Menneskemaskinen Terminator bliver fra fremtiden sendt tilbage til vor tid for at beskytte den tiårige John Connor, som engang skal redde menneskeheden fra at blive udryddet af maskiner. Men Terminator er oppe imod en formidabel modstander, nemlig den sofistikerede dræbermaskine T-1000, der kan forvandle sig til hvad som helst.

En dreng ved navn Bruce Wayne er vidne til sin millionærforældres mord. Dette traume bliver til en hævngerrig besættelse, og da muligheden for hævn også frarøves Wayne, forsvinder han. I det fjerne Østen opsøger han den mystiske ninjakult Ra's Al-Ghul, og efter oplæring hos denne vender han tilbage til hjembyen Gotham. Gotham er nu gennemsyret af organiseret kriminalitet, og efter opdagelsen af en grotte under hans hus og genovertagelsen af hans families firma er brikkerne på plads for skabelsen af en mørk ridder i skikkelsen af Batman. Den mørke ridder gør nu sit indtog i Gotham City med bekæmpelse af korruption, kriminalitet og uretfærdighed.

Da den kedelige bankmand Arvid kommer til at slå en bankrøver ned med sin squash-ketsjer, bliver han dagens helt. Men han får også dårlig samvittighed. Derfor opsøger Arvid sin halvpsykopatiske bror for at få hjælp til at røve en pengetransport og forære byttet til bankrøveren og dennes kæreste.

Den mærkværdige pirat Jack Sparrow er havnet i kløerne på den skumle sørøverkaptajn Davy Jones. Heldigvis beslutter hans venner Elizabeth og Will at slå sig sammen med Jacks gamle dødsfjende Barbossa for at tage helt til verdens ende og redde Jack. Samtidig har den begærlige købmand Beckett allieret sig med Davy Jones for at rense havene for alverdens pirater en gang for alle.

Gotham City har fået en beskytter, Batman. En nattens ridder der iklædt sort læderrustning og bevæbnet med højteknologisk isenkram spreder skræk og rædel i byens underverden. Men Gotham City har også fået en superskurk, Jokeren. En stjernepsykopatisk mesterforbryder med en syg sans for humor, der samler byens kriminelle til det endelig slag mod lov og orden i almindelighed og Batman i særdeleshed.

Den gamle, blinde vandringsmand Zatoichi ernærer sig som massør og hasardspiller i det 19. århundredes Japan. Trods alderen har han dog ikke mistet sine fantastiske evner som samurai, og sværdet svinges stadig med lige dele hurtighed og præcision. Zatoichi kommer til en lille by i bjergene, der hærges af den onde Ginzo og hans kumpaner, som ikke holder sig tilbage i deres nådesløse tag på byen. Her støder Zatoichi og hans godtroende ven Shinkichi, som han møder i byens spillebule, på de to unge geishaer, der dog viser sig at være et ungt søskendepar, som er i byen for at hævne mordet på deres forældre. Zatoichi vikles ind i deres tragiske, men hemmelighedsfulde historie, og jagten på den mystiske Kuchinawa går i gang. Med en hjord fuld fjender må Zatoichi og hans venner således tage kampen op, og det kan kun blive blodigt.

I 1930'erne får rygter om en gigantisk menneskeabe kaldet King Kong en gruppe forskere med smag for eventyr til at udforske isoleret ø ved Sumatra. Øen viser sig at være beboet af både en enorm abe og flere fortidsdyr. Forskerne beslutter sig for at indfange Kong og bringe ham hjem til New York. Men den mægtige King Kong er ikke sådan lige at lægge i lænker.

I århundreder har to racer levet skjult og i evig blodig strid blandt menneskene; de aristokratiske og sofistikerede Vampyrer, og de vilde og brutale Lycans (varulve). Deres kamp er ved at nærme sig sin afslutning, med vampyrerne som sejrherrer, da den egenrådige vampyr kriger Selene får nys om en mystisk plan varulvene har for en ung læge, Michael. Mens hun følger ham og må redde ham fra begge parter i striden, knytter hun et stærkt og aldrig før set bånd med ham. Men hun har ingen idé om hvilke altødelæggende konsekvenser for begge racer, den hemmelige plan har...

Da tre britiske agenter bliver dræbt, får James Bond til opgave at opklare mordene. Jagten på gerningsmændene fører ham til bl.a. USA og Caribien, og her kommer han på sporet af en narkoring ledet af den ondsindede diplomat Kananga alias Mr. Big. Han har en plan om at oversvømme USA med stoffer - og derved underlægge sig det meste af den vestlige verden. James Bond får sin sag for - blandt andet fordi Kananga bruger voodoo-forbandelser mod ham!