Den unge komponist Mozart elsker at provokere sine omgivelser. Ingen kan tåle ham - men alle falder for hans musik. Også den veletablerede komponist Salieri, der er ude af sig selv af skinsyge over Mozart's succes. Der var Oscars i lange baner til Milos Forman's usædvanlige portræt af et geni.
I den vel nok mest kendte af Astaire/Rogers' berømte 30'er musicals spiller Fred en entertainer, som demonstrerer sine nyeste dansetrin på et hotel i London til stor irritation for Ginger, der sover på værelset nedenunder. Hun går ovenpå for at klage over støjen, og de to bliver straks tiltrukket af hinanden. Foruden parrets dansenumre swinger filmen på grund af Irving Berlins sange og herlige birollepræstationer af Eric Blore og den uforlignelige Edward Everett Horton.
Da en tarverlig tv-direktør tilbyder Wayne og Garth en fed kontrakt om at få udsendt deres sene kalbel-tv show på hans netværk, kan de to venner næppe tro deres lykke ("No Way". WAY!). Men de opdager hurtigt, at vejen fra kælderen til de store penge er brolagt med farer, fristelser og vilde party-muligheder. Kan Wayne vinde rockgudinden Cassandras hjerte? Vil Garth få lov at duske sin drømmesild i doughnut shoppen?
Eva Perón er datter af en fattig landmand. Som 17-årig kommer hun til Buenos Aires, ambitiøs og fast besluttet på at blive filmstjerne. Selv om hun hurtigt bliver kendt, rækker hendes talent ikke til stjernestatus. Den får hun først, da hun gifter sig med General Perón. Da han kort tid efter bliver udnævnt til præsident, får hun en overvældende modtagelse af det argentinske folk, der ser hende som en helgen. De døber hende Evita! I sin kamp for de fattige bliver hun landets mest magtfulde og omtalte kvinde. Hendes popularitet er enorm. Selv da hun får konstateret uhelbredelig kræft, fortsætter hun sin utrolige kamp for arbejderklassen. Den 26. Juli 1952. Argentina i landesort. Evita dør kun 33 år gammel. De har mistet deres skytsengel. Men legenden og myten om Evita vil leve for evigt...
Anden Verdenskrig. Den amerikanske officer Nellie forelsker sig i den franske plantageejer Emile, men da hun finder ud af, at han har to børn med en sort kvinde, får hun kolde fødder og afslår hans frieri. Det får Emile til at kaste sig ud i den krig, han ellers hader - men kan fordomme vinde over kærlighed?