C.C. Baxter arbejder i et forsikringsselskab og udlåner sin lejlighed til sine kollegers udenomsægteskabelige affærer. Han håber på at blive forfremmet, og lader derfor gerne sin chef Sheldrake fornøje sig i lejligheden. Men Baxter kommer i et stor dilemma, da det viser sig, at chefen har en affære med elevatorpigen Fran, som han selv er forelsket i. Skal han risikere sin forfremmelse til fordel for pigen, han elsker?

Amelie har haft en trist barndom uden kærlighed og arbejder nu som tjener. Hun har en romantisk og fantasifuld natur, og en dag beslutter hun sig for fremover at gribe ind i andre menneskers liv for at bringe lykke og glæde. De bringer hende i kontakt med en lang række mennesker, heriblandt den hypokondriske Georgette, den aldrende og skrøbelige kunstner Dufayel og den ensomme Nino, der er ekspedient i en videoforretning.

Kan verdens største og dejligste filmstjerne virkelig forelske sig i en helt almindelig og lidt forvirret boghandler? Ja, hvis hun spilles af Julia Roberts og han af Hugh Grant, og de helt bogstaveligt støder sammen en forårsdag på Portobello Road i Londons Notting Hill kvarter.

Hun er enlig mor. Hun går ikke i kirke. Og hun åbner en chokoladebutik midt i faste-tiden! Jo...Vianne formår at skabe røre i andedammen fra selvsamme øjeblik, hun slår sig ned i den lille by. Den slags passer bestemt ikke byens snerpede borgmester, der mener, at al nydelse er syndigt og skadeligt for moralen. Men Viannes hjertevarme væsen og hendes hjemmelavede chokoladespecialiteter - rene himmerigsmundfulde - lokker på trods af borgmesterens dundertale byens dydige borgere på syndens sanselige afveje. Én bid, og de er solgt...

Larry er en ensom mand, der er blevet droppet af sin kæreste. Ensomhed tiltrækker ensomhed, og han slår sig sammen med den lige så ensomme Warren. Deres forsøg på at få et socialt liv i The Big Apple lykkes ikke særlig godt, før den dag, Warren skriver en bog, som nærmest gør ensomhed til det samme som en elskovsdrik. Herefter bliver livet aldrig det samme igen.

Endnu en ensom jul nærmer sig for Drew Latham, og det synes han bestemt ikke om. I et desperat forsøg på at genskabe fortidens familiehygge, tilbyder Drew ægteparret Valco en betragtelig sum for at lade ham deltage i deres jul som ethvert andet familiemedlem. Det går fint indtil datteren Alicia kommer hjem og nægter at gå med på legen.

Den kæmpende sorte komiker Lance Barton ved hvad det vil sige at dø på scenen. Men da hans liv ændrer sig på en uventet måde - han kommer direkte i himlen - er Lance sikker på der er sker en fejl. Mirakuløs viser det sig at han har ret! En engel fortæller Lance at han blev taget før tiden, men forsikrer ham om , at han kan blive sendt tilbage til jorden - i en hensynsløs hvid milliarders gamle krop. I denne usandsynlige reinkarnation begynder Lance en munter søgen efter at realisere sin drøm om forlystelsesbranchen, og opdager lidt efter lidt den person, han aldrig havde forestillet sig han kunne blive.