Den grusomt sandfærdige beretning om den slemt deforme, dybt intelligente stakkel, der i Victoria-tidens England må hutle sig gennem tilværelsen som attraktion i et freakshow til spot & finger-pegeri for massen, inden han møder lægen Frederick Treves (Hopkins i sin bedste rolle... der har været mange, men denne slår dem alle!), der som den første får kendskab til Merricks smukke sind og sjæl, er ubeskrivelig stærk og tankevækkende kigning.

I krigstid er det enhver officers ret og pligt at flygte, hvis han skulle blive fanget. Det tager Virgil Hilts og andre allierede officerer meget alvorligt, og da tyskerne placerer flugteksperterne i samme lejr, giver det dem mulighed for at planlægge en usædvanlig masseflugt.

En kærlighed kan forandre dit liv. Et liv kan forandre verden. Fra skaberne af "I Can Only Imagine" kommer en inspirerende og uforglemmelig kærlighedshistorie. Genopdag kærlighedens mirakel i "I Still Believe", som er baseret på den sande historie om den succesrige sanger Jeremy Camp.

Mel Gibson er Benjamin Martin, som ændrer sig fra at være omsorgsfuld familiefar til at være en fuldblods soldat i den amerikanske frihedskrig i 1770'erne. Han bliver leder af en guerillaagtig milits, der med stor kløgt og brutalitet gør livet surt for den engelske hær.

Oplev Napoleons tilfangetagelse og eksil på Elba. Hans dramatiske flugt, genforeningen med hans loyale tropper og generaler. Hans sidste, desperate stræben efter overherredømmet og æren, en nådesløs kamp, der bliver afgjort på Waterloos blodige marker.

Den chokerende meddelelse om, at deres 5-årige søn Lorenzo har en sjælden, dødelig sygdom, bliver begyndelsen på en usædvanlig mission for Augusto og Michaela Odone. Til trods for prognosen er de fast besluttede på at redde deres barn, og de har flere sammenstød med læger, videnskabsfolk og støttegrupper, der kun modvilligt hjælper parret i deres søgen efter en kur. Deres utrættelige kamp sætter deres ægteskab såvel som deres tro på prøve, og grænserne for den traditionelle medicin skubbes.

Det brutale mord på en familie i en lille by i Kansas i november 1959 fanger Truman Capotes (Philip Seymour Hoffman) interesse. Den berømte forfatter af ”Frokost på Tiffany” begynder sammen med sin barndomsven Nelle Harper Lee (Catherine Keener), der senere skriver ”Dræb ikke en sangfugl", sin egen efterforskning, og det lykkes ham at vinde lokalbefolkningens tillid på trods af sin affekterede adfærd og ekstravagante levestil. Arbejdet med bogen ”Med koldt blod” (som lægger fundamentet til en helt ny genre i amerikansk litteratur) begynder at tære på Capote i takt med, at han lærer morderne at kende og deres henrettelse nærmer sig – han bliver påvirket på en måde, som han aldrig havde forestillet sig.

Wimbledon-finalen i 1980 står mellem to af tennisverdenens største navne, Bjørn Borg og John McEnroe. Kampen om tennissportens mest prestigefyldte trofæ bliver en sportslig dyst af dimensioner og et møde mellem to yderst forskellige personligheder.

Jack Friar (Samuel L. Jackson) er en dreven storby-detektiv, der kan lugte ballade på flere kilometers afstand. Men hans indbyggede alarm svigter, da han intetanende vader ind i en bank midt i et røveri. Fanget! Mens banden højlydt skændes om hvorvidt strømer-svinet gør bedst gavn som levende gidsel eller som afskrækkende lig, arbejder Friars hjerne på højtryk. Den ubekendte faktor er hans fangevogter. Hun ser forresten forbandet godt ud, indrømmer han modstræbende over for sig selv. Sig mig? sidder tøsen ikke der og flirter med ham? Åbenlyst og skamløst. Men Friar er trods alt for rutineret til at bide på maddingen i form at hendes lokkende krop og tasken med de mange dollars. Det burde han i hvert fald være...