10 fanger bliver tilbydt amnesti, på betingelse af at de udfører en dødbringende mission bag fjendens linier i Vietnam, for at ødelægge et top-hemmeligt våben-depot.
Da den regerende shoguns bestialske bror, Naritsugu, går over stregen i drab og voldtægter, hyres samuraien Shimada til at gøre en ende på udyret. Shimada samler 13 toptrænede samuraier, der skal op mod overmagten i form af Naritsugus hær bestående af mindst 200 mand. Men Shimada har en plan, der kulminerer i et 50 minutter langt vildt, vanvittigt og visuelt opgør, der overgår alt, hvad man tidligere har set i genren.
Borgerkrigen raser på fjerde år, da USA's præsident, Abraham Lincoln, i 1865 forsøger at samle opbakning til en lovændring, der vil afskaffe slaveriet. Præsidenten finder støtte hos sin loyale udenrigsminister, William Seward, og det reformvenlige kongresmedlem Thaddeus Stevens. Men i Repræsentanternes Hus yder oppositionen voldsom modstand mod det kontroversielle forslag.
En fattig landmand bliver leder for en gruppe, som er imod slaveri efter den amerikanske borgerkrig i sydstaterne. Sammen gør de oprør mod konføderationen og grundlægger en fri stat. Men kampen om frihed til alle er langt fra overstået.
Da Ash og hans venner melder sig til en konkurrence i Eindoak Town, møder de den mystiske Pokémon, Victini, som bliver deres nye ven. Men katastrofen rammer, da den vildledte vandrer, Damon, snupper Victini af egoistiske grunde. Kan Ash bevise, at han er en helt og fortjener hjælp fra den legendariske Reshiram - eller Zekrom - til at redde Victini og Endoak Town?
Alvarez Kelly er en eventyrer, der bliver fanget i den amerikanske borgerkrig.Da han hverken holder med Nord eller Syd, bliver han hyret til at drive en kvæghjord fra Mexico til unionshæren i Virginia. Undervejs bliver han taget til fange af sydstatsobersten, Tom Rossiter, som "overtaler" ham til at levere kvæget hos de sultende i Richmond. Her bliver han involveret i et blodigt slag mellem de to hære, og hans skæbne ender igen i hænderne på Rossiter.
Den 22. januar 1879 - kun to år efter general Custer led nederlaget ved Little Big Horn - blev en britisk styrke i Sydafrika angrebet af utallige zulu-krigere. De britiske officerer, der overlevede, blev bagefter stillet for en krigsret og beskyldt for at være kujoner. Zulu Dawn er historien om et af de mest omtalte slag i moderne historie. Det er ikke bare en stjernespækket film, men også en af de mest realistiske krigsfilm, der nogensinde er lavet. Den begynder med mislykkede forhandlinger og afsluttes med den frygtelige krig mellem 1.800 englændere og 25.000 zulukrigere.
Indien 1943. Ud for den portugisiske koloni Goa putter et tysk handelsfartøj sig. Herfra sender det oplysninger om de allieredes skibe til en ubåd i nærheden. Briterne kan ikke røre det tyske radioskib, fordi det ligger i neutralt farvand, så de indrullerer en flok gamle veteraner fra Boerkrigen til en rask, uofficiel mission.
En gruppe vikinger skyller i land bag fjendens linjer på Albas kyst. Deres eneste chance for at overleve er at krydse det store, ukendte og fjendtlige land. Det bliver et kapløb for livet, da Albas konge sender sine mest frygtede lejesoldater efter dem. Da vikingerne møder en kristen munk, som prædiker med sit sværd, bliver jægerne selv de jagede. Vikingerne opsætter dødbringende fælder og formindsker antallet af forfølgere, men til sidst er en konfrontation uundgåelig.