Døgnet rundt kredser de to teenageknægtes fantasier om tre sunde ting: sex, sex og sex. Men de 17-årige venners drømme rykker tæt på virkeligheden, da en moden, sensuel 28-årige kvinde overrasker dem med bukserne nede ved at tage imod deres overmodige tilbud om at holde badeferie sammen. Bilturen fører dem tværs igennem Mexicos storslåede landskaber. Med sin naturlige sensualitet pirrer Lucia helt bevidst de to unge mænds sanser - det her er noget helt andet end deres fantasierotik. Temperaturen i bilen buldrer op i det røde felt...

2. verdenskrig truer og den unge kvindelige spion Wong Chia-Chi (Wang Tei) bliver sat til at udspionere den højtstående japanske minister Mr. Yee (Tony Leung). Under dække som Mrs. Mak forsøger hun at komme ind på livet af ham, men hurtigt erfarer hun, hvor svært det er at være intim med fjenden uden samtidig at involvere sig følelsesmæssigt.

Den mystiske, men forføreriske Graham, kommer efter mange år tilbage til sin hjemby og sin gamle skolekammerat John. John er en vellykket advokat og lever med sin smukke kone Ann i et ægteskab, som ikke indeholder meget mere end et velmøbleret hjem. Ved siden af har John et lige lovlig nært forhold til Anns søster, Cynthia. Langsomt trækkes alle tre ind i Grahams meget private projekt, og forholdene mellem dem bliver forandret for altid.

I en gammel herskabsvilla, der er beliggende ved en øde bugt, myrdes grevinde Federica på brutal vis af sin ægtemand Filippo Donati. Grevinden er lam i underkroppen og bundet til sin rullestol, så da hun får et reb om halsen og sparkes ud af stolen, kan Filippo smilende se til, mens hun udånder. Nu er arven efter hende hans. Men ikke så snart har grevinden trukket sit sidste åndedrag, før den griske Filippo overfaldes og slagtes af en mørkklædt morder.

Efterfølgeren til Sex Games (Cruel Intentions) er i virkeligheden en forløber, idet den følger de samme personer nogle år tidligere. Sebastian (Robin Dunne) er 16 år og fast besluttet på at holde sig til én pige. Det får hans nye stedsøster Kathryn (Amy Adams) hurtigt forpurret. Hun nyder at skabe ulykker og sex-intriger blandt sine skolekammerater, og da hun ser, at Sebastian er forelsket i rektors datter Danielle (Sarah Thompson), lægger hun sig intrigant imellem.

Bo Derek, indbegrebet af mange mænds forestilling om, hvad der i bedste fald venter dem i Paradiset, er i denne film, som muntert er opkaldt efter et rytmisk musikstykke af Ravel, en ægte sexbombe med det luftige navn Ayre. Efter at have bestået sin eksamen på en engelsk kostskole drager hun ud i verden for at gøre en ende på sin jomfruelighed. Det første offer er en småkedelig arabisk sheik, men han afløses dog hurtigt af en rigtig machomand, tyrefægteren Angel.