler. Det gør dem til genstand for en kæmpe menneskejagt. I løbet af disse begivenheder opnår de stor berømmelse, og siden legende status, ikke mindste lederen Jesse James.

Historien om en romance mellem et meget umage par og den efterfølgende offentliggørelse af den i bogform. Filmen fortæller noget om hvordan én fjer bliver til fem høns og har nogle pointer her, men desværre fænger den ikke helt for alvor for det første fordi hovedpersonernes motiver aldrig bliver helt tydelige. Men udmærket lavet og ganske seværdig film. Kærlighedsscenerne mellem Bronson og Ireland har karakter af en slags voyeurisme, der er med til at give filmen en spændende tvetydighed.

Mens han er på rejse gennem det sydvestlige USA, med sin Jeep CJ Renegade og sit kastanjeføl ved navn Joe Brown, møder Luke Matt, søn af en af ​​hans ven, Moose, som sidder i fængsel. Moose beder Luke om at tage sig af Matt og hjælpe ham med at tage et stykke jord i besiddelse. Så starter deres rejse, fuld af eventyr...