Josey Aimes forlader sin mand og flytter til det kolde, trøstesløse North Minnesota for at være tættere på sine forældre. Det er hårde tider, og Josey har svært ved at forsøge sig selv og sine børn ved at være frisør eller servitrice. Derfor søger hun job i den lokale mine, hvor hendes far allerede arbejder. Der er kun få kvinder ansat i minen, og de må finde sig i at blive mobbet og chikaneret dagligt. De mandlige ansatte behandler dem som skidt, og ledelsen lader som ingenting. Det vil Josey ikke finde sig i. Hun beslutter sig for at tage kampen op mod systemet, men hun møder en kold skulder fra sin far og fra resten af lokalsamfundet.

I 1910'ernes London slutter den unge vaskeriarbejder Maud sig til kampen for valgret til kvinder. Årtiers fredelige demonstrationer har ikke haft nogen effekt, og kvinderne tager et nyt middel i brug - nemlig landsdækkende civil ulydighed. Kvindernes kamp bliver mere og mere militant, men staten slår hårdt igen, og Maud risikerer at miste både sit job, sit ægteskab og sin frihed.

Efter 12 år bag tremmer for pædofili vender Walter tilbage til byen og forsøger at skabe sig et nyt liv. Han får både job, et sted at bo og en kæreste, men fortidens synder martrer Walter, og mistroiskheden florerer blandt hans nye kolleger og den lokale ordensmagt. Kevin Bacon kaster sig ud i endnu en anderledes rolle, og i et "60 Minutes" interview lagde han ikke skjul på, at han er fuldstændig ligeglad med, hvad folk synes om, at han portrætterer en pædofil. Dette var en rolle, han måtte spille, lige meget hvad.

Birdee Pruitt (Bullock) lever en stærkt misundelsesværdig tilværelse. Desværre er det kun tilsyneladende, for da hendes ægtemand udleverer sin affære med hendes bedste veninde på nationalt TV i den bedste sendetid, får hun sjovt nok en uimodståelig fornemmelse af, at der er noget helt galt i hendes liv. Med hele den ellers så perfekte facade knust til bittesmå atomer, flygter Birdee med sin lille datter hjem til den lille flække af en fødeby, som hun så lykkeligt forlod i sit tidligere liv, da alting så anderledes ud. Og mens mor og datter finder hinanden igen - og Birdee førsøger at samle stumperne af sit forspildte liv op - sniger en forunderlig styrke sig op i hende og giver hende styrke til at åbne sit hjerte - og lade håbet flyde frit igen.

Tilo kommer fra Indien og har svært ved at falde til i sit nye hjemland, Amerika. Som "krydderiernes herskerinde" skal hun nemlig følge en række strenge regler. Men da hun forelsker sig i en amerikansk mand, kommer Tilo i et dilemma. Tør hun vælge kærligheden, hvis hun dermed mister sin viden om krydderiernes magiske kræfter?