En børnemorder hensætter en storby i skræk og rædsel. Politiet søger efter morderen med alle midler men forgæves. Heller ikke hyppige razziaer leder frem til ham. Til gengæld generer det de kriminelle bander så meget, at de beslutter sig for selv at finde frem til morderen. En blind tigger genkender morderens fløjten, et M bliver skrevet med kridt på hans jakke, og så går jagten ind...........Filmen var en af de første tonefilm og er en de mest betydningsfulde i tysk filmhistorie.
Vagabonden Chaplin er på jagt efter rigdom i Yukon i denne udødelige klassiker. Oplev hvordan vagabonden forvandler elendigheden til en lykkelig stund, da han nyder sit Thanksgiving-måltid bestående af en kogt sko, forvilder sig ind i et hus, der hænger på kanten af en skrænt, indstuderer en snurrig dans og kaster sig ud i alle tænkelige farer med mod og mandshjerte. The Gold Rush er et filmisk vidunder.
Hannah's eksmand tror, han skal dø. Hannahs mand er forelsket i hendes søster Barbara. Hannah's to andre søstre vil låne penge af hende til deres nye catering-firma. Hannah skal sørge for Thanksgiving-middag til hele familien. Hannah ville have det en hel del lettere uden søstre samt tidligere og nuværende mænd.
Boris Karloff spiller hovedrollen som en af filmhistoriens mest legendariske monstre i denne film, som af mange opfattes som alletiders største gyserfilm nogensinde. Dr. Frankenstein (Colin Clive) vover at eksperimentere med liv og død ved at skabe et menneskeligt monster (Karloff) af ligdele. Instruktøren James Whales fortolkning af Mary Shelleys roman og Karloffs medfølende portræt af Frankenstein uhyret, der søger sin egen identitet, gør Frankenstein til et mesterværk ikke kun i sin genre, men for evigt i filmhistorien.
Antonio 'Tony' Camonte starter fra bunden og arbejder sig op gennem gangsterverdenen. Til at starte med er han blot håndlanger for gangsterbossen Johnny Lovo, men så går Tony efter Johnnys kæreste og sidenhen også hans job. Snart har Tony alt, hvad han kunne ønske sig, men korthuset begynder at falde sammen, da hans højre hånd, Guino, indleder en affære med Tonys søster.
Den klassiske historie om dr. Jekyll, som i sit laboratorium skaber en eliksir, som forvandler ham til monsteret mr. Hyde. Som mr. Hyde bevæger han sig ud i Londons nat for at udleve nogle af sine undertrykte sociale og seksuelle lyster. Langsomt begynder den brutale mr. Hyde at overtage mere og mere af dr. Jekyll.
Warner Brothers' opfindsomme, livsbekræftende musicals fra 30'erne, ofte med Busby Berkeleys koreografi og med sange af Harry Warren og Al Dubin, er blandt de bedste inden for genren, og 42nd Street fra 1933 er måske den allerbedste, de lavede. Det er en såkaldt backstage musical – en musical om det at lave en musical – og den blev i sin tid så stor en succes, at den reddede filmselskabet fra at gå fallit. Filmen er en evigt ung og frisk fest for øjet og øret.