Det episke og ærefrygtindgydende storværk Andrei Rublev med den danske titel Den yderste dom er Andrei Tarkovskijs anden spillefilm. Den tre timer lange film var klar til premiere i 1966, men grundet problemer med den russiske censur fik den først officiel premiere i 1969 i begrænset distribution. Værkets samlende karakter er den russiske ikonmaler Andrei Rublev. Filmen kredser om Rublevs såvel fysiske som mentale rejse gennem middelalderens Rusland. Den gennemgribende tematik i filmen er mennesket i relation til og som konsekvens af dets omverden - en tematik, der genfindes i flere af Tarkovskijs senere film.
En fordomsfuld engelsk lærerinde kommer til Siam i 1862 for at undervise kongens børn. Regentens forestillinger om andre kulturer - og især engelske kvinder - er lige så firkantede som Annas. Men som tiden går, finder de to ud af, at de alligevel ikke er så forskellige.
Mellem to verdenskrige midt i 1930´erne, lærer frøken Brodie sine skolepiger om verdens mirakler med sprudlende entusiasme. Hvor elsket hun end er af sine elever, bryder den strenge skoleledelse sig dog ikke meget om hendes måde at lærer sine elever om sandheden og skønheden i kunst, historie, litteratur og sensualitet.