Reklamemanden Roger Thornhill mødes med et par kolleger på Plaza Hotel i New York til et par drinks. Her forveksles han med en George Kaplan og bortføres. Det lykkes dog Thornhill at flygte, men ingen tror på hans historie, og snart er han også eftersøgt for mord.

Da mesterspionen Lance Sterling kommer hjem fra en mission i Japan, hvor han forpurrede terroristen Killians våbenhandel, viser en forfalsket overvågningsvideo, at Lance selv stjal våbnet. Lance må derfor flygte fra sit eget agentbureau, men da han opsøger tekniknørden Walter for at få hjælp, forvandles Lance til en due, og det umage par må nu rette fejlen, stoppe Killian og redde Lances renommé.

Harry Caul er ekspert i overvågning, og plages af dårlig samvittighed. En dag bliver han hyret af direktøren for et stort firma til at optage en samtale mellem to ansatte på en åben plads fuld af mennesker. Under den efterfølgende bearbejdning af optagelserne fra pladsen får Harry mistanke om, at han er blevet lokket til at spille en al for aktiv part et mordplot.

Da agent 007's seneste mission går i vasken, får udfaldet dramatiske konsekvenser for hemmelige agenter verden over. Afsløringerne sætter den britiske efterretningstjeneste, og især James Bonds chef, M, under pres. En skummel skikkelse fra M's fortid lader til at have en finger med i spillet. Det er op til Bond og agent Eve at opspore den gådefulde Silva og blotlægge hans dødbringende planer.

I 15 år har mesterspionen Harry Tasker ført et dobbeltliv. Selv hans kone, Helen, tror, at han blot er en fredsommelig computersælger. Hun keder sig bravt i ægteskabet, men da Harry får mistanke om, at hun har en affære, samtidig med at jagten på en gruppe terrorister går ind, får Helen al den spænding, hun kunne ønske sig - og mere til.

Da en britisk agent og dennes sekretær bliver myrdet på Jamaica, sender den britiske efterretningstjeneste MI6 deres bedste agent, James Bond, afsted for at finde ud af, hvem der står bag mordene. Sporene fører til den afsidesliggende ø Crab Key, hvor den kinesiske videnskabsmand dr. No bor. Han har bygget et kæmpe atomlaboratorium på øen og har herfra tænkt sig at ødelægge USA's atomprogram - og udsætte landet for afpresning. Sammen med den smukke Honey Rider sætter Bond alt ind på at forpurre dr. No's onde planer.

June Havens er en helt almindelig ung kvinde på vej til sin søsters bryllup. Roy Miller er en toptrænet hemmelig agent på flugt fra bevæbnede mænd. Da de to bumper ind i hinanden i lufthavnen, havner June midt i et hæsblæsende eventyr. Snart flyver kuglerne om ørerne på både hende og Roy, men kan June stole på den hemmelighedsfulde agent?

Den hemmelige agent med licens til at dræbe, James Bond, må endnu en gang trække i arbejdstøjet, da forbryderorganisationen SPECTRE under ledelse af superskurken Blofeld har held med at stjæle to atommissiler. Jagten på forbryderne fører Bond til Bahamas - og lige i armene på den smukke Domino, der er kæreste med den luskede rigmand Max Largo. Largo har planer om at bruge atommissilerne som afpresning på verdensplan. Så Bond må gøre alt for at stoppe Largo, inden det er for sent.

Den britiske superagent James Bond, også kendt som Agent 007, bliver fanget under en mission i Nordkorea, og efter 14 pinefulde måneder i fængsel, udveksler briterne ham for terroristen Zao. MI6 tror, at Bond har talt over sig under sin fangenskab, og han bliver derfor lagt på is, men Bond undslipper MI6 og sætter på egen hånd efter Zao, der ved, hvem der forrådte ham i Nordkorea. Jagten bringer James Bond til Cuba, og her møder han den smukke amerikanske agent Jinx, der arbejder med samme sag. Sporerne fra Zao fører Bond videre til den mystiske milliardær Gustav Graves, der har sin egen ondsindede plan. Den er der kun en mand, der kan stoppe - agent 007!

Nobby Butcher er en simpel proletar fra den engelske by Grimsby. Han elsker fodbold og har avlet 11 børn på sin kæreste. Hans lillebror, Sebastian, blev adopteret af en anden familie ved fødslen og fik siden job hos MI-6 som snigmorder. Da brødrene genforenes, har Sebastian netop opdaget et verdenstruende komplot. Men han forrådes og må flygte for livet med sin idiotiske bror på slæb.

USA's militær har bygget en ufo, som kun kan bemandes af kvinder. Uheldigvis bliver den stjålet under en prøveflyvning af Jose Ortega, den væltede leder af en bananrepublik. Den uforstyrrelige superagent Matt Helm sendes til Mexico for at finde ufoen igen. Forklædt som modefotograf og med ufoens smukke pilot, Sheila, ved sin side uddeler Helm håndkantslag med højre hånd og drikker drinks med venstre.