Billy tvinges til at gå til boksning af sin far, selvom han er en elendig slagsbror. En dag, da den arme dreng er til træning, ser han, at de i lokalet ved siden af danser ballet. Billy lader sig overtale til at deltage af balletlærerindens datter. Da Billys far opdager sønnens "umandige" interesse, bliver han rasende, og Billy bliver korporligt fjernet fra øvelokalet. Men lærerinden, der har set Billys talent, giver ikke op.
Ét bryllup, 2 kvinder, én gom = én mand i overskud..! Rachel skal endelig giftes med sin barndomskæreste og bedste ven Heck. På vej op af kirkegulvet møder hendes øjne en anden smuk kvindes blik, som udløser en vanvittig gensidig tiltrækning. En fristelse som ikke kan ignoreres også selvom man er gift! Alle fordomme og fristelser brydes i denne saftige, engelske komedie i stil med Fire bryllupper og en begravelse. Humoren er fantastisk, de traditionelle ægteskabsroller er for alvor byttet om og kemien flyver gennem luften på kryds og tværs mellem Piper Perabo (Coyote Ugly), Matthew Goode (Match Point) og Lena Headly (The Brothers Grimm).
Lindum Svendsen er en rigtig led inspektør på en sort skole i provinsen i 1960'ernes Danmark. En dag kommer den nyuddannede og langhårede Freddie Svale til skolen som lærer. De to har bestemt ikke samme mening om pædagogik, og da Svendsen en dag mishandler eleven Fritz, bliver fronterne for alvor trukket op. Sammen med drengens forældre beslutter Svale at gøre op med inspektørens rædselsregime.
I 70'ernes Irland er Patrick 'Kitten' Braden mildest talt en fremmed fugl. Da hun springer ud som transseksuel reagerer landsbyens indbyggere med afsky, og Kitten flygter til London for at opsøge sin forsvundne mor. Det udvikler sig til en eventyrlig rejse, hvor hun arbejder som tryllekunstnerassistent og bliver indblandet i IRA-aktiviteter.
Filmatiseringen af den Pulitzer-belønnede rock musical om en gruppe unge bohemer i New York, deres venskaber, drømme og kampe for at udtrykke sig gennem deres talent. I New Yorks East Village kæmper vennerne for succes og anerkendelse, men i kulissen hærger fattigdom. Jonathan Larsons "Rent" bygger på Puccinis klassiske opera "La Boheme" og er en af de længst spillende forestillinger på Broadway.
To Palæstinenske venner er rekruteret som selvmordsbomber mod det israelske folk.
Han var verdens første store erobrer, og som 25-årig havde han 90% af den kendte verden under sig. Han drev sin toptrænede makedonske hær i kamp mod den massive persiske armé og vandt fænomenale sejre fra Egypten til Indien - længere mod øst end nogen vestlig styrke havde været før. På otte år indtog han 35.000 km, og ved sit ultimative fald og sin mystiske død som 33-årig var han hersker af et imperium, hvis lige verden aldrig havde set. Han var krigeren, kongen, erobreren og legenden Alexander den Store.