"Baby Jane" var en succesfuld barneskuespillerinde, men hun kunne ikke bevare karrieren og faldt i druk. Hendes søster Blanche var en succesfuld skuespillerinde som voksen, men kom til skade i en mystisk trafikulykke, som hendes søster fik skylden for. Ingen af dem har arbejdet i årevis, og bor sammen i en stor villa, hvor Jane varter på Blanche, men hendes forstand knækker endeligt da hun får mistanke om at Blanche vil sælge huset og sende hende på sindsygehospital. Hun planlægger sin hævn, mens hun arbejder på et comeback der aldrig kommer.
Claude Rains yder en fremragende præstation i sin filmdebut som en mystisk læge, der opdager et serum, der gør ham usynlig. Rains ankommer til en lille engelsk landsby bundet ind i bandage og med mørke solbriller, og her forsøger han at skjule sin utrolige opdagelse. Men det samme serum, der gør ham usynlig, får ham også langsomt til at begå grusomme forbrydelser. Filmen er baseret på H.G. Wells' klassiske roman, og den er instrueret af mesteren ud i det makabre, James Whale.
Arkitekten Walter Craig bliver inviteret ned til et landhus af en klient, han ikke tidligere har mødt. Da han ankommer til huset, har han en stærk fornemmelse af, at han har været der tidligere. Inde i huset bliver han præsenteret for en gruppe mennesker af hans vært - mennesker der også synes bekendte, men ingen af dem kender ham. Pludselig går det op for ham at han har oplevet hele situationen i en tilbagevendende drøm. En drøm der altid starter roligt, men som ender med at blive et mareridt...
Fenton og Adams far er bare som fædre er flest. Men en nat vågner faderen og er overbevist om, at han er udvalgt af gud til at dræbe dæmoner, der har taget bolig i mennesker. Han begynder at indfange folk som han senere brutalt henretter, mens drengene ser på. Hvor Fenton er bange for sin sindssyge far, ser Adam ham som guds udsending og en helt.
Angelique har endelig fundet sit livs kærlighed. Han hedder Loïc, er kirurg, en kendt og rig én af slagsen. Desværre også gift. Men han er vanvittig forelsket i Angèlique og er på vej til at lade sig skille fra sin højgravide kone... fortæller Angèlique vidt og bredt. Loïc er læge, han er rig, han er berømt, han er forelsket - i sin kone - og han aner knapt nok, at Angèlique eksisterer. Men den slags småting ta'r hun sig ikke af. For han er hendes. Hun begærer ham. Hun vil eje ham med hud og hår. Med Djævlens vold og magt...
Historien starter 22 år efter den første film, da Norman Bates bliver løsladt fra sindssygehospitalet og vender hjem til familiehotellet. Bates begynder at arbejde på en lokal diner, hvor han også møder den søde Mary. Alt tegner lyst, lige indtil Bates begynder at hallucinere om sin afdøde mor, og ligene begynder at hobe sig op.
Dr. Herbert West har siddet i fængsel de sidste 14 år for massakren på Miskatonic University. Hvor de fleste andre ville opgive deres videnskabelige eksperimenter i en lille celle, men ikke West. Han fortsætter med at vække døde til live, men i mangel af bedre materialer må han bruge rotter i stedet for mennesker. Da den unge doktor Howard får jobbet som fængselslæge beder han West om assistance. Inden længe begynder tingene at gå galt i fængslet.
Cradle Bay er en by, der dyrker det perfekte. Da Steve flytter til byen og skal starte på gymnasiet, har han store problemer med at passe ind. Der er noget gustent over skolens perfekte gruppe Blue Ribbons, så han vælger i stedet venner som outsiderne Gavin og Rachel. Snart går det op for dem, at den perfekte idyl ikke er tilfældig.
Historien følger kvinden Marie, der leder efter sine biologiske forældre. En dag får hun at vide, at hun har arvet et hus midt i en gammel skov et sted i Rusland. Det er det hus, hun blev født i. Da hun ankommer til Rusland for at se på huset, møder hun en mand, der påstår, at han er hendes bror. Sammen giver de sig til at undersøge huset, men det skal vise sig at indeholde dystre hemmeligheder, de slet ikke var forberedt på. De bliver tvunget til at gennemleve nogle grusomme begivenheder, der udspillede sig, lige efter de blev født.