Bianca er en smuk og populær pige, men hun har et problem: En streng familieregel forbyder hende at få en kæreste, før hendes storesøster har fået sig en. Problemet er, at storesøsteren Kat er oprørsk, aggressiv og upopulær - og at hun hader drenge og altid har en spottende bemærkning klar, der kan tage modet fra enhver bejler. Da en fyr forelsker sig i Bianca - der efterhånden er helt desperat efter romantik - må der ske noget. De lægger en plan om finde en fyr, der er Kat værdig på alle punkter og måske dermed kan vække hendes interesse og få hendes hjerte til at banke. En sådan fyr finder de i Patrick Verona. Han er også rebelsk - og oven i købet lidt småkriminel. De bestikker ham, og han begynder at bejle til Kat. Selv om hun i første omgang kæmper imod med alle midler, lader det til, at der måske alligevel sker noget med den drengehadende storesøster...
Tre selvfede skuespillere skal indspille en krigsfilm, som de er overbeviste om bliver den bedste nogensinde. For at give filmen ekstra realisme skal optagelserne foregå dybt inde i den asiatiske jungle. Uheldigvis er junglen også hjemsted for nogle rigtig lede typer, der skyder med rigtige kugler. Og så bliver optagelserne pludselig en del mere realistisk, end det var meningen.
To Scotland Yard inspektører ved navn Bung og Slowbottom leder i en skov efter nogle forsvundne kvinder, men løber i stedet ind i den gale videnskabsmand Dr. Watt og hans sexede vampyrsøster Valaria. Midt i al halløjet dukker den stedlige varulv og et Frankenstein-uhyre op.
Ganske morsom farce fyldt med anakronismer, gags og momentvis afsindig skæg dialog. Det er en komplet forvrøvlet historie om to englændere der bliver taget som slaver af romerne og ender med at blive involveret i alliancen mellem Julius Cæsar og Cleopatra.
I 1900-tallets Transylvanien er alt ved det gamle med unævnelige rædsler, der spreder død og ulykke både nær og fjernt. Heldigvis har den navnkundige vampyrjæger Van Helsing indledt en utrættelig kamp mod nattens skabninger og monstre af enhver art. Og han er ikke sådan lige at bide skeer med.
Der bliver sendt bud efter en ny sherif, men han er faktisk kun blikkenslager, men hedder Marshall og får derfor jobbet.
EN GRIMM HISTORIE er et komisk og underholdende miskmask af det bedste fra Grimms eventyr. Askepot, Tornerose, Snehvide og alle de andre blandes på uhøjtidelig og hyleskæg manér, og der er grinegaranti for børn i alle aldre. I Eventyrland er alt fryd og gammen. Lige indtil den dag Den Vise Troldmand går på ferie og lader sine to uduelige assistenter, Munk og Mambo, overtage styringen af den magiske vægt, der holder det gode og onde i balance. Askepots onde stedmoder, Frieda, er ikke sen til at udnytte, at Eventyrland er dårligt bevogtet. Hun sætter en storstilet plan i værk: hun vil erobre tronen i Eventyrland, bringe vægten ud af balance, lade de onde vinde og ændre alle eventyrs lykkelige slutninger til ulykkelige. Nu er det op til Askepot, Ella og hendes venner at forhindre stedmoderen i at vende op og ned på eventyrene, som vi kender dem.
Den nederdrægtige superskurk Shao-Kahn har opdaget en port mellem underverdenen og jorden. Kan han holde den åben i syv dage, er verdensherredømmet hans. Heldigvis får en gruppe hårdtslående helte nys om planerne og sætter alt ind på at stikke en kæp i hjulet for Shao-Kahn.
Den heroiske Leonidas, kun bevæbnet med læderundertøj og en kappe, leder en pøbel på 13 spartanere for at forsvare deres hjemland mod de invaderende persere. Der bliver kæmpet, sunget og danset bl.a. med henvisninger til "Shrek 3", "Ghost Rider", "Rocky", "Borat", "The Transformers", en pukkelrygget Paris Hilton, en skaldet Britney Spears, American Idols og superstjernerne Brat Pitt og Angelina Jolie.
Nu er det eventyrfilmene der skal igennem vridemaskinen i denne spoof af folkene bag 'Scary Movie'. Historiens omdrejningspunkt er de fire ikke helt unge adoptivbørn: Den ene opfostret af Kuratoren fra Louvre (hvor en albino snigmorder også gemmer sig), en anden er flygtning fra de mexicanske friheds-wrestlere, den tredje har for nylig været offer for 'Snakes on a Plain' og den fjerde er en ”normal” beboer på Mutant X akademiet. De uheldige 4 besøger en chokolade fabrik, hvor de snubler ind i et fortryllet garderobeskab der tryller dem til landet Gnarnia. Her møder de den flamboyante piratkaptajn Jack Swollow og den evig studerende på troldmandsskolen. Sammen tager de alle kampen op mod ”Den Hvide Kælling” af Gnarnia.