En tredje, verdensomspændende atomkrig har udslettet Paris. En underjordisk gruppe, som har overlevet, eksperimenterer med tidsrejser for at undslippe. 'År nul' er en fascinerende science fiction-kortfilm, der udelukkende består af stillbilleder, bortset fra på ét afgørende punkt.
John Murdoch vågner op på et fremmed hotel og finder gennem et anonymt telefonopkald ud af, at han er eftersøgt for en række brutale mord. Murdoch gribes af en isnende panik, for han ved ikke, hvordan han er havnet på hotellet, eller om han har begået mordene eller ej. Nogen har stjålet hans minder og efterladt et mikroskopisk blødende sår i panden som kvittering. Hvem eller hvad ligger bag den totale galskab i denne mærkelige og mørke by, hvor alle synes enten at lide af hukommelsestab eller at være blevet vanvittige? Forklaringen viser sig at være endnu mere skræmmende, end John kunne forstille sig.
Den gamle, blinde vandringsmand Zatoichi ernærer sig som massør og hasardspiller i det 19. århundredes Japan. Trods alderen har han dog ikke mistet sine fantastiske evner som samurai, og sværdet svinges stadig med lige dele hurtighed og præcision. Zatoichi kommer til en lille by i bjergene, der hærges af den onde Ginzo og hans kumpaner, som ikke holder sig tilbage i deres nådesløse tag på byen. Her støder Zatoichi og hans godtroende ven Shinkichi, som han møder i byens spillebule, på de to unge geishaer, der dog viser sig at være et ungt søskendepar, som er i byen for at hævne mordet på deres forældre. Zatoichi vikles ind i deres tragiske, men hemmelighedsfulde historie, og jagten på den mystiske Kuchinawa går i gang. Med en hjord fuld fjender må Zatoichi og hans venner således tage kampen op, og det kan kun blive blodigt.
Hvor langt vil en far gå for at få mere tid sammen med sine børn? Daniel Hillard er ingen almindelig far, så da han finder ud af, at hans ex-kone vil hyre en hushjælper, søger han jobbet. Med den perfekte makeup, bliver han til Mrs. Doubtfire.
Kowalski arbejder for et firma, der afleverer biler overalt i USA. Hans seneste job er at køre en snehvid Dodge Challenger fra Denver til San Francisco - og han har lige væddet om, at han kan gøre det på 15 timer... Det bliver starten på et high speed race med alverdens myndigheder til lands og i luften, og for hver gang Kowalski snyder dem, bliver de mere opsat på at standse ham, koste hvad det vil!
Kirk og hans besætning er tilbage på Jorden, hvor de er i retten for at have kapret rumskibet Enterprise. Mens de befinder sig på Jorden, kastes de ud i et nyt eventyr. En rumsonde truer med at ødelægge planeten, hvis den ikke får lov at fortsætte sin mangeårige kommunikation med et bestemt pattedyr på Jorden, nemlig pukkelhvalen. Uheldigvis står en enkelt ting i vejen for at følge rumsondens simple krav: Pukkelhvalerne er uddøde i det 23. århundrede. Derfor rejser Kirk, Spock og resten af mandskabet tilbage i tiden til San Francisco i 1986, hvor de rammes af kulturchok og forsøger at indsamle nogle få venlige pukkelhvaler, som de kan tage med tilbage til fremtiden.
Da de engelske Hammer Studios startede på at genindspille de gamle Universal monsterfilm, ofte, som her, med Christopher Lee og Peter Cushing i ledende roller, blev det også begyndelsen på en ny skrækfilm-æra, der skæppede godt i selskabets kasse. Ingen af de nye film nåede vel højderne fra de bedste af de gamle, men disse havde det nye publikum alligevel glemt alt om. I denne, fra 1957, har Frankenstein historien har fået et blodigt pift opad.
Teenageren Peter Parker er lidt af en outsider i high school. Som barn blev han forladt af sine forældre og opfostret af sin onkel og sin tante. Mens teenageproblemerne hober sig op, forsøger Peter at få det til at fungere med sin første kæreste Gwen Stacy. Da han opdager en mystisk taske, der tilhørte hans far, begynder han at stille spørgsmålstegn ved sine forældres bortkomst, hvilket fører ham til virksomheden Oscorp og sin fars tidligere kollega Dr. Curt Connors’ laboratorium. Her udsættes han for en ulykke, der på mystisk vis giver ham superkræfter, og snart bekæmper Parker kriminalitet som den utrolige Spider-Man.
Den hemmelige britiske agent James Bond undersøger snyderi med hestevæddeløb, og det fører ham på sporet af den ondsindede industrifyrste Max Zorin. Den skruppelløse rigmand vil fremprovokere et jordskælv, som vil oversvømme Silicon Valley og give ham kontrollen med den globale produktion af mikrochips til computere. Bond sætter alt ind på at stoppe Zorin og jagten fører ham fra Eiffeltårnet i Paris til toppen af Golden Gate-broen i San Francisco. Vil det lykkes Bond at stoppe Zorin inden han får myrdet millioner af mennesker?
Mary Fiore er en succesrig, men ensom bryllupsplanlægger, der bruger al sin tid på at udtænke andres bryllupper og gøre deres store dag til en uforglemmelig erindring af ukompliceret, velfungerende lykke. Desværre har hun så travlt med karrieren, at hun ganske glemmer at leve sit eget liv. Men en dag, hvor hun for en gangs skyld er lige ved at miste overblikket, møder hun den HELT rigtige fyr… Problemet er bare, at han viser sig at være brudgommen i hendes næste opgave…
Videnskabsmanden Bruce Banner har problemer med at styre sin vrede. Hans rolige liv som en strålende forsker, der arbejder med sin ekskæreste Betty Ross, skjuler en smertefuld fortid. Et usædvanligt laboratorieuheld røber Bruces heroiske instinkter, men slipper også hans indre dæmoner løs. Han bliver da den stærkeste skabning på denne jord. En superhelt og et monster.