Mima er træt af sin status som sukkersødt popidol. Hun stopper sangkarrieren og starter som skuespiller i en barsk kriminalserie. Hendes uskyldige image krakelerer mere og mere ekstremt (bl.a. via nøgenbilleder i bladene og gruppevoldtægt i tv-serien!), og hendes liv forvandles til et paranoiahelvede, hvor hun konstant befinder sig i grænselandet mellem fantasi og virkelighed. Efterhånden hjemsøges hun både af sit eget hadefulde popidol alter ego og en sindsforvirret fan, samtidig med at flere personer i hendes omgangskreds brutalt myrdes. Historien er så raffineret konstrueret, at man tror, det er løgn, men hold øjne og ører åbne - ellers...
Pink Floyd The Wall er en musical-film fra 1982 af den britiske instruktør Alan Parker, baseret på Pink Floyds album fra 1979, The Wall. Filmen, som veksler mellem animationsfilm og spillede scener, er fuldstændig uden dialog, med kun få sagte replikker. Handlingen bliver alene båret frem af billederne og musikken fra albummet The Wall.
Section 9 får hænderne fulde da "The laughing man", en berygtet cyber terrorist som har holdt lav profil i de sidste 6 år pludselig dukker op igen. Aramaki tror at politiet hovedmistænkte er en lokkedue, og han beordrer derfor sine folk til at undersøge sagen nærmere. Major Motoko Kusanagi er grundet "The Laughing mans" seneste trussel, imidlertid på en opgave for at beskytte politiets general direktør ved en presse konference. Dette bliver begyndelsen på Section 9's mange møder med "The Laughing man". I mellemtiden har de fået til opgave at pågribe en udenlandsk revolutionær og samtidig sætte en stopper for det der ligner en organ smugler ring. Majoren og Section 9 er stærkt besluttet på at få disse kriminelle pågrebet!
Persepolis er fortællingen om den selvstændige pige Marjane, der nægter at makke ret. Marjane forsøger gennem sin barndom og ungdom at finde sig til rette med sine omgivelser. Men det er ikke nemt, slet ikke når man vokser op under præstestyret i Iran. Hendes interesse for ABBA og Nike-sko, og ikke mindst hendes lyst til at ytre sig overfor autoriteter gør, at hun vækker vel meget opsigt.
Mars. Få dage før Allehelgensaften 2071. Nogle skurke sprænger en tankbil i luften på Highway 1 og slipper en dødelig virus fri, som dræber hundredvis af mennesker. Fordi myndighederne frygter et endnu mere ødelæggende biokemisk angreb, udloves der en astronomisk dusør for pågribelse og anholdelse af den person, som står bag attentatet. På rumskibet "Bebop" keder Spike og hans besætning af dusørjægere sig og mangler penge. Men nyheden om dusøren ændre alt.
På en fjern ø opdager en gruppe forskere en 20 meter høj abe. De bringer vidunderet med tilbage til New York for at vise det frem. Desværre har de undervurderet monstrets styrke, og aben slipper løs for at drage hærgende igennem byens gader.
Denne Richard Linklater animationsfilm er nærmest aggressivt anti-mainstream. Der er som sådan ikke noget lineært plot, vi følger en række forskellige karakterer, der filosoferer over livet og deres indbyrdes forhold. Filmen er lavet ved først at optage rigtige levende skuespiller og derefter tegne oven på billederne og derved skabe en realistisk verden i tegnefilmens univers.
Historiens hidtil mest vulgære film med 399 "slemme ord", 128 "fornærmende fagter" og 221 "voldige scener" i løbet af 80 min. Stan, Kyle, Cartman og Kenny er årsag til, at der udbryder krig mellem USA og Canada, da de henrykte praler af at have set en "forbudt-for-børn" film, hvor de canadiske hovedpersoner bander hårdt, prutter og tæsker løs på hinanden
Dinosaurus-ungen Lillefod lever i en barsk tid - de store forhistoriske kæmpeøglers tid er ved at være forbi og Lillefods mor er blevet dræbt af en Tyrannosaurus Rex. Sammen med en gruppe venner vil Lillefod forsøge at finde lykken i en berømt dal, hvor der stadig er mad og drikke.
I 1930'erne får rygter om en gigantisk menneskeabe kaldet King Kong en gruppe forskere med smag for eventyr til at udforske isoleret ø ved Sumatra. Øen viser sig at være beboet af både en enorm abe og flere fortidsdyr. Forskerne beslutter sig for at indfange Kong og bringe ham hjem til New York. Men den mægtige King Kong er ikke sådan lige at lægge i lænker.
Elitesoldaten Deunan Knute tager til den utopiske by Olympus. Olympus er den perfekte by hvor mennesker og Biorider lever i fuld harmoni med hinanden og hvor menneskenes ondskab er forsvundet. Men byen trues af terrorister. Menneskelige terrorister. Deunan er den perfekte og inkarnerede elitesoldat. Hende og hendes eks-partner Briaros' opgave er at få Olympus' livsvigtige serum: Applessed fra terroristerne. Men hvem har egentlig retten til det - terroristerne eller byen?
Vore frygtløse, unge helte vågner kun for at opdage, at deres fjernsyn er blevet stjålet. Desperate begiver de sig ud på en rejse tværs over Amerika for at få deres elskede fjernsyn tilbage, og hvem ved måske få lagt en pige ned undervejs. På vejen støder de ind i en skummel gangster, der er i besiddelse af en dødbringende virus, hans uhyggelige kone og en FBI-agent med en forkærlighed for kropsvisiteringer. De møder også et par roadier, der forekommer mistænkeligt bekendt, Mr. Van Dreesen, der synger "Lesbian Seagull", en lille, ældre dame og så Mr. Anderson og hans campingvogn, naturligvis. Kan den store Cornholio mon redde situationen denne gang?
Vampire Hunter D foregår 10.000 år ude i fremtiden, hvor mennesker lever i frygt for vampyrer. Det er dog ikke den eneste trussel, for der findes andre monstre og overnaturlige fænomener. Kvinden Doris bliver angrebet af en vampyr, der udser sig hende som sin nye hustru, så hun hyrer vampyrjægeren D til at beskytte hende. Det bliver dog en hård mission for D, for han skal ikke kun bekæmpe vampyren, men også hans loyale følge af mutanter
Vi følger to stammer, de primitive, mørkhårede stenfolk og de mere civiliserede, lyshårede skalfolk. Da Tumak udstødes af stenfolkets stamme, møder han i stedet den smukke Loana fra skalfolkets stamme. Undervejs optræder talrige trusler såsom en kæmpeskildpadde, en Allosaurus, en Stegosaurus, en Pteranodon, en kannibalstamme og et vulkanudbrud.