Selvom Leonard Shelby med sit dyre tøj, sin jaguar og sine mange kontanter ligner en succesrig forretningsmand, har han kun et formål med sit liv: at finde den mand, der voldtog og myrdede hans kone! Men Shelby lider af en sjælden form for hukommelsestab. Efter blot et kvarter kan han ikke huske, hvor han er, hvor han skal hen og hvorfor. Derfor må Shelby sammenstykke sit liv ved at tage billeder og bruge sin krop som notesblok. Men en ting glemmer han aldrig: Hævnen...

Joel (Jim Carrey) bliver forbløffet over at opdage, at hans kæreste Clementine (Kate Winslet) har fået deres kaotiske forhold slettet fra sin hukommelse. I ren og skær desperation kontakter han opfinderen af processen dr. Howard Mierzwiak (Tom Wilkinson) for at få den samme behandling. Men da minderne om Clementine begynder at fortage sig, går det pludselig op for Joel, hvor højt han stadig elsker hende.

Reklamemanden Roger Thornhill mødes med et par kolleger på Plaza Hotel i New York til et par drinks. Her forveksles han med en George Kaplan og bortføres. Det lykkes dog Thornhill at flygte, men ingen tror på hans historie, og snart er han også eftersøgt for mord.

Den afdankede filmstjerne Riggan Thomson hjemsøges af Birdman, den superheltefigur, han spillede for 20 år siden. Riggan forsøger et comeback på Broadway med et Raymond Carver-stykke, men på premiereaftenen stjæler den temperamentsfulde method-skuespiller Mike rampelyset fra ham. Riggan bliver endnu mere frusteret over at opdage, at hans datter, som arbejder på teatret, er blevet kæreste med Mike.

Han er ung, rig, ser godt ud og kan stort set få, hvad han peger på. Alligevel synes der at mangle noget i hans tilsyneladende perfekte liv. En aften møder han drømmekvinden og hans lykke er gjort, men noget er ikke som det skal være.

En højt uddannet mand fra Bagdad, Ibn Fahdlan, bliver landsforvist efter en kærlighedsaffære med en af sultanens elskerinder. Da hans karavane forlader Bagdad, støder de ind i en flok nordiske krigere, som har slået lejr. Under middagen bliver Ibn ven med de glade krigere. Samtidig ankommer et kongeligt sendebud fra Norden, som beretter om en mystisk fjende, der hærger deres land. Det er væsener, der dukker op i nattens tåger, fortærer alt levende på sin vej og er så gruopvækkende, at man ikke tør tale højt om dem. Kongens sendebud beder krigerne vende tilbage for at redde landet. Men de tvivler på sendebuddets historie og spørger derfor en gammel spåkone til råds. Hun bekræfter historien, men fortæller også at krigerne vil mislykkedes, hvis de ikke udvider den tolv mand store flok med en 13. kriger, der skal være en mørk mand, som ikke er fra nord.

En dag bliver Rollie kontaktet af Justitsministeriet, fordi de skal bruge hans hjælp til en noget usædvanlig opgave: De vil have Rollie til at fingere mordet på gangsteren Nicholas DeFranco, som skal skal vidne mod sine tidligere samarbejdspartnere. Rollie indvilliger i at arrangere en falsk offentlig likvidering, men det går naturligvis ikke som det skal, så pludselig er Rollie jaget vildt!