Punken er på sit højeste i 1980'ernes København, og guitaristen Ronni ønsker brændende at slå igennem med sit band 'De Skrigende Halse'. Han er desværre usikker og fjumret og har ikke den store succes. Det ændrer sig imidlertid, da han finder på at fortælle alle omkring sig, at han snart skal dø. Straks er den dødsfikserede punkscene på den anden ende og gennembruddet er lige om hjørnet.

I 1970´erne bliver den småborgerlige gymnasielærer Knut Pedersen draget af drømmen om en rød revolution i Norge. Samtidig får han et forhold til den principfaste og overbeviste kommunist Nina. Men der meget lid t plads til kærlighed mellem mand og kvinde, når arbejderklassen skal sejre. Nina og flere andre tager job på fabrik for på egen krop at mærke, hvordan arbejderklassen har det. Kammerat Pedersen nøler, og han bliver snart set ned på som et B-medle m, en kammerat i kamp med tvivlen og sin indre småborger.