Fire søstre med stærke bånd til hinanden vokser op hos deres mor i New England, mens deres far kæmper ved fronten i den amerikanske borgerkrig. Mens søstrene udvikler sig fra piger til unge kvinder, står de over for mange valg. Den udadvendte Jo drømmer om at blive forfatter, og med sin mors støtte sætter hun en dag kurs mod nye eventyr i New York.

Grant og Fiona har været gift i mere end 50 år og elsker hinanden højt. Da Fiona viser tegn på alzheimer, lader hun sig indlægge på et plejehjem med speciale i sygdommen - og her må man ikke få besøg den første måned. Grant venter i længsel, og endelig kan han genforenes med sin hustru. Men det er en helt anden kvinde, han møder. Hun har svært ved at genkende ham og er tilmed blevet forelsket i en anden.

James er talepædagog på en skole for døve. Sarah er en frustreret ung døv kvinde. Da de mødes, indleder de et lidenskabelig forhold til hinanden. Sarah bruger tegnsprog, men James ønsker at lære hende at tale. Deres forskellige synspunkter skaber imidlertid problemer - er kærligheden stærk nok til at sejre over stilheden? Langsomt forsøger han at hjælpe hende ud af sin skal og konfrontere verden udenfor. Undervejs forelsker han sig hjælpeløst i hende.

Da en tarverlig tv-direktør tilbyder Wayne og Garth en fed kontrakt om at få udsendt deres sene kalbel-tv show på hans netværk, kan de to venner næppe tro deres lykke ("No Way". WAY!). Men de opdager hurtigt, at vejen fra kælderen til de store penge er brolagt med farer, fristelser og vilde party-muligheder. Kan Wayne vinde rockgudinden Cassandras hjerte? Vil Garth få lov at duske sin drømmesild i doughnut shoppen?

Julie Delpy har skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i Two Days in Paris om to New Yorkere, fotografen Marion og indretningsarkitekten Jack, der tager til Europa for at puste nyt liv i deres forhold. I Venedig bliver de begge syge, men snart er de friske igen og forventer sig en masse af Paris. Marion vil besøge sine franske forældre, mens Jack mere er optaget af at fotografere byens berømte monumenter. Vil de mon kunne redde det skrantende forhold?

Midt i en kvartlivskrise går Megan i panik, da hendes kæreste frier til hende. Hun søger tilflugt hjemme hos sin nye veninde, den 16-årige Annika, der bor sammen med sin livstrætte singlefar.

Sandra Bullock spiller skuespilforfatteren Sidda, der i et interview kommer til at fortælle lidt for meget om sin hårde barndom. Hendes mor Vivi (Ellen Burstyn) bliver sur og nægter at tale med sin datter igen. Men en lille flok veninder sætter sig for at hjælpe Sidda med at finde sandheden om sin komplicerede og excentriske mor, så hun kan acceptere fortiden. Nøglen til denne proces går gennem moderens dagbog fra hendes ungdom, hvor hun var medlem af Ya Ya-søsterskabet. Nu skal mor og datter snakke ud om deres problemer, hvad enten de vil det eller ej!